Billede
Nyudpeget formand for den nye forening bag Folkemødet, Michael Valentin, vil trods sin stilling som direktør i Akademikernes A-kasse ‘hellere have hånden i en hæksaks end overvære fire dages debatter om ledige og dagpengesystemet’. Folkemødet skal bruges til at opleve værdimæssige og holdningsmæssige kryds udenfor hans egen faglighed. Foto: AAK

Et opgør med monokulturer

A-kasse-direktør Michael Valentin er blevet formand for den nye forening bag Folkemødet, og han vil bruge rollen til at lave sære kryds mellem folket og eliten, mellem fagfolk med forskellige interesser og mellem store og små organisationer. Det er nemlig krydset mellem kulturer, han selv har gjort karriere på.

netværk

Af Morten Munkholm | [email protected]

Med knap 3.000 arrangementer af oplysende, debatdreven eller direkte showpræget karakter kræver det en vis navigations- og prioriteringsevne at finde frem til de rigtige events på Folkemødet. Mange går nok efter emner, de har interesse for i forvejen - men ikke Michael Valentin. Trods sin stilling som direktør i Akademikernes A-kasse vil han ‘hellere have hånden i en hæksaks end overvære fire dages debatter om ledige og dagpengesystemet’.

- Jeg vil meget hellere høre om noget, som ligger uden for min faglighed. De debatter, hvor man tænker: Det var sørens - det vidste jeg ikke. Eller hvor der sker nogle sære kryds, som når nogle hippier fra Økologisk Landbrug diskuterer fremtidens fødevareproduktion med medicinalvirksomheden Bayer. Det kan virkelig rykke noget, forklarer han. Det er den tilgang, han nu tager med sig ind i sin nye rolle som formand for Foreningen Folkemødet - en forening, der til efteråret vil afløse Bornholms Regionskommune som arrangør af den politiske festival. Og som ifølge Michael Valentin skal fortsætte den spændende proces, der allerede er i gang.

- Folkemødet er i en fase, hvor det går fra at være ensidige debatter, der lokker folk til med bolsjer, til at krydse folk med forskellige input i nogle mere udfordrende formater. Kunsten er efter min mening ikke at have 3.000 arrangementer, hvis det er 3.000 monologer. Det er langt mere spændende med værdimæssige og holdningsmæssige kryds, siger formanden, hvis fornemste opgave i år dog bliver ikke at gå i vejen for organisationen i Allinge.

Opdriften

Michael Valentin er selv en garvet kulturbryder. Som søn af en nordjysk jord- og betonarbejder blev han formet i den socialdemokratiske muld og udlært tømrer. Men han gjorde op med det sociale mønster og tog i stedet en djøf-uddannelse som cand.scient.adm. på Aalborg Universitet. Det førte ham næsten naturligt ind i fagbevægelsen, hvor han i 1996 blev arbejdsmarkedskonsulent i LO - sammen med senere statsminister Helle Thorning-Schmidt, senere viceborgmester Simon Pihl Sørensen og den nuværende LO-boss Michael Jacobsen.

- Der fik vi virkelig nogle kilometer i benene. Jeg kom fra Jylland og knoklede en vis del ud af bukserne. Vi skrev bunkevis af notater, holdt oplæg og fik verbale tæsk, hvis vi ikke gjorde det ordentligt, husker Michael Valentin, som efter bare to år blev udnævnt til ny kontorchef i Arbejdsdirektoratet.

”Det har nok givet mig et andet drive, at jeg har oplevet min far være arbejdsløs. At jeg ved, hvad det betyder for sådan en som ham at møde systemet. Det er monsterprovokerende at møde en, der behandler ‘din sag’, mens du selv vil give din højre arm for et job.”

Han ville have noget cheferfaring, men vendte hurtigt tilbage til fagbevægelsen som informationschef i HK, før han i 2002 igen for alvor brød med systemet. Med bogen ‘Bare det holder min tid ud’ gennemanalyserede Michael Valentin fagbevægelsen, og konklusionen lød, at det var en døende institution, som var ude af sync med sine medlemmer.

- De havde slet ikke afkodet det her med, at medarbejdere i dagens Danmark ikke står i direkte modsætning til deres arbejdsgiver. De er faktisk ofte gode venner, og der er en god gensidig relation. Folk bliver ikke behandlet som tyende længere, siger A-kassedirektøren, der karakteriserer sin bog som både en skarp kritik og en kærlighedserklæring.

Han anser fagbevægelsen for at være en af de væsentlige bidragsydere til det samfund, vi har i dag. Men i konkurrencestaten møder folk ikke op og bruger deres stemme; de bruger deres fødder og går efter et bedre tilbud - en udfordring, som medlemsdemokratiet har svært ved at finde svar på, mener Michael Valentin.

- Hvis du indretter din organisation efter de to procent, der er mest aktive, så er du altså i overhængende fare for at træffe de forkerte beslutninger, siger han.

Uformel karakter

Foreningen Folkemødet skal drives professionelt - bestyrelsen skal lyse op uden at blænde, lyder Michael Valentins karakteristik. Og så skal den særlige samtaleform, som er opstået på Folkemødet, fastholdes og styrkes. Festivalen skal ikke udvikle sig som Almedalsveckan i Sverige, hvor partierne nu bruger platformen til at præsentere nye store politiske programmer. Det skal snarere være en uformel prøveklud for anderledes udmeldinger. Det skal være rum til at slå nogle skæverter, så folk kan mærke, at Folkemødet er en slags backstage for det teater, de er vidne til i hverdagen.

- Man skal jo være ualmindeligt politisk debil, hvis man ikke kan gennemskue, at sådan noget som afslutningsdebatten inde på Christiansborg er rent skuespil. Og sådan noget er efter min mening ufattelig kedeligt, siger Michael Valentin, som allerede i dag ser en klar styrke i, at politikerne på Folkemødet taler i en mere venskabelig tone og ikke frygter for, at pressen står klar til at skarpvinkle deres budskaber.

Man kan allerede i dag slå det hen med et: ‘Nå ja, men det sagde jeg jo bare i en debat på Folkemødet’ - og det giver festivalen en vigtig demokratisk funktion, da det kan rykke ved nogle synspunkter og måske skabe en relation, som senere fører til politisk handling.

- Folkemødet fungerer som den første indledende sommerflirt. Første aften sender man varme blikke til hinanden henover dansegulvet, anden aften danser man lidt tættere, og sidst på lørdagen aftaler man at ses igen derhjemme. Det kan skabe resultater i sidste ende, forklarer Michael Valentin.

Systemkritiker

Den uformelle tone bruger Akademikernes A-kasse-direktør også i sit eget virke. En ting er, at han som tidligere tømrer nok er mere ‘en drengerøv i jakkesæt’ end en ‘ægte akademiker’. Noget andet er, at han anser det for at være en systemfejl, at alt for mange ansatte siger det, de tror, deres chef gerne vil høre, fremfor at sige sandheden. Og det fører til, at cheferne ikke ved, hvordan oplevelsen er ude i virkeligheden.

- Det har nok givet mig et andet drive, at jeg har oplevet min far være arbejdsløs. At jeg ved, hvad det betyder for sådan en som ham at møde systemet. Det er monsterprovokerende at møde en, der behandler ‘din sag’, mens du selv vil give din højre arm for et job, siger han.

Derfor arbejder hans medarbejdere heller ikke med sager længere - de arbejder med mennesker. Og Michael Valentin går bevidst efter folk, der ligesom ham selv har brudt med systematikken og fået et forskelligartet CV fremfor at have holdt sig på en lige karrieresti og taget et monotont skridt ad gangen.

- Der er alt for lidt karriereglidning mellem sektorer og brancher, og det gør, at man går glip af nytænkning og input udefra. Jeg har selv haft enormt meget glæde af at have været i advokatbranchen, have været selvstændig og også have været i det offentlige, siger Michael Valentin.

Et andet pejlemærke for hans arbejde er, at A-kassen skal blive bedre til at dyrke fagligheden. Den skal simpelthen tilbyde et produkt, som rammer lige nøjagtig det af de 22 forskellige fag, som Akademikernes A-kasse dækker over - en del af svaret ligger i dataanalyser.

- Når du kan finde ud af, at vegetarer aldrig misser en flyafgang, og at folk, der har filtdutter under deres stole, er bedre betalere end andre, så må vi også kunne finde ud af, hvad de brænder for i deres arbejdsliv. Det skal vi have fat i frem for at snakke om systemer og sager, forklarer Michael Valentin.

Politisk respekt

På Folkemødet vil data og evalueringer også blive en fast del af bestyrelsens videre arbejde med at udvikle konceptet. I år er der for eksempel på opfordring fra publikum lavet flere opholdspladser, hvor man kan tage sig et hvil fra debatræset. Og der vil også blive arbejdet med bedre madtilbud og mere bæredygtighed, lover den nye formand. Men kritikken af, at Folkemødet er for elitært og ufolkeligt - en slags djøfstortion - den vil nok vare ved, forudser Michael Valentin.

- Der er en flot behovspyramide på Folkemødet. Vi har unge studerende, som ligger i smatten på teltpladsen og giver den maks gas. Vi har djøf’erne, som er rundt for at netværke og ja - sådan er det politiske liv. Der er et vist hi-erarki, og selvfølgelig er der mange mennesker til stede, der arbejder professionelt med politik, siger han og sammenligner det med, at musikbranchen også er stærkt repræsenteret til en Roskilde Festival.

Folkemødet er ligesom politik blevet big business. Der er massevis af interessenter og lobbyister til stede, som gerne spenderer penge på eksklusive arrangementer kun for de indbudte. Michael Valentin har dog et ganske pragmatisk forhold til den lobbyisme, han også selv har arbejdet professionelt med - den skal ikke forhindres, mener han.

- Den slags aktiviteter er jo ikke ligefrem folkelige. Men jeg tror bare, det er naivt at tro, at man kan lukke folket med helt ind i de små rum. Der er nogle, der bruger anledningen til at lave nogle ting derovre, som de ellers normalt ville have gjort derhjemme. Og så kommer det jo bare det bornholmske næringsliv til gode, lyder formandens vurdering.

Michael Valentin oplever ikke, at politikernes holdninger kan købes for penge. Til gengæld oplever han, at mange danskere i dag har fået et dårligt indtryk af den politiske kultur - muligvis på baggrund af det teater, der bliver fremført i det daglige. Derfor håber han også, at Folkemødet kan få rykket lidt ved folks holdninger.

- Uanset om du er djøf’er eller ufaglært, så skal du som politiker altid have motivationen og evnen. Du skal stå model til nærmest hvad som helst i medierne. Du skal tage din bil og køre ud til vælgerforeningen en tirsdag aften i Hirtshals med 20 deltagere og forsvare alt, hvad du har lavet, mens du får en sølle kop kaffe i en plastickop som tak. I modsætning til de fleste af os andre så bliver politikerne altså målt og vejet ved folkedomstolen hvert fjerde år. Det har jeg dyb respekt for, fortæller han.

Blå bog

Michael Vallentin

2011: Administrerende direktør i Akademikernes A-kasse og bestyrelsesmedlem i V.S. Larsen A/S og Groupcare A/S 2008: Forretningsudviklingschef i LETT Advokatfirma 2006: Manager hos JKL Group 2004: Stifter af rådgivningsfirmaet JobogLiv.dk 2002: Medstifter af konsulentvirksomheden Copenhagen Consulting Company - i dag Quartz+Co 1999: Informationschef i HK Danmark 1998: Kontorchef i Arbejdsdirektoratet under Arbejdsministeriet 1996: Uddannet cand.scient.adm og ansat som arbejdsmarkedskonsulent i LO 1987: Udlært tømrer

Netværk

Tilmeld dig nyhedsbrevet