Kvart over tre en januarnat i 2012 vågner Morten Reseke ved en høj lyd. Først tror han, at lyden stammer fra nytårsfyrværkeri. Han står op. På gulvet ligger der splintret glas, og der lugter af krudt. I hoveddøren er der syv skudhuller, en jakke i entreen er gennemhullet af skud, og to skud er fløjet gennem stuen og sidder i terrassedørens fodpanel. Morten Reseke hører lyden af hvinende dæk og hjulspin ude på villavejen, inden han ringer 112.

- Havde én været på vej på toilettet på det tidspunkt, havde personen ikke levet i dag. Så havde der siddet skud i bryst- og hovedhøjde på vedkommende, siger Morten Reseke, der på det tidspunkt arbejdede som kontrolmedarbejder i Nordfyns Kommune.

Forud for episoden havde han haft en kontrolsag, der var endt i voldsomme vredesudbrud og telefoniske trusler fra to borgere, der var under mistanke for at snyde med deres samlivsforhold og dermed en række ydelser. Der faldt aldrig dom i sagen, men Morten Reseke er overbevist om, at skuddene ramte hans hoveddør som resultat af hans kontrolarbejde for kommunen.

En ny undersøgelse foretaget af HK Kommunal viser, at 40 procent af de medarbejdere, der arbejder i en kontrolgruppe eller har observationer og kontrol som en del af deres arbejde, har været udsat for trusler, intimidering eller trusler om vold indenfor det seneste år. Ingen har dog været udsat for fysisk vold.

- Det er alarmerende højt. Det er voldsomt mange, der bliver udsat for intimidering og trusler. Det er dybt foruroligende, siger Mads Samsing, der er næstformand i HK Kommunal.

Han er ikke overrasket over, at kontrolmedarbejdere er en udsat gruppe, fordi de i deres arbejde sætter spørgsmålstegn ved, om borgerne skjuler oplysninger, som kan føre til, at de i sidste ende får frataget en ydelse eller bliver stillet overfor tilbagebetalingskrav. Men det kan have store konsekvenser for medarbejderen.

- Hvis man har fået at vide fra en borger, at vedkommende “nok skal finde dig” og “ved, hvor du bor,” kan man få en følelse af, at man skal kigge sig en ekstra gang over skulderen. Eller at der kan stå nogen og vente på dig på perronen, når du stiger ud af toget. Den slags kan sætte sig, så man bliver utryg ved at gå på arbejde og utryg i sin fritid i kraft af sit arbejde, siger han.

Jernplader for vinduerne

Morten Reseke er uddannet politibetjent og arbejdede som betjent i 18 år, før han blev kontrolmedarbejder i 2010. På grund af sin erfaring fra politiet opfatter han sig selv som mere hærdet over for konfrontationer og trusler end de fleste. Efter skudepisoden var han sygemeldt i tre uger, hvor han gik til samtaler hos en krisepsykolog.

Episoden fik ham også til at ændre adfærd. Han satte jernplader for vinduerne til soveværelset, familien fik hemmelig adresse, og han satte lamper med sensorer op, så haven ville blive badet i lys, hvis nogen nærmede sig. Når han kørte hjem fra arbejde, kørte han omveje og sikrede sig, at ingen fulgte efter.

- Efter episoden havde min kæreste og jeg meget afbrudt søvn. Vi vågnede kvart over tre hver nat, og jeg var lige oppe for at tjekke, at jeg havde låst døren, fortæller Morten Reseke, der først fik ro, da huset blev solgt og familien flyttede til et nyt sted godt et år efter skudepisoden.

- Det tærer ret meget psykisk på én at leve sådan, og vi kunne i hvert fald ikke blive boende i det hus, siger han.

Ifølge Mads Samsing varierer typerne af truslerne mod kontrolmedarbejdere meget. Det kan være, at borgeren siger: “Det er din skyld, hvis jeg går hjem og begår selvmord nu.” Det kan også være trusler som “jeg ved, hvor du bor” eller “jeg skal nok finde dig.”

- Det kan også være, at medarbejderen bliver hængt ud på nettet. Vi har lige haft et eksempel, hvor formanden for Facebook-gruppen Jobcentrets Ofre lagde navnet på en sagsbehandler ud og skrev, at han håbede, at folk ville spytte på hende, hvis de mødte hende, fortæller Mads Samsing.

Kommunerne presser

Nina von Hielmcrone er jurist og ekstern lektor ved Aalborg Universitet og arbejder en gang om ugen i Gellerupparkens retshjælp, hvor hun møder borgere, der er i kommunens søgelys og under mistanke for at modtage ydelser uberettiget. Hun ser de mange trusler fra borgere mod kontrolmedarbejdere som et udtryk for, at “kontrolmedarbejderne måske er lidt for ivrige i tjenesten, så folk føler sig intimideret.”

- Det karakteristiske ved den slags sager er, at den pågældende borger føler sig utrolig magtesløs. Det kan gøre, at nogen har behov for i anførselstegn “at slå igen” på grund af den vrede, der kan følge med magtesløsheden, siger Nina von Hielmcrone.

- Hvis de mister ydelserne, som kan være børnetilskud, boligstøtte og friplads til børnene, bliver deres økonomiske situation helt håbløs. Det gør selvfølgelig, at de bliver meget bekymrede og bange. De føler sig intimideret og udsat for mistænkeliggørelse, selvom de ikke mener, at de har gjort noget galt, siger Nina von Hielmcrone.

Hun mener, at kommunerne bør stoppe med at komme på uanmeldte kontrolbesøg tidligt om morgenen. Besøgene er grænseoverskridende og intimiderende.

Skal løses lokalt

Kommunernes kontrolindsats er oprustet de seneste år for at afsløre så meget socialt bedrageri som muligt, men Jane Ussing, der er afdelingschef for Borgerservice i Vejen Kommune og leder af et netværk for kommunale kontrolmedarbejdere i Region Syddanmark, kan ikke genkende juristens beskrivelse af, at kontrolmedarbejdere er med til at optrappe en konflikt.

- Vi laver slet ikke uanmeldte besøg hos os. Hvis man følger KL’s guide på området, kan jeg kun sige, at det må være yderst sjældent, at det sker, siger Jane Ussing.

Hun er overrasket over undersøgelsens resultat, og der har ikke været trusler mod hendes ansatte i Vejen Kommune.

- I vores afdeling har vi øvet os rigtig meget i vores tilgang til borgerne. Det betyder rigtig meget for resten af dialogen, om man møder folk med venlighed, selvom man skal snakke med dem om noget, der er lidt træls, siger hun og peger på, at undersøgelsen giver anledning til, at man lokalt får taget en snak om, hvordan man kan håndtere det her.

Det er Mads Samsing fra HK enig i.

- Vi kan arbejde med problemstillingen i HK, men arbejdsgiverne skal også arbejde med det. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at kommunerne er meget optaget af vores medlemmers sikkerhed. Det er enormt vigtigt, at man både forebygger det og samtidig véd, hvordan man skal håndtere det og følge op, hvis der har været en episode, siger Mads Samsing.

Overfusninger, intimideringer og trusler kan ifølge Mads Samsing forebygges ved at overveje, hvordan man henvender sig til borgeren. Det er lige fra det første brev til belysningen i mødelokalet til antal medarbejdere til en samtale, der kan have indflydelse på borgerens oplevelse af mødet med kontrolgruppen og dermed følelser og reaktionsmønster under mødet.