Sindbilledet på det såkaldte Udkantsdanmark har været forestillingen om ’den rådne banan’. Et geografisk område, der strækker sig fra Skagen hele vejen ned langs vestkysten videre over de sydligste danske øer til Gedser. Her hersker håbløsheden. Økonomisk fattigdom kombineret med åndeligt og socialt armod.
En stereotypi, der er blevet så stærk, at ophavskvinden til det maleriske udtryk i dag inderligt fortryder, at hun nogensinde bragte det på bane.
”Det er totalt stigmatiserende. Det lyder jo som om, at det er umuligt at forestille sig, at udviklingen kan ændre sig. Man må bare acceptere, at sidste mand lukker og slukker. Og det har jeg det dårligt med, for sådan mener jeg ikke, virkeligheden er,” siger Hanne W. Tanvig.
Hun er seniorrådgiver ved Skov og Landskab med ekspertise inden for regional- og landdistriktsudvikling. Og netop fordi hun selv arbejder med at skabe udvikling i områder, som falder ind under ’den rådne banan’, er fortrydelsen så meget desto større.
”Jeg er virkelig landet på det forkerte ben, og det fortryder jeg,” siger den skyldplagede forsker.