I aftalen om årets finanslov fik vi heldigvis afskaffet den gensidige forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere, så den bortfalder helt per 1. januar 2016. En stor sejr for de mange mennesker, der protesterede imod dette grove indgreb i deres privatliv, som i mange tilfælde har ført til splittede og ulykkelige familier. Glæden over fremskridtet er imidlertid blandet med en hel del malurt. En lang række kommuner har set stort på kontanthjælpsmodtagernes retssikkerhed, når de skulle afgøre sagerne om ”ægteskabslignende forhold”.

Det begyndte med nogle borgerhenvendelser på baggrund af Ankestyrelsens principafgørelse 49/14. Ankestyrelsen slog fast, at kommunernes afgørelser om samliv for kontanthjælpsmodtagere er ugyldige, hvis oplysningsgrundlaget ikke er i orden, hvis der ikke er sket en partshøring, eller hvis begge parter ikke har fået skriftlige begrundelser, der lever op til lovens krav.

Enhedslistens medlem i Norddjurs Kommune, Ulf Harbo, tog sagen op for borgere i sin egen kommune og alarmerede samtidig sine partifæller i de andre kommuner. Herefter rullede en lavine udover landet, hvor spørgsmål og krav blev rejst i den ene kommune efter den anden.

En lang række kommuner er på den baggrund i gang med at efterbetale til borgerne. Enkelte kommuner er mere modstræbende. Det gælder eksempelvis Københavns Kommune, der i første omgang gav kommunalbestyrelsesmedlemmerne dobbelt mundkurv på (de måtte ikke sige noget om, hvorfor de ikke måtte sige noget om kommunens undersøgelse!). Nu har kommunen indrømmet, der er begået fejl, men vil ikke umiddelbart efterbetale til borgerne.

Vi har selvfølgelig taget hele sagen op i Folketinget for at få beskæftigelsesministeren til at indskærpe reglerne overfor kommunerne og for at få et samlet overblik over skadens omfang. Vi frygter ærlig talt, at vi kun har set toppen af isbjerget. Men ministeren henviser til Ankestyrelsen, der heller ikke har noget overblik. Hvad værre er: De har åbenbart heller ikke tænkt sig at gøre noget for at få det.

Det kan ikke være det sidste ord i den sag. Enhedslistens Ulf Harbo har derfor sendt beskæftigelsesministeren en detaljeret status over ulovlighederne byggende på samtaler med cirka 200 borgere og oplysninger fra Enhedslistens kommunalbestyrelsesmedlemmer i andre kommuner. Rapporten viser, at der er begået en lang række graverende fejl i sagsbehandlingen i et meget stort antal kommuner. Enhedslisten vil selvfølgelig stille en række yderligere spørgsmål til ministeren på den baggrund, herunder kalde ham i samråd. Vi må have fuld klarhed om denne sag. Vi spørger også os selv: Hvad var der sket, hvis Enhedslistens byrødder rundtomkring ikke havde været vågne? Hvordan ser det egentlig ud med sagsbehandlingen i alle andre sager om ægteskabslignende forhold, og var det ikke snart på tide at få afskaffet dette tågede begreb, der i den grad lægger op til vilkårlige afgørelser?

Hele sagen tegner et rystende billede af sjusk, lemfældighed og ulovligheder i en række kommuners sagsbehandling. Der tegner sig også et dystert billede af, at kontanthjælpsmodtageres retssikkerhed ikke er noget, der holder kommunalbestyrelserne vågne om natten – før nu, hvor de skal til at efterbetale store summer.

Trods vreden over sløseriet vil vi dog glæde os over, at vi sidste år fik afskaffet reglen om modregning i kontanthjælpen af efterbetalte sociale ydelser. Det havde slet ikke været til at bære, hvis borgerne fik ret, men alligevel ikke fik pengene. Men det er ikke godt for retsfølelsen, at kommunerne kan slippe uden straf, for så grove fejl i sagsbehandlingen.