Folkeskolereform med uklar økonomi

Regeringen vil bruge fire mia. kr. på at forbedre folkeskolen og har fundet 3,1 mia. Hvor resten af penge skal komme fra, og hvordan de skal bruges, er fortsat uklart

opsummering

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

En god folkeskole skal gøres bedre med regeringens kommende reform af området. Fire mia. kr. skal folkeskolen tilføres fra 2014 til 2020. Men hvordan pengene konkret skal anvendes står langt fra klar med regeringens udspil.

Samtidig er det heller ikke åbenlyst, hvor pengene skal komme fra. En betydelig del af ressurserne til den øgede undervisningstid, som reformudspillet lægger op til, skal sikres gennem de igangværende overenskomst forhandlinger med et opgør med lærerenes arbejdtidsaftale.

Men det er usikkert, hvor stor en andel af finansieringen til den ekstra undervisning, der kan hentes den vej. Ministeriet for Børn og Undervisning oplyser til dk-økonomi, at der er en tidligere afsat reserve på næste års finanslov på lige under 3,1 mia. kr., der er 'reservet til initiativer i regeringens kommende folkeskolereform' frem mod 2020.

Sammen med usikkerheden om, hvordan de fire milliarder kroner skal bruges, og hvordan eksempelvis tab på brugerbetaling til skolefritidsordninger skal håndteres, når børnene skal være i skole i stedet for, får det nu forhandlingspartierne til at bede børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) om en nærmere redegørelse for økonomien i reformudspillet.

- Vi har bedt om et 'helikopternotat' på hele økonomien. Det har ministeren lovet, at vi får lige efter jul. Vi skal være sikre på, at ministeren har regnet rigtigt, så der er penge til det, man gerne vil, siger De Konservatives formand Lars Barfoed til nyhedsbureauet Newspaq.

Underlig mangel
Det er ikke kun forhandlingspartierne på Christiansborg, der ønsker større klarhed. Også formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen og formand for Skolelederforeningen Anders Balle kræver svar på, hvordan regeringen præcist vil bruge de fire milliarder kroner, der ifølge udspillet er sat af til reformen.

- Fire milliarder kroner får jo meget hurtigt ben at gå på, når det er så stor en organisation som den danske folkeskole. Så jeg synes, det er underligt, at der i så stor en reform ikke står, hvad pengene skal bruges på. På det punkt kunne jeg godt ønske en større præcision, siger Anders Balle til Information.

Børn & unge

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet