Billede
Illustration: Jakob Thuemoes

”Forestil dig et moderne dansk Toscana”

Er det n­ødvendigt for udkants­kommuner med en fængende fortælling, hvis de vil tiltrække borgere? Kommunen har besøgt Faaborg-Midtfyn Kommune, der har lånt lidt fra udlandet.

identitet

Af Søren Engelbrecht | [email protected]

Forestil dig Toscana. Flot natur, kulinariske oplevelser, gode råvarer, afslappet miljø og rødvin. Det gode liv. Forestil dig så et moderne dansk Toscana. Hvad ser du? Spørger man politikerne i Faaborg-Midtfyn Kommune, er det deres navn, der skal dukke op for dit indre blik og sætte sig fast i bevidstheden, for de har lige nøjagtig, hvad der skal til for at være en moderne dansk udgave af den smukke og verdenskendte italienske region. Det har været kommunens vision de sidste syv år.

Efter kommunalreformen i 2007, hvor fem kommuner blev til Faaborg-Midtfyn, skulle der ske noget; en ny fortælling skulle skabes, hvis man ville vinde tilflytterkapløbet med de andre nye provinskommuner. Der boede knap 52.000 mennesker i kommunen, og færre af dem skulle flygte, mens flere skulle bosætte sig.

”Vi har stadig det langsigtede pejlemærke at være et moderne dansk Toscana, og det er et fantastisk visionsbillede af, hvor vi gerne vil hen.”

- Vi besluttede at gå lidt utraditionelt til værks, og det blev der selvfølgelig rystet en smule på hovedet af. Men vi har gode råvarer og fantastisk natur, og det skal vi ikke være bange for at sige, fortæller Bo Andersen (V), Faaborg-Midtfyns første borgmester frem til 2010 og dermed manden, som stod i spidsen for kommunens første udviklingsstrategi i 2008 med den bramfri titel: Forestil dig et moderne dansk Toscana. Udviklingsstrategien blev en fortælling om en stor kommune, der skulle blive bedre på mange områder. Men det var en fortælling fattig på målbare satsninger, og ved flere projekter stod der et spørgsmålstegn udfor finansieringen.  Syv år senere lever visionen dog stadig. På rådhuset.

Er der toscanere her?

Men hvad med på gaden? Kender borgerne i Faaborg-Midtfyn egentlig til visionen om at være en moderne udgave af Toscana?

- Det siger mig intet, lyder det kort fra en travl tjener på Café Wessel i Ringe, den ene af de to større byer i kommunen. Hos slagteren er svaret det samme, og selv de tre ejendomsmæglere hos den lokale EDC udveksler uvidende blikke, mens de griner. De sælger primært Ringe på, at den er børnevenlig og har en levende gågade, men ejeren af butikken, 44-årige Channe Broholm, vil gerne forholde sig til Toscana-visionen og den politiske proces. Hun undrer sig over, at politikerne ikke inddrager lokale erhvervsdrivende mere i sådan en proces, for hos eksempelvis EDC ved de, hvad potentielle tilflyttere går efter, når de skal ud fra de større byer.

- Og det er ikke Toscana, vi nævner, siger hun.

På gågaden i Ringe ryster Torben Rasmussen også undrende på hovedet, da han får forelagt visionen, og han er enig med EDC-mægleren i, at kommunen er blevet for topstyret efter kommunesammenlægningen. Han har boet i Faaborg i mange år, og ifølge ham er industrien blevet afviklet, mens turismen er blevet udviklet. En udvikling, der trods alt går godt i spand med Toscana-tanken.

Er der så ingen borgere, som kender til visionen, der efterhånden er syv år gammel?

- Jo, jeg har vist hørt om det engang. Men jeg ved ikke noget om det, siger pensionist Grethe Nilsson tøvende. Hun vandrer daglig rundtom søerne i Ringe og kan godt se ideen i at fremhæve områdets natur, men hun har ikke lyst til at give et uddybende bud på, hvorfor det lige skal være Toscana. Hun er lidt lunken ved ideen, men så længe det bliver sagt med et smil på læben, kan hun godt gå med til det.

- Bare vi ikke bliver til grin, ler hun.

Nye fortællinger

Jonathan Hermansen, sociolog og ph.d.-studerende på Roskilde Universitet, er enig i, at kommunesammenlægningen skabte et behov for nye fortællinger hos flere kommuner, og især i Faaborg-Midtfyn kan han sagtens se nødvendigheden, da de er gået over til at have to centre - Faaborg og Ringe - som ikke havde det store med hinanden at gøre førhen. Og så er de i puljen af udkantskommuner, som rammes af flugten mod de større byer.

- Det er klart, der er nogle kommuner i yderkanterne af Danmark, som har visse demografiske udfordringer, i og med at der er forholdsvis mange unge, som flytter derfra tidligt, siger Jonathan Hermansen.

Han ser Toscana som en spændende titel, da de fleste forbinder det med noget positivt. Men der skal også være nogen sandhed og tyngde bag de etiketter, som kommunerne sætter på sig selv, hvis de vil tages seriøst.

- Hvis folk anser fortællingen for at være utroværdig, så vil de nok skøjte lidt hurtigt henover det tilbud, der ellers kommer med pakken. Man skal have en idé om, at den her fortælling er nogenlunde troværdig, for at grave sig dybere ned i den, siger Jonathan Hermansen.

I Billund Kommune blev fortællingen “Børnenes Hovedstad” født for cirka seks år siden, og i 2012 kom der for alvor gang i projektet. Med Legoland i byen var det oplagt, men der er lige siden også lagt aktiviteter og store investeringer i det, som LEGO Fonden har bidraget til i et samarbejde med kommunen. I perioden 2012-2014 indskød begge parter to millioner kroner i projektet årligt; i 2015 er det fire millioner, mens det i 2016 og 2018 hæves til henholdsvis fem og seks millioner kroner.

”Tja… Jo, hvis det bliver sagt med et smil på læben og gjort grundigt, så er det vel fint nok at brede budskabet mere ud. Så længe folk ikke får den idé, at vi rent faktisk opfatter os som Toscana."

Det er store beløb, men det er kombineret med mange aktiviteter og borgerinddragelse, og i år har det medført et konkret resultat. Som en del af regeringens udflytning af offentlige arbejdspladser er Børnerådet blevet flyttet til Billund Kommune, og borgmester Ib Kristensen (V) tøver ikke med at koble de to ting.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er vores vision om børn, som gør, at Børnerådet kommer til Billund. Så det er jo også en form for anerkendelse af, at vi nu har arbejdet med det i så mange år, siger han.

Faaborg og Firenze

På museet i Ringe står pensionist Inger Ovnbøl og tager imod besøgende. Hun læste om Faaborg-Midtfyn Kommunes Toscana-vision i lokalavisen, da den blev søsat i 2008, men har ikke hørt mere til det, og hun har svært ved at svare på, hvad det indeholder. Hendes gæt er, at den skønne natur må være begrundelsen for navnet - især Faaborg og omegnen ned til vandet. Men Ringe, der repræsenterer Midtfyn i kommunens titel, har også noget at byde på.

- Vi har højsletten - det regner mere nede hos dem i dalen, ler Inger Ovnbøl i en stolt tone. Hun har boet i Ringe-området siden 1977, og hun mener ikke, at det er blevet sværere at blive hørt af politikerne efter kommunesammenlægningen. Inger Ovnbøl blander sig ikke politisk, men muligheden er der.

Ifølge tidligere borgmester Bo Andersen holdt de flere seminarer, hvor alle kunne bidrage til indholdet af udviklingsstrategien, men han indrømmer samtidig, at borgerne ikke var involveret i navnet på og formuleringen af den overordnede vision. Og selvom den del i høj grad handler om markedsføring, så kan det ifølge sociolog Jonathan Hermansen blive et problem, hvis de nuværende borgere slet ikke kan identificere sig med det.

- Spørgsmålet er jo i virkeligheden, om folk, som bor der, kan genkende sig selv i den fortælling, og det kan godt være lidt svært, hvis de ikke umiddelbart kan se en forbindelse mellem Faaborg og Firenze, siger han.

Kvalitet bag markedsføring

På gaden i Ringe møder man og-så unge mennesker. 17--årige Eva Pallesen har boet i Ringe hele sit liv og ved heller ikke, at hendes lokalområde skulle rime på Toscana.

- Det lyder lidt abstrakt. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig til det, og det er umiddelbart ret dårlig markedsføring, når man ikke ved, hvad det er, siger hun eftertænksomt.

Nikolaj Stagis er enig. Han lever af at hjælpe blandt andet kommuner med at brande sig selv, og for et par år siden mødtes han med Faaborg-Midtfyn Kommune, uden at det dog førte til et samarbejde. Han mener, det er problematisk, at definitionen er så spinkel.

- Det kan lyde banalt, men der er noget helt centralt i at få beskrevet, hvad det egentlig står for, og det er en udfordring, som alle har, når de skal udvikle en kommunal strategi, siger han.

Samtidig er der en risiko for, at politikerne stiller sig tilfredse med at få en vision ned på et stykke papir og ikke fører det ud i praksis. Nikolaj Stagis mener, at for mange kommuner fokuserer så meget på annoncer og anden direkte markedsføring, at de glemmer den interne del af strategien. Og det er en fejl, for hvis først ord bliver til praksis, og praksis bliver en succes, så promoverer det sig selv. Og det giver færre utilfredse borgere.

- Hvis man starter med aktiviteter i kommunen, så har det den fordel, at der ikke er nogen, som siger, at skattekronerne bliver spildt, når man begynder at kommunikere det ud, for da føler både medarbejdere og borgere allerede en intern stolthed over det, siger han.

I Ringe har folk svært ved at forholde sig til, om det har betydet spildte skattekroner, men det er svært at finde en tro på, at visionen skulle blive til noget. Bag kassen i Bog & Idé mindes 61-årige Inge Trolle at have læst om Toscana-ideen for et par år siden. Men hun bliver overrasket, da hun hører, hvor langt visionen går tilbage.

- Ja, så bliver det nok bare ved visionen, smiler hun og trækker på skuldrene.

Men Faaborg-Midtfyns nuværende borgmester, Christian Thygesen (V), er mere optimistisk. Årets udviklingsstrategi strækker sig frem til 2030, har ændret overskrift til 'Sammen om nødvendige forandringer' og satser blandt andet på at give 2.000 flere borgere om 15 år. Ifølge ham selv er det en anerkendelse af, at de ikke kan lave en kommunal udvikling fra den ene dag til den anden, og siden udviklingsstrategiens fødsel i 2008 er indbyggertallet i kommunen faldet med godt 800. Toscana-tanken er stadig visionen, men der skal gøres mere end blot at tegne et glansbillede.

- Vi har stadig det langsigtede pejlemærke at være et moderne dansk Toscana, og det er et fantastisk visionsbillede af, hvor vi gerne vil hen. Men selve udviklingsstrategien handler mere om, hvordan vi skal derhen, siger han.

Kommunikation

Tilmeld dig nyhedsbrevet