Få organisationer sidder på magten

En lille gruppe af interesseorganisationer får langt størstedelen af mediernes og politikernes opmærksomhed. Sådan lyder konklusionen fra tre forskere, som har undersøgt lobbyisternes rolle i dansk politik.

indflydelse

Af Eva Aagaard | [email protected]

I mylderet af danske interesseorganisationer rager nogle få op over de andre. Store organisationer som DI, KL og Forbrugerrådet Tænk løber med langt størstedelen af den politiske indflydelse og opmærksomheden fra embedsmænd og journalister. Det konkluderer tre forskere i en ny bog 'Organisationer i politik'.

- Jeg tror, det vil overraske de fleste – ikke, at der er skævheder, men hvor store skævhederne er. Nogle organisationer støder man næsten aldrig på – andre støder man på rigtig mange gange. De store organisationer er massivt til stede på tværs af politikområder, siger Anne Skorkjær Binderkrantz, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Sammen med forskerne Peter Munk Christiansen og Helene Helboe Pedersen har hun kortlagt organisationernes gennemslagskraft i medierne, Folketinget og administrationen. Ifølge forskernes opgørelse, som bygger på tal fra 2009 og 2010, er der 1700 organisationer, som forsøger at påvirke lovgivningen i Danmark. Men færre organisationer lykkes rent faktisk med at komme igennem til journalister og beslutningstagere. 25 organisationer løber for eksempel med halvdelen af medieomtalen.

Uformelle kontakter

- De store organisationer har de uformelle kontakter til medierne og politikerne. Det har de små organisationer ikke. Det er meget nemmere at komme igennem med sine synspunkter, hvis man er LO, end hvis man er Dansk Fodgænger Forbund, siger Anne Storkjær Binderkrantz.

Ifølge undersøgelsen er der ni organisationer, som ligger særlig højt, når det gælder adgang til både medierne, Folketinget og administrationen. Det drejer sig om de store organisationer som Landbrug og Fødevarer, Dansk Industri og Forbrugerrådet Tænk – organisationer, som har råd til at ansætte politiske medarbejdere. Ressourcerne er nemlig også ulige fordelt i det danske foreningsliv. De gennemsnitlige årlige indtægter for en organisation er 21 millioner, men halvdelen af alle organisationer får mindre end 1,5 million ind om året. Nogle er altså meget pengestærke, mens andre har relativt lidt.

Hos Forbrugerrådet Tænk, som er en af de mest indflydelsesrige organisationer, kan man godt genkende billedet af, at de store organisationer løber med meget af omtalen. Vicedirektør Vagn Jelsøe understreger dog, at der ikke i sig selv er noget galt i, at organisationerne søger indflydelse.

Svært i EU

- Der, hvor der kan være et problem, er, hvis det bliver for monopoliseret. Hvis adgangen til politikerne bliver for snæver, og det handler om, hvor mange penge man har. Det oplever vi blandt andet i EU, hvor vi er en af de mindre lobbyorganisationer, siger han og tilføjer:

- I dansk sammenhæng er det bredere. Men jeg synes, det er vigtigt, at man hele tiden holder øje med, at det ikke bliver for snævert.

Også hos DI er man enig i, at de store organisationer er meget indflydelsesrige.

- Jeg kan godt genkende billedet af, at blandt andet DI har en meget betydelig indflydelse. Det hænger sammen med, at vi gør meget ud af at have en faglig tilgang. Vi vil hellere være ude en gang for lidt end en gang for meget, hvis det kræver, at vi skal bruge lidt ekstra tid på at gennemarbejde vores analyser, siger Tine Roed, direktør i DI.

Forventer DI, at lobbyarbejdet resulterer i direkte indflydelse på lovgivningen?

- Svaret er ubetinget ja. Når vi har gode argumenter for, at et forslag skal gennemføres, så forventer vi også, at der bliver lyttet til os. Og det synes jeg også der gør.

Vigtige medier og MF’ere

Udover den konkrete indflydelse på lovgivningen forsøger DI også at påvirke den offentlige mening gennem kontakter til medierne, embedsmændene og politikerne. Ifølge forskerne bag undersøgelsen af de danske organisationer har kontakten til embedsmændene altid været vigtig for organisationerne, mens kontakten til Folketinget og medierne er kommet til at betyde mere de seneste år.

Samme indtryk har Henrik Keinicke, chef for Public Affairs i Landbrug og Fødevarer. Han fortæller, organisationerne engang blev inddraget helt automatisk i diskussionerne i embedsværket. I dag fylder medierne mere, og lovgivningsprocessen er blevet mere kompliceret.

- Før lavede man tingene i kulisserne, siger Henrik Keinicke. Parterne blev inviteret med ombord, og så blev man i embedsværket enige om tingene. Nu er der en helt anden form for lovgivningsprocess, som er meget mere uoverskuelig, og der er mange flere meninger i medierne.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet