Et politisk flertal er på forhånd enig om, at det skal blive sværere for udlændinge at få dansk statsborgerskab. Spørgsmålet er blot hvordan.

Allerede inden forhandlingerne gik i gang tirsdag, forlod De Radikale og Enhedslisten dem.

Det skyldes, at de har afvist regeringens forslag om, at det som udgangspunkt ikke skal være muligt at blive dansk statsborger, hvis man tidligere er idømt en fængselsstraf. Det blev præsenteret i december og uddybes tirsdag i en kronik i Berlingske.

- Når indvandrere får dansk statsborgerskab, ændrer det danske folk og samfund karakter for altid, skriver statsminister Mette Frederiksen (S) og udlændingeminister Mattias Tesfaye (S).

- Vi må og skal derfor tage det dybt alvorligt, hvem vi tildeler det privilegium at blive dansk statsborger. Det er ikke noget, man har krav på. Det er noget, få skal kunne gøre sig fortjent til, skriver de i kronikken.

I dag er dansk statsborgerskab udelukket for udlændinge, der har fået mere end et års ubetinget fængsel. Ved personfarlig kriminalitet er grænsen tre måneder. Det skal nu strammes.

For vagt for Venstre

Desuden skal et tildelt statsborgerskab kunne inddrages, hvis man dømmes for alvorlig bandekriminalitet.

Venstre mener dog, at regeringens forslag er for "vage".

- Det er heller ikke nok at kigge på kriminalitet, sprogkrav og beskæftigelse. Vi bliver nødt til at anerkende, at skal man være en del af det danske fællesskab, så skal man også respektere danske værdier, siger indfødsretsordfører Morten Dahlin (V).

Venstre vil derfor kontrollere, om ansøgere af statsborgerskab har danske værdier. Det skal ske ved at tilføje fem spørgsmål om for eksempel, hvad en ansøger gør, hvis dennes religion og dansk lov siger noget forskelligt.

Derudover skal en ansøger skrive en motiveret ansøgning. Og en personlig samtale skal klarlægge, om man har danske værdier.

EL: "Sindelagskontrol"

Enhedslisten kritiserer Venstres forslag, kalder det "sindelagskontrol" og advarer mod det, der foreløbigt er lagt på bordet.

- Man skal udsættes for sindelagskontrol gennem en test, hvor man skal give udtryk for, hvad man tænker og tror. Det er temmelig absurd, siger indfødsretsordfører Peder Hvelplund (EL).

Det afviser Morten Dahlin dog.

- Det her handler om det danske folkestyre. Det handler om at værne om de danske værdier. Hvad er alternativet? Skal man bare give statsborgerskab til mennesker, der ønsker at omstyrte det danske folkestyre, siger han.

Indfødsretsordfører Marie Krarup (DF) støtter en personlig samtale og erkender, at der er risiko for sindelagskontrol, som er forsøg på at kontrollere personers tanker og holdning.

Men det er sådan set også det, Dansk Folkeparti ønsker, lyder hendes modsvar.

Flertallet i hus

Med Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative er der på forhånd sikret et flertal.

Retsordfører Naser Khader (K) er tidligere kommet med forslag om screeningssamtaler. Tilbage i 2019 sagde Dahlin til det, at det er en balancegang, hvor det blandt andet handler om at "undgå tankepoliti". I dag er det en del af Venstres forslag.

I 2016 sagde daværende indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen (V), ellers til Politiken, at han sagtens kunne følge intentionerne bag K-forslaget.

Men "jeg har bare svært ved at se, at den model, de lægger frem, kan løse problemet", lød det dengang.

Khader er glad for, at Venstre nu er fuldtonet med.

- Jeg har talt for det her siden 2015. I dag giver vi statsborgerskab til folk, uden at de på noget tidspunkt møder nogen fra det offentlige, siger Khader, der afviser, at der er tale om sindelagskontrol.