En rigtig dårlig sag

Ubehagelige beslutninger kan ikke undgås, men det er afgørende, at man tackler kritik professionelt og med respekt for de utilfredse borgere. Det gjorde de ikke i Odder.

konfrontation

Af Redaktionen | [email protected]

Det er ikke godt for omdømmet at blive beskrevet som ’Et skoleeksempel i dumhed’ i Ekstra Bladets leder. Men den tort måtte Odder lide den 25. marts, hvor kommunens beslutning om at spare sygeplejersken på Tunø bort fik en med krabasken.

”Umiddelbart ser det ud som om der er hvad man kalder ’En Rigtig Dårlig Sag’ – en af dem, der uvilkårligt opstår i kølvandet på kommunesammenlægningerne, og hvor der vel næppe er en pæn løsning. Men det lyder også, som om både socialudvalgsformanden og borgmesteren simpelthen fejlvurderer, hvilke behov man har, når man bor på de små øer. De – eller kommunikationsafdelingen – burde have indset, at beslutningen ville føre til en konfrontation,” siger Inger Marie Vennize, der er journalist og selvstændig kommunikationsrådgiver. Hun fortsætter:

”Der er noget, der er gået helt galt i kommunikationen, for som det står lige nu virker det faktisk som en rigtig dum beslutning. Skal de syge så hentes med helikopter, og hvad hvis det sner, og der er rigtig mange følelser i klemme. Man bliver først og fremmest nødt til at tage alvorligt, at sådan en beslutning giver anledning til uro.”

Forklaring efterlyses

Ifølge Inger Marie Vennize burde kommunens kommunikationsafdeling have været stærkere til ’Issues Management’ – den del af det strategiske kommunikationsarbejde, der består i at holde øje med, hvad der er af potentielle sager, lytte på vandrørene og forudse problemer. 

”Man kunne for eksempel have sammenkaldt borgmesteren og andre ansvarlige og sagt: Hvordan tackler vi det her? Hvis sygeplejersken skal væk, så må vi forklare os, både så det rent logisk giver mening, men også på en måde, hvor man tager borgernes frustration alvorligt,” siger hun og fortsætter med eftertryk:

”Og så skal nogen forklare borgmesteren, at man aldrig skælder borgerne ud. Det er for eksempel dem, der betaler til kommunen, og dem, han er valgt til at tjene – ikke til at smælde og skælde ud for at at være børn!”

 

Kommunikation

Tilmeld dig nyhedsbrevet