Fantasien styrer vores politiske holdninger
Forskere er nået frem til, at evnen til at danne billeder i høj grad styrer vores politiske holdninger. Det menneskelige ansigt på en historie aktiverer og kan manipulere med vores følelser.
Fattig-Carina og Dovne Robert har overlevet den daglige mediestrøms bølgeskvulp og er blevet stående som symboler på principielle debatter om henholdsvis fattigdom og arbejdsskyhed/dovenskab.
Det kan diskuteres om, Robert og Carina er repræsentative i den givne sammenhæng, men det er intet tilfælde, at vi husker de to ’cases’. Det viser ny forskning, som lektor Michael Bang Petersen og adjunkt Lene Aarøe fra Statskundskab ved Aarhus Universitet står bag.
- Vores studie viser, at politiske holdninger i høj grad baseres på, hvad vi kan forestille os i forhold til de personer og emner, som diskuteres. Jo mere fantasifuld man er, jo nemmere har man ved at blive optaget af en debat, siger Michael Bang Petersen og tilføjer:
- Når vi tager stilling til velfærd, så vil vi vide, om folk er dovne eller uheldige. Hvis de får kontanthjælp, vil vi vide, hvorfor de får kontanthjælp, hvad de selv tænker om at få kontanthjælp, hvor mange penge de har, hvordan de bor, om de før har haft arbejde, og hvordan de ser ud.
Små samfund
Fantasi og forestillingsevne er centralt i forhold til, hvad vi kommer til at mene om forskellige emner. Forskerne er nemlig nået frem til, at fantasirige mennesker har mere markante holdninger og desuden mere konsistente meninger.
- Vores moralske systemer er et produkt af menneskets biologiske evolution. I størstedelen af menneskets historie har vi levet i små samfund på 25-250 personer. I så små samfund har man en meget præcis viden om andre menneskers baggrund og den indbyrdes relation. I dag, hvor vi modtager historier gennem en lang række medieformer, mangler vi de grundlæggende oplysninger for at kunne aktivere vores følelser, som vi har behov for for at forholde os til en politisk debat. Når medier tilbyder os nogle billeder som Dovne Robert eller Fattig-Carina, så bliver det hele pludselig meget konkret og personligt, siger Michael Bang Petersen.
Politikere og medier, der bruger cases til at udfolde store debatter, har ifølge forskeren også nemt ved at kaste et positivt eller negativt lys på en sag.
- Hvis vi sætter ansigt på, så kan vi få folk til at afvige fra deres partitilhørsforhold. Du kan nemt få højreorienterede til at kræve mere kontanthjælp med den rigtige case, siger han.
