De sociale medier – ikke mindst Facebook – er for mange politikere blevet en af de vigtigste kommunikationskanaler og affyringsramper for politiske ideer og angreb, viser nye tal fra Infomedia. 

Ikke alene er Facebook i stor stil ved at udvikle sig til en form for digitalt forsamlingshus for  politikere og vælgere i forhold til at afprøve og afpudse nye politiske ideer og lovforslag. Den sociale medieplatform er også blevet en af de vigtigste og mest effektive politiske våben til at affyre politiske missiler mod modstandere og nå et nyt publikum. Facebook er på mange måder blevet et parallelt parlament eller nettets svar på Borgen, hvor politikerne har fundet en ny talestol, hvor de dels bestemmer indholdet og dels har ubegrænset taletid. Og de politiske statusopdateringer og indlæg får langt fra lov til at samle støv på de sociale medier. Der er en klar tendens til, at flere og flere politiske historier slår igennem i de traditionelle medier og bliver samtaleemne hos vælgerne. 

Angreb sætter dagsorden

De indlæg på Facebook, der vinder terræn og får størst gennemslagskraft i de landsdækkende nyhedsmedier, er ofte de mest aggressive, personlige og kontroversielle af slagsen. Det ved politikerne. Og en lang række politikere, som for eksempel Søren Pind, Pernille Rosenkrantz-Theil og Joachim B. Olsen, er mestre i at skabe røre i andedammen på Facebook og sætte en politisk og personlig dagsorden i de landsdækkende medier. For andre politikere, som for eksempel Benedikte Kiær, Villy Søvndal og Inger Støjberg, er der en mere direkte linje mellem partiet og politikeren, og sidst er der typen af politikere, hvis privatperson går forud for partiet som eksempelvis Pernille Vigsø Bagge og Manu Sareen. 

Fælles for alle tre typer er dog, at Facebook er blevet en central politisk medieplatform, som kan bidrage med at øge omtalen og omdømmet af de enkelte politikere. 

Tre arketyper på de sociale medier

1) Den aggressive og angrebslystne: Denne type bruger i høj grad de sociale medier til at gå i flæsket på både politiske modstandere, forskere og medier. Det er ofte direkte og konfrontatoriske angreb, som ikke nødvendigvis altid følger partilinjen. 

Eksempler: Søren Pind, Søren Espersen, Martin Geertsen og Joachim B. Olsen.

Søren Pinds mest omtalte ord på Facebook fra 1. april til 25. maj 2012. 

 

2) Den tro partisoldat: Den tro partisoldat er i de fleste henseender på linje med partiet og bruger de sociale medier som springbræt for at promovere partiets politiske standpunkter. 

Eksempler: Benedikte Kiær, Villy Søvndal, Inger Støjberg og Lene Espersen.

Benedikte Kiærs mest omtalte ord på Facebook fra 1. april til 25. maj 2012. 

 

3) Den personlige solorytter: Hos den personlige solorytter spiller de personlige historier og indlæg en lige så stor rolle som det politiske indhold. Her går privatpersonen ofte forud for partiet, og det personlige brand har en central rolle for både de private og politiske udmeldinger på de sociale medier. 

Eksempler: Pernille Vigsø Bagge, Manu Sareen, Mette Gjerskov og Uffe Elbæk.

Uffe Elbæks mest omtalte ord på Facebook fra 1. april til 25. maj 2012.  Grafik: Infomedia