En bydel i forandring
I boligområdet Nørremarken ser man ud over de sociale problemer. Hvad går du egentlig og drømmer om, lød et af spørgsmålene i et projekt, der har højnet livsglæden og sænket kriminaliteten.
portræt: vejle kommune
Da regeringen havde præsDa KL for nylig uddelte sine årlige innovationspriser, gik den største pris til projektet ’Byen i balance’ i Vejle. Et inspirerende eksempel på byfornyelse i et ellers socialt belastet område. Ved at inddrage både borgere, institutioner, foreninger, myndigheder og erhvervsliv er der skabt så mange positive aktiviteter i området, at kriminaliteten siden 2005 er faldet med 60 procent.
Ghetto-listen
Startskuddet for ’Byen i balance’ blev, da den almennyttige del af Nørremarken kom på regeringens ghetto-liste. Området var præget af mange sociale problemer – uanset hudfarve – og noget måtte gøres. Kommunen ansatte derfor Steen Søgaard som projektleder, og skrottede den traditionelle projekt-metode, hvor idéerne udtænkes centralt, føres ud i livet af diverse konsulenter, og ofte foregår hen over hovedet på dem, det drejer sig om. I stedet spurgte man beboerne: Hvad er I stolte af? Hvad drømmer I om? Hvad vil I gerne være kendte for?
Målet var at være med til at indfri nogle af de ønsker, beboerne gav udtryk for. Metoden var at uddanne lokale beboere til at være såkaldte udviklingsagenter, som kunne stå i spidsen for diverse aktiviteter – efter lyst, evne og ønske.
Politi eller boligmægler
For mange lokale blev deres deltagelse en øjenåbner. ”På kurset bliver de blandt andet sendt rundt i området to gange. Først skal de betragte området som politifolk, og de kommer tilbage og fortæller om hærværk, graffiti og smidt affald. Dernæst skal de se på området som ejendomsmæglere, og nu kommer de så tilbage og fortæller om gode legepladser, folk der hyggesnakker, og smuk natur. Det gik pludselig op for folk, at deres egen attitude betyder en masse,” fortæller Steen Søgaard.
En af deltagerne, som nu underviser børn og unge i dans og sang, er 36-årige Raeka Maoued, palæstinensisk flygtning fra Libanon. Hun beskriver det samlede projekt som en kæmpe aha-oplevelse.
”Jeg har lært at tænke positivt og anerkendende, og at fokusere på muligheder frem for problemer. Alle har jo drømme på vegne af sig selv og deres familie. Det er let at få øje på de triste persontyper, men alle rummer en eller anden ressource, og den måde at tænke på har fået stor betydning for mig,” siger hun.
Flerfarvede rollemodeller
En anden succes har været at finde lokale rollemodeller med udenlandsk baggrund, som har inspireret unge, som ellers let kunne havne i kriminalitet. For eksempel underviser en danmarksmester i boksning en flok drenge på frivillig basis, og det samme gør en professionel danser. Andre har fået hjælp til at komme i gang med en uddannelse, og den lokale brandstation tager imod skole .
