To ugers intens debat om fremtidens drikkevandskvalitet kan ende som en uventet, men velkommen gevinst for kommunerne.

En rapport om beskyttelsen af drikkevandet gjorde drikkevand til valgkampens helt store emne. Den satte ild til det hele, da den konkluderede, at man på 27 år kun har formået at beskytte 1,5 pct. af det samlede areal for indsatsområder. 

Oppositionen råber op, fordi Mette Frederiksen (S) ikke har gjort noget for grundvandet de syv år, hun har siddet på magten. 

Forskere råber op, fordi misinformation sniger sig ind i debatten om et emne, der er så teknisk, at man efter to ugers debat stadig kan være i tvivl om, hvor alvorligt problemet egentlig er. 

Landbruget protesterer, fordi de oplever en hetz rettet mod sig, og de påpeger, at det ikke kun er landbruget, der bidrager til forureningen af drikkevandet. 

Der peges fingre internt i SVM-regeringen, for hvem har været skyld i, at der ikke er gjort en større indsats på området? 

Senest har Information kunnet afdække, at Venstres næstformand, Stephanie Lose, har spillet en rolle i at forsøge at udsætte udgivelsen af rapporten.

Stephanie Lose mener derimod, at miljøminister Magnus Heunicke har været interesseret i at få rapporten ud, netop for at bruge den i valgkampen. 

Midt i al støjen står vandbranchen, som medgiver, at historierne om drikkevandets død er stærkt overdrevne. Alligevel anbefaler de et sprøjteforbud. Det samme gør KL.

Det kunne blive første skridt på vejen til langt mindre bøvl for kommunerne. Det vender vi tilbage til - først er det nødvendigt at se tilbage på forløbet op til status for drikkevandskvaliteten.

51 kommuner meldt til Ankestyrelsen

Det er ikke helt rigtigt, når det påstås, at SVM-regeringen intet har gjort for drikkevandet.

I maj 2024 vedtog et bredt flertal i Folketinget et lovforslag, som forpligtede kommunerne til at forbyde brug af sprøjtemidler i de sårbare boringsnære beskyttelsesområder (BNBO’er). 

Lovforslaget var en del af regeringens akutplan for boringsnære beskyttelsesområder. 

Opgaven var fuldt finansieret for kommunerne, som skulle udstede et påbud eller et forbud mod erhvervsmæssig brug af sprøjtemidler senest den 1. marts 2025, hvis det ikke havde været muligt at indgå en frivillig aftale med lodsejeren. 

Kravet var, at 90 pct. af kommunens BNBO’er skulle være beskyttet. I november 2025 blev 51 kommuner meldt til Ankestyrelsen af Miljøministeriet, for ikke at nå i mål med den lovpligtige beskyttelse. 

Det fik miljøminister Magnus Heunicke til at tordne mod kommunerne: 

- Det er uacceptabelt, at det her ikke bliver taget mere alvorligt. Der har fra starten været fuld finansiering, og nu har kommunerne haft god tid til at løse en lovpligtig kerneopgave. Det er ikke til diskussion. Alle kommuner skal beskytte 100 procent, så danskerne også i fremtiden uden tøven kan åbne hanen og drikke vandet uden frygt for forurening og uden behov for kemisk rensning af drikkevandet, fordi kommunerne ikke har overholdt loven.

Miljøministeriets hårde linje blev taget ilde op i kommunerne. 

- Det er kommunerne selv, der har lavet risikovurderingen af drikkevandet og fundet frem til, at der er brug for bedre beskyttelse. Det har topprioritet for kommunerne at beskytte vores drikkevand,  sagde KL’s klimadirektør Stine Johansen tilbage i november. 

- Når så mange kommuner ikke er i mål med noget, som de arbejder så hårdt for, så er det snarere et udtryk for, at reglerne er for komplicerede, end at kommunerne ikke tager problemet alvorligt. 

KL pegede på langsom sagsbehandling hos SKAT, administrative flaskehalse og tidskrævende arbejde med at deltage i heldagsmøder og domshandlinger i taksationsnævnene som barrierer for, at kommunerne kunne nå i mål. 

Derudover pegede de på deres tidligere anbefaling om at indføre et statsligt forbud mod brug af pesticider nær drikkevandsboringer. Det samme gør Danva og Danske Vandværker. 

En oplagt kandidat til afbureaukratisering

Men hvorfor vil et statsligt sprøjteforbud gøre en stor forskel, hvis kommunerne allerede kan lave lokale sprøjteforbud?

Fordi det ville spare kommunerne for en masse bøvl, hvis man spørger fagleder for drikkevand hos Danva, Dorte Skræm. 

Danva har ellers, sammen med Landbrug og Fødevarer og Danske Vandværker, bakket op om en påbudsmodel, men det har vist sig at være noget rod, fortæller hun.

Dengang man lavede BNBO-lovgivningen, glemte man at rydde op i den gamle lovgivning. 

Det betyder, at kommunerne skal ud i et helt påbuds-cirkus for at lave lokale sprøjteforbud igennem ordningen. 

- Det er sindssygt kompliceret. Det er derfor, at der siden 2019 har været 5 vejledninger til BNBO-lovgivningen, fortæller hun. 

I BNBO-lovgivningen er der tre parter: Vandværket, lodsejer og kommune. Det betyder, ifølge Dorte Skræm, at der er mange steder i samarbejdet, hvor kæden kan hoppe af.

Derfor er det også svært at svare på, hvem der har siddet på hænderne i forhold til drikkevandsbeskyttelsen.

- Jeg tror, der lokalt er stor forskel på, hvem der har siddet på hvilke hænder, siger hun. 

- Processen har været lang og uskøn. Der er mange, der har lagt meget energi og mange arbejdstimer i BNBO. Både kommuner, vandforsyning og lodsejere, uden man er kommet ret langt.

Og selv efter mange arbejdstimer, kan sagen sagen via taksations- og overtaksationsprocesser til sidst ende i retten, fordi én af parterne er utilfredse.

- Det, vi har lært af BNBO, er, at sådan en model skal vi ikke have igen. Det er alt for samfundsmæssigt dyrt, at tre aktører skal sidde og bruge så meget tid på det, og så stadigvæk ende i retten.

Fra lokalt til nationalt ansvar

Derfor peger Danva på et sprøjteforbud. Det kunne afbureaukratisere processen betragteligt for alle parter. Danva vil gerne flytte ansvaret for beskyttelsen af grundvandet fra kommunerne og over på staten. 

 - Hvis det er staten, der er grundvandsmyndighed og afgrænser de arealer, hvor grundvandsbeskyttelse skal være en bunden opgave, fjerner vi en stor del af processen for at opnå beskyttelse af grundvandet, forklarer Dorte Skræm. 

- Så kan man lokalt aftale, hvad arealet skal bruges til, og hvordan man vil beskytte det i respekt for de restriktioner, der er pålagt fra staten. Vi forestiller os stadig, at kommunen har en stor rolle. 

Men når Danva anbefaler et nationalt forbud, er det også ud fra et forebyggelsesperspektiv.

Den viden, man sidder inde med nu, handler om, hvordan grundvandet dannes. Man har en viden om sårbare områder, der baserer sig på høj grundvandsdannelse og kort transporttid fra overflade til grundvandsmagasinet, forklarer Dorte Skræm.

- En beskyttelse af det areal giver god mening for os, siger hun.

- Vi ved jo ikke, hvilke problemer fremtiden bringer. Historien viser, at det, vi tror er sikkert i dag, er noget lort i morgen. Det er ligesom forebyggelse i sundhedssektoren: Det vi kan forebygge, behøver vi ikke at helbrede senere.