Kommunen.dk og Politiken kunne i foråret fortælle om en række alvorlige problemer på den københavnske døgninstitution Fensmarkgade. 

Mistanker om prostitution, manglende håndtering af overgreb samt en række andre problemer med både arbejdsmiljøet, manglende anmeldelser af vold mod ansatte og håndteringen af våben og stoffer på institutionen.

Forholdene gav massiv kritik fra både eksperter, organisationer og en stribe tidligere medarbejdere. Dengang ville den ansvarlige socialborgmester ikke stille op til interview om sagen. 

Siden har Borgerrådgiverens whistleblowerenhed afdækket sagen i en uvildig undersøgelse og bekræftet eller sandsynliggjort mindst 31 alvorlige forhold på Fensmarkgade. 

Nu stiller socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) op til interview. Hun erkender, at ledelsen har fejlet, og at der er børn og unge der ikke har fået en “god og ordentlig behandling” på Fensmarkgade.

- Jeg synes, det er meget tydeligt, at ledelsen på Fensmarkgade ikke har levet op til sit ledelsesansvar. Det er der ingen tvivl om. Det er en af de ting, som jeg også mener skal være læren fremadrettet for andre institutioner, at uanset hvem der kommer ind, og når man får henvendelser fra personalet, så bliver man nødt til at tage dem meget, meget alvorligt, siger hun.

Hvis ledelsen ikke har levet op til sit ledelsesansvar, skal det så ikke have ledelsesmæssige konsekvenser?

- Jeg synes, at det er vigtigt at kigge på, hvor Fensmarkgade er i dag. Og det Fensmarkgade, der er i dag, er en institution, der er et helt, helt - og heldigvis - andet sted, end Fensmarkgade var for bare et år siden. Det er den både i forhold til ledelse, og det er den i forhold til den måde, som hele personalegruppen er sammentømret på.

Men er det acceptabelt som ledelse i Københavns Kommune i en længere periode konsekvent ikke at følge op på mistanker om prostitution og kendskab til episoder med overgreb?

- Det vil jeg ikke kommentere på.

Jeg spørger bare, om du ikke vil forholde dig til mistanker om prostitution, kendskab til episoder med overgreb og voldsomme hændelser, som ikke blev politianmeldt. Vil du ikke forholde dig til det? Er det acceptabelt?

- Nej, det skal jeg slet ikke… Jeg vil ikke forholde mig… Jeg er ikke personaleleder. Det er ikke mig. Det er ikke en politikeropgave, og det håber jeg så sandelig heller aldrig nogensinde, at det bliver, at jeg hverken skal ansætte eller fyre, så det, jeg forholder mig til, er, at ting bliver undersøgt. Det, der er meget vigtigt for mig, er, at der bliver rettet op på tingene.

Havde kendskab til problemer

Undersøgelsen bekræfter, at der på indberetningstidspunktet og “i en længere periode forud” ikke konsekvent skete relevant opfølgning, i tilfælde, hvor der kan gælde skærpet underretningspligt eller politianmeldelser i “relevant omfang” i forhold til mistanker om, at unge var ofre for prostitution samt kendskab til unge udsat for overgreb og andre voldsomme seksuelle oplevelser, mens de var anbragt.  

Hvad vil du sige til de børn, som, imens de har været i jeres varetægt, har været udsat for overgreb og alvorlige hændelser, uden at I i alle tilfælde har fulgt op og politianmeldt?

- Jeg kan ikke forholde mig til, at de har været udsat for overgreb, mens de har været på Fensmarkgade.

Hvorfor ikke?

- Fordi det kan jeg ikke sidde og forholde mig til her. Det er ikke det, jeg skal, siger socialborgmesteren.

Adspurgt om det ikke ville være relevant nu at følge op med politianmeldelser, afviser borgmesteren:

- Det hjælper ikke børnene at politianmelde noget. Det, jeg forholder mig til - og det (politianmeldes, red.) skal der selvfølgelig i fremtiden - men jeg siger bare, det hjælper jo for helvede ikke ungerne at politianmelde noget som helst. Det, der er mit fokus, er, om man rent faktisk følger op på ting. Det her er børn og unge, som har det rigtig, rigtig svært, og det er også børn og unge, når de kommer på Fensmarksgade, som har et stort brug af alkohol og stoffer. Det er jo selvfølgelig noget, man skal arbejde med fra dag ét og sørge for, at det ikke eskalerer og ikke bliver større, men også nudge til, at man rent faktisk som ung bliver så tryg, at man kan begynde at arbejde med det her, siger borgmesteren.

Den uvildige undersøgelse siger jo direkte, at der ikke konsekvent er sket relevant opfølgning i de her tilfælde. Hvad vil du sige til det?

- Jeg startede med at sige til dig, at det, som jeg kan konstatere, der var en meget stor fejl på Fensmarksgade, var, at de regler og de retningslinjer, der er beskrevet meget tydeligt, ikke er blevet fulgt. Én af de retningslinjer, der ikke er blevet fulgt, er, at man ikke konsekvent nok har politianmeldt ting. Det er en af de fejl, som har været. Det er også det, som jeg forstår har været noget af det, som også har skabt det dårlige arbejdsmiljø.

Socialforvaltningen oplyser, at man i relation til sagen om Fensmarkgade har politianmeldt en konkret skønhedsklinik. Det skete efter, at Kommunen.dk og Politiken kunne afsløre, at unge på Fensmarkgade ulovligt havde fået foretaget kosmetiske indgreb, mens de var anbragt. 

“Det er forvaltningens vurdering, at der ikke har været grundlag for yderligere politianmeldelser med forvaltningen som anmelder”, skriver forvaltningen.

Havde kendskab til problemerne

Undersøgelsen er lavet af Københavns Whistleblowerenhed, som hører under Borgerrådgiveren. Den bekræfter og sandsynliggør 31 alvorlige forhold, som whistleblowere har indberettet.

Selv blev Karina Vestergård Madsen allerede i maj 2023 gjort bekendt med nogle af de alvorlige forhold på Fensmarkgade. Det kunne Kommunen.dk og Politiken fortælle i foråret.

Advarslen til borgmesteren kom et halvt år inden, at institutionen i december 2023 blev sanktioneret med et skærpet tilsyn af Socialtilsynet.

Men den uvildige undersøgelser peger dog også på, at kommunens whistleblowerenhed modtog et whistleblow allerede i 2019 om alvorlige forhold på institutionen. 

Har du og din forvaltning fra begyndelsen handlet tilstrækkeligt, når der igennem flere år er blevet råbt op om svigt af de unge? 

- Jeg kan sige, at fra den allerførste mail jeg fik, som var en anonym mail, har jeg bedt om, at der blev sat ind for, at der skulle undersøges. Og så er det faktisk en af de institutioner, som er blevet undersøgt nok allermest grundigt i hvert fald inden for de sidste par år. Så ja, der er blevet fulgt op på hver evig eneste hændelse. Der er også blevet fulgt op på de informationer, som blandt andet Politiken (og Kommunen.dk, red.) har skrevet for at finde ud af, hvad er op og ned i det, siger hun. 

Det fremgår desuden af Borgerrådgiverens rapport, at de medarbejdere, som har råbt op om problemerne på Fensmarkgade, aldrig er blevet interviewet til forvaltningens egen undersøgelse. 

I undersøgelsen skriver Borgerrådgiveren videre om række af de forhold, som Whistleblowerenheden ikke kunne bekræfte eller sandsynliggøre, at de er behæftet med stor usikkerhed, da forvaltningen i sin undersøgelse kun har spurgt ledelsen.

Burde I ikke – nu har du muligheden i bagklogskabens lys – have inddraget medarbejderne i jeres undersøgelse, så I også fik deres perspektiv med?

- Jeg ved godt, hvad de mener, siger socialborgmesteren.

Så det burde du ikke?

- Det siger jeg ikke noget om. Jeg siger, at jeg ved godt, hvad de mener.

Sløring og misvisende svar

I den uvildige undersøgelse rettes der også kritik af Københavns socialforvaltning. Borgerrådgiveren går så vidt som at skrive, at forvaltningen har “sløret faktiske forhold” i sagen, der har kunnet lede whistleblowerenheden til “forkerte konklusioner”.

Enheden giver eksempler på, hvordan forvaltningen har svaret misvisende på spørgsmål, som kunne have misledt whistleblowerenheden, hvis ikke den havde gravet dybere i sagen. 

Kommunen.dk og Politiken har forelagt eksemplerne for Sten Bønsing, professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet. Han mener, at det fremstår som om, at socialforvaltningen ikke har levet op til kravene om at assistere whistleblowerenheden. 

Men hverken fagdirektør Katrine Ring eller borgmesteren er enig i, at forvaltningen har sløret faktiske forhold.

- Det kan jeg simpelthen ikke genkende. Det er heller ikke det billede, som socialudvalget har. Der er blevet sendt 1500 eller 1400 maskinskrevne sider til Borgerrådgiveren og dokumentation, på dokumentation, på dokumentation. Jeg kan ikke vide, hvorfor Borgerrådgiveren siger det, men der er ikke noget, som Borgerrådgiveren ikke har fået at vide. Der er ikke noget, der er blevet sløret, svarer Karina Vestergård Madsen.

Karina Vestergård Madsen er heller ikke enig i professor Sten Bønsings vurdering, som hun “på ingen måde kan bekræfte”, fortæller hun.

Vil ikke sige undskyld

Til trods for at ledelsen - ifølge borgmesteren selv - ikke har løftet sit ansvar, er den ikke blevet skiftet ud. Der skal være plads til at begå fejl og hun ønsker ikke at København får en “nulfejlskultur”, siger Karina Vestergård Madsen.

Fensmarkgade er ikke længere underlagt skærpet tilsyn og der er ifølge borgmesteren og Socialforvaltningen rettet op på problemerne.

Har du lavet fejl i den her sag?

- Om jeg har lavet fejl?

Ja.

- Hvordan?

Det spørger jeg dig om?

- Jeg er lidt i tvivl om…nu er det ikke mig, der har været ansat ude på Fensmarksgade. Jeg kan jo ikke være ude på hver enkelt institution.

Det har været et langt forløb. Du siger selv, at det har været en af de mest grundigt behandlede sager i socialudvalget, så spørger vi dig – når du skal kigge på din egen håndtering fra start til slut – har du lavet nogen fejl i den her sag?

- Jeg tror, at man ville være et meget dybest set højrøvet menneske, hvis man ikke mener, at man altid kunne have gjort nogle ting på en lidt anden måde eller lige have forudset et forløb eller lige gjort et eller andet.

Hvad ville du gerne have gjort anderledes?

- Det kommer jeg ikke til at sige til dig, for så bliver det noget forbandet rod. Men det er ikke noget, der har betydning for undersøgelsen. Det har noget at gøre med, hvordan snakker man med hvem.

Vil du sige undskyld til de børn og unge, som har haft dårlige oplevelser på Fensmarkgade?

- Når jeg har taget det her alvorligt, så er det, fordi det er børn og unge, der er på Fensmarksgade, og alle børn og unge, som bor på ungehjem, skal kunne være sikre på at få en god og ordentlig behandling.

Men børnene får ikke en undskyldning fra dig?

- Jeg synes, det er blevet sådan lidt…for hvad skal de bruge en undskyldning fra mig til? Når jeg siger, at det ikke har været i orden, så siger jeg, at det ikke har været i orden. Og jeg har gjort alt, hvad jeg overhovedet kunne for at sikre, at alt er kommet frem i lyset, og jeg vil også sige, at det, der er mit fokus, er at gøre, hvad jeg overhovedet kan for at sikre, at det ikke gentager sig på andre børne- eller ungehjem. Det synes jeg er det allervæsentligste.

Hvorfor har det taget dig over et halvt år at sige ja tak til et interview?

- I wonder why, siger hun.