Flest fattige i hovedstadsområdet

København, Albertslund og Ishøj topper listen over den største andel af økonomisk fattige borgere, viser ny redegørelse. Billige boliger og mentorordninger kan afhjælpe problemet, mener borgmestrene.

fattigdom

Af Morten Munkholm | [email protected]

Hovedstadsområdet har masser af vækst, men også mest fattigdom.

Det viser redegørelsen ’Familiernes økonomi 2014’, som Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og Socialminister Manu Sareen (R) i dag har offentliggjort.

København, Albertslund og Ishøj har alle fået betegnet over en procent af deres befolkning som økonomisk fattige. Værst ser det ud i Københavns Kommune, hvor 8.400 borgere, svarende til 1,6 procent af befolkningen, har fået prædikatet.

- Udsatte grupper som de hjemløse og stofmisbrugerne søger naturligt sammen i storbyen. Samtidig er København en stor pendlerby, hvor mange tusinde mennesker med høje indtægter, hver dag tager bilen hjem til en anden kommune, hvor de så registreres med deres indkomst, siger socialborgmester Jesper Christensen (S).

Han ser gerne, at der kommer flere billige boliger i kommunen, så der er plads til, at alle indkomstgrupper kan bo i hovedstaden.

- Vi ønsker jo ikke en by, der knækker over på midten med stor ulighed – og undersøgelsen bekræfter, at byens borgere ikke just er forkælede og rige, siger Jesper Christensen.

 

Markant stigning

Heller ikke i Ishøj kommer det bag på dem, at de har en af de største andele af økonomisk fattige.

- Det må vi jo forholde os til og handle på, siger borgmester Ole Bjørstorp (S), der mener, at hans kommune er godt i gang med flere tiltag for at modvirke tendensen.

- Det er de arbejdsledige, som aldrig har fået en chance, vi skal fokusere på. Det gør vi for eksempel med mentor-ordninger, hvor vi følger dem tæt og prøver at få dem i arbejde og uddannelse, understreger han.

Redegørelsen er den første af sin slags siden regeringen indførte sit mål for økonomisk fattigdom, og udover at sætte navn på de kommuner, hvor problemet er størst, viser tallene også, at der er sket en markant stigning i antallet af fattige fra 16.242 i 1999 til 39.246 i 2012.

 

Reformer påvirker tallene

Størstedelen af de fattige er kontanthjælpsmodtagere og har højst gennemført en grundskoleuddannelse.

- Fattigdomsgrænsen og denne redegørelse giver os et godt grundlag for at følge udviklingen blandt udsatte og sårbare mennesker i samfundet. Det giver os dermed et bedre grundlag for at forebygge fattigdom og målrette initiativer over for dem, der er i risiko for eller allerede lever i fattigdom, siger socialminister Manu Sareen i en pressemeddelelse.

Redegørelsen viser, at både skattereformer og højere huspriser har været medvirkende til stigningen i den økonomiske fattigdom. Derfor kan regeringens kontanthjælpsreform og skattereformen godt få tallet til at stige igen i 2013.

- Det handler ikke kun om penge, men jeg synes, der burde være et større fokus på den fattigste gruppe i regeringens reformer. Det har de ikke været gode nok til, siger Ole Bjørstorp.

Arbejdsmarked

Social & sundhed

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet