Først næsten 100.000 og siden op mod 40.000 efter påske. Sådan lød myndighedernes vurdering af antallet af flygtninge fra Ukraine, som kunne komme til Danmark, i foråret.

Men så højt kom vi aldrig op.

Tal fra Udlændingestyrelsen viser, at fra slutningen af april er antallet langsomt kravlet fra cirka 25.000, der har søgt om opholdstilladelse efter særloven, til knap 30.000 i begyndelsen af juli.

At tallene ser ud til at være stagneret kan mærkes i kommunerne, hvor "det store rykind, som kommunerne mærkede i begyndelsen, er fladet ud". Det fortæller chef for Dansk Flygtningehjælps videnscenter for integration og udsatte flygtninge Mette Blauenfeldt.

Det betyder, at kommunernes opgaver nu begynder at ændre sig, forklarer hun.

- Vi havde i begyndelsen af juli en dialog med mange kommuner gennem vores netværk, og vi hører, at man har haft rigtig travlt med det praktiske. Der skulle skaffes boliger, laves bankkonti og alt muligt andet praktisk.

- Nu, hvor det praktiske er ved at være på plads, begynder der at være overskud til at hjælpe med blandt andet arbejdsmarkedsdelen. Og så kan vi se qua nogle af vores egne psykosociale tilbud, at nogle ukrainere begynder at få det rigtig svært.

Det skyldes, at mange stadig har venner og familie tilbage i Ukraine, hvor krigen trækker ud.

- Det begynder at være rigtig hårdt for dem, der sidder her. Mange kontakter vores psykosociale telefonlinje. Så nu er det nogle af de her opgaver, der begynder at fylde, også ude i kommunerne.

Presset flader ud

I Aalborg Kommune oplever afdelingsleder i Job- og Integrationshuset Pia Jakobsen, at der ikke er samme "tsunamieffekt i tilgangen af ukrainske flygtninge" som i foråret.

- Vi har fra starten været fokuseret på at få flest muligt direkte i job, og vi satser på hen over sommeren at nå i mål med få alle kontaktbare ukrainere udstyret med cv'er, sagde hun til Børsen lørdag.

I Esbjerg Kommune mærkede man i løbet af juni, at presset begyndte at flade ud. Det fortæller direktør for området Borger & Arbejdsmarked Lise Plougmann Willer.

Hun kan sagtens forestille sig, at de psykosociale problemer kommer.

For jo længere tid man er her, desto større er sandsynligheden for, at forsinkede reaktioner på en voldsom rejse eller utryghed dukker op, forklarer hun.

- Det er klart, at i logistikfasen har vi haft mindre fokus på de psykosociale ting. Men vi ved fra andre flygtningegrupper, at når der er stabilitet om bolig og børn, og man begynder at have arbejdsmarkedsfokus, kommer der andre ting. Det kan være helbredsmæssigt eller psykiske reaktioner.

- Vi har set det, hver gang vi har håndteret flygtningerunder. Det er fuldstændig menneskeligt. Så mit gæt er, at det kommer vi også til at se denne gang.

Det kan dog vise sig at være en fordel, at mange er kommet til Danmark i grupper eller har familie og venner her.

- Det kan selvfølgelig være så voldsomt, at man har brug for ekstern hjælp, men vi oplever, at der er et tæt sammenhold, og de passer godt på hinanden.

- Så det kan måske få en positiv betydning for, hvor de læsser problemer og bekymringer af.

Ritzau