Alle og enhver kan klikke sig ind og følge med i dagligdagen på et bosted. Flere bosteder er nemlig aktive på Facebook. Og nogle af de bosteder, hvor beboere bliver behandlet for en række alvorlige problemer, har endda helt åbne sider, hvor ikke kun pårørende til beboerne, men alle kan følge med.

Redaktionen har efter en hurtig søgning på Facebook fundet frem til 23 bosteder med åbne Facebooksider, hvor der optræder billeder af genkendelige beboere. Det er alle bosteder, som kommunerne landet over sender udsatte borgere til. Bostederne har nemlig ikke en gyldig aftale om fælles dataansvar med Facebook, vurderer eksperter, fordi Facebook ikke vil indgå den type aftaler.. I en sådan aftale skal man fastlægge, hvem der har ansvar for hvad, og hvordan man sikrer - i dette tilfælde - beboernes rettigheder. 

Bostederne, som redaktionen har fundet frem til, huser borgere med fx misbrug, behandlingsdomme, autisme, adhd, fysiske handicap, udviklingshæmning og en række psykiske lidelser. Det er et stort problem, at bostederne, der har beboere med så alvorlige problemer, bruger Facebook, mener Pernille Tranberg, der er dataetisk rådgiver og medstifter af DataEthics.eu. 

- Når beboerne en dag kommer ud af deres psykiske problemer, så har de måske ikke lyst til, at det skal forfølge dem resten af livet. Og det gør det jo ved, at man har offentliggjort det på den måde. Det er simpelthen uansvarligt, siger hun. 

Ingen gyldig aftale
Billederne er typisk af harmløse hverdagsaktiviteter, som eksempelvis en grillaften. Men det er både i strid med persondataloven og et stort etisk problem, at bostederne eksponerer de udsatte borgere på Facebook, mener Pernille Tranberg.

Det er ikke nok, at beboerne har givet deres samtykke til, at billederne bliver lagt op, mener Hanne Marie Motzfeldt, der er lektor i digital forvaltning på Københavns Universitet. Hun vurderer, at bostederne formentlig handler ulovligt. Det kan nemlig føre til problemer, hvis beboerne vil trække deres samtykke tilbage.

- Som Facebook normalt er konstrueret, så slipper bostederne enhver kontrol med de her oplysninger. Hvis nu de mennesker gerne vil have trukket nogle oplysninger tilbage, hvordan vil bostedet så håndtere det? Så kan de pille det af deres side, men det kan alligevel være spredt alle mulige steder hen og brugt til alle mulige mærkelige formål. Noget af det, man blandt andet bruger billeder på Facebook til, er at udvikle ansigtsgenkendelse, siger hun.

Muligt brud på tavshedspligten
Der er også en betydelig risiko for, at bostederne kommer på kant med straffelovens regler om tavshedspligt, når de lægger billeder op af beboerne og dermed offentliggør, at de er i behandling for en bestemt diagnose. Derudover hører det sig i det hele taget ikke til, at man bruger ‘reklamelignende opslag’ med udsatte personer, når man varetager en opgave for det offentlige, mener Hanne Marie Motzfeldt.

 - Det er ikke værdigt. Det er mennesker, der er i ekstremt udsatte situationer. Det virker jo næsten som om, at det her har en sådan reklame-agtig karakter.

Ayo Næsborg-Andersen, der er lektor i persondataret på Syddansk Universitet, vurderer, at det er ulovligt, at man lægger billeder af udsatte personer ud uden at have en aftale med Facebook. 

- Det kan godt være, man ikke kan få konkrete diagnoser ud af billedet, men man får i hvert fald at vide, at det er sårbare beboere. Og man kan reelt ikke gennemskue, hvad Facebook bruger oplysningerne til. Det betyder, at det bliver mere sårbart, siger hun.

Derudover tvivler hun på, om beboere overhovedet kan give et gyldigt samtykke. Loven kræver nemlig, at et samtykke skal gives mellem ligeværdige partnere, hvor der skal være et frit valg.

- Det kan man godt tvivle på om det er her, når det er et bosted, som i sagens natur kan styre beboernes hverdag. Dem, der giver én mad og tag over hovedet, er jo ikke en ligeværdig partner med den, der bor der, siger hun. 

Hos Landsorganisationen for sociale tilbud, der repræsenterer 495 private bosteder, kan man nikke genkendende til problemet med, at man ikke kan indgå de rette aftaler med Facebook. Det er dog ikke kun bostederne, der har det problem, påpeger Michael Graatang, der er direktør i organisationen. 

- Det gælder bosteder såvel som alle organisationer inden for socialområdet og også politikere, der besøger og kommunikerer om området. Vores medlemmer er som alle andre virksomheder underlagt lovgivningen om persondata og skal sørge for at indgå en aftale med Facebook om fælles dataansvar. Problemet er, at ingen på nuværende tidspunkt kan indgå en aftale. Det problem skal adresseres til EU og er grundlæggende en tvist mellem EU og og Facebook, siger han. 

‘Samme ret som andre’

Derudover fastslår han, at der påhviler personalet et særligt etisk ansvar for at passe ekstra godt på de borgere, som bor på bostederne. Men det er vigtigt at huske på, at beboere på bostederne skal have de samme rettigheder, som alle andre har, siger han. 

- Anbragte børn og unge bliver også glade for et like på Facebook, og ofte er de stolte af deres bosted. Alle beboere på et bosted skal have samme muligheder, livsvilkår og rettigheder som du og jeg. Men vi er alle underlagt præcis den samme juridiske problemstilling, siger han. 

Peter Fogh Knudsen, der er kontorchef i Datatilsynet, vil ikke udtale sig om det konkrete tilfælde, uden at have vurderet alle fakta i sagen, men siger, at man skal have en gyldig aftale, når man deler et fælles dataansvar: 

- Hvis man er i en situation, hvor man har fælles dataansvar, skal parterne sørge for at fastlægge deres respektive ansvar. Hvis man står i den situation, hvor en aftale herom ikke lever op til loven, så må man overveje, om man kan få ændret aftalen, så den lever op til reglerne på området, eller overveje, om man så fortsat kan bruge det pågældende medie uden at komme i karambolage med loven.