Formanden for Regionsudvalget, finske Markku Markkula, havde taget den dystre mine med til topmødet.
Foto: Committee of the Regions
Formanden for Regionsudvalget, finske Markku Markkula, havde taget den dystre mine med til topmødet. Foto: Committee of the Regions

”Der er jo ingen, som ved, hvad en strukturfond er.”

EU’s Regionsudvalg foreslog store ændringer af struktur­­­­fondene til årets topmøde i Bratislava. Især var der fokus på private investorer. Men det kniber med investorerne, når de ikke ved, hvad struktur­fondene er.

topmøde

Af Ronja Pilgaard | [email protected]

Varer er på flodpramme flydt fra Tyskland gennem Bratislava i Slovakiet og ned til handelsmarkeder i Budapest, Bukarest og Beograd i tusindvis af år, mens Donau endnu var den primære transportvej ned til Sortehavet fra hele Europa.

Men kranerne på havnen i Bratislava har stået ubrugte, siden motorvejen til Wien åbnede i 2007 samtidig med, at Slovakiet blev optaget i Schengen.

Langt de fleste varer i området fragtes nu med lastbiler på motorveje bygget for strukturfondsmidler fra EU med polske og rumænske chauffører bag rattet hos danske, norske og tyske transportvirksomheder.

EU er blevet hverdag i Øst- og Centraleuropa. I Slovakiet alene kommer 80 procent af pengene til offentlige investeringer fra EU-midler, og landet har netop overtaget EU-formandskabet, som Danmark havde i 2012. Derfor var det også den slovakiske hovedstad Bratislava, der i juli lagde by til det syvende topmøde for byer og regioner i EU.

Et topmøde, som allerede fra starten havde lagt op til lange debatter om de dalende offentlige investeringer, der også kommer til at ramme Danmark - i særdeleshed i udkantsområderne.

Nye aktionsplaner

Fire gange om året stimler regionspolitikere og lokalpolitikere sammen i Bruxelles for at rådgive EU-Kommissionen om, hvilke politikker byer og regioner i EU har brug for. Men kun en enkelt gang hvert andet år udstikker de selv nye aktionsplaner - til topmødet for byer og regioner, som Regionsudvalget står bag.

København havde værtskabet i 2012. Athen lagde by til i 2014, og i år, hvor Slovakiet har formandskabet for EU, lagde hovedstaden her, Bratislava, by til, da 700 lokal- og regionalpolitikere fra hele EU fandt til Bratislava.

[gallery size="medium" columns="2" ess_grid_gal="galleri" ids="54352,54353,54354"]

Med Brexit i bagagen og en enorm skævhed i investeringer er der brug for handling, fortæller formanden for EU’s regionsudvalg, finske Markku Markkula.

- Især efter brexit er vi nødt til at vise folk, hvad fordelene er ved at være med i EU, og hvilken særlig betydning EU har for byerne. Derfor skal vi nu lave en aktionsplan her i Bratislava, som lægger sig opad den deklaration, som kommer ud af konferencen her.

Til årets topmødet var Kommunen inviteret til at overvære diskussionerne, der især kredsede om ét emne, nemlig mangel på midler i den store EU-kasse – og hvordan man tiltrækker flere private investorer og bruger pengene “smartere”, som Markku Markkula udtrykker det:

- Borgerne i EU kræver, at de kan se resultater af vores samarbejde, og derfor skal investeringerne fra EU fortsat være noget, der batter på lokalt plan. Cirka 60 procent af alle offentlige investeringer i EU står lokalbestyrelser og regionsråd for. Derfor er politikerne nødt til at dirigere deres opmærksomhed hen på at skabe flere private investeringer i alle EU’s regioner, siger Markku Markkula.

For det er netop befolkningen, hele diskussionen om strukturfonde handler om, siger Bratislavas guvernør Pavol Freso:

- Alle i hele EU er jo mennesker, der bor og arbejder i en kommune. Kommunerne står for 60 procent af de offentlige investeringer, og her i Slovakiet står EU for 80 procent af alle offentlige investeringer. Det er mange penge til velfærd for de her mennesker lige udenfor døren, det her handler om. Men hvis de skal forstå, hvor vigtigt det er, er vi nødt til at forenkle bureaukratiet og det sprog, vi bruger til at beskrive EU med. Der er jo ingen, som ved, hvad en strukturfond er.

Mere transparens

Debatten gik højt i det nationale teater i Bratislava, hvor topmødet blev holdt. Med dyster mine præsenterede Regionsudvalgets formand Markku Markkula sit vigtigste budskab på topmødet: Der skal handles nu.

- Efter brexit kommer der til at være meget færre penge i EU-budgettet. Det kommer til at ændre den måde, vi støtter regionerne på. Vi skal her i weekenden diskutere nærmere, hvordan vi får løftet Central- og Østeuropa, men også hvordan vi løfter de svage vestlige regioner. Og det betyder, at vi må se nærmere på, hvad vores prioriteter er, og hvordan vi smartest får det her gjort, siger Markku Markkula.

Ifølge en undersøgelse fra OECD har medlemsstaterne i EU siden 2008 oplevet, at de offentlige midler og dermed de offentlige investeringer er faldet markant. Nu er der så få midler i kassen, at private er nødt til at komme ind over investeringerne, hvis det skal være muligt fortsat at uddele nok midler fra strukturfondene til at udligne forskellene mellem regionerne, fastslår Markkula.

Står det til langt de fleste regionale og lokale politikere i EU, skal strukturfondene bevares. Især politikere i kommunerne i Østeuropa har glæde af dem. Men det kræver, at befolkningen fortsat bakker op om EU, og at de private investorer mere klart kan se, hvad det er, de støtter, lyder det fra Slovakiets vicestatsminister Peter Pellegrini:

- Vi vil gerne ændre EU, så der kommer et nyt ordforråd, som folk kan følge med i. Det er så svært at forstå, hvad der foregår, og folk føler sig lukket ude fra den demokratiske proces. Det er, fordi EU ikke er gennemsigtigt nok. EU skal lytte til deres kritikere, og det her skal vi have ændret, for kritikken af EU bunder ofte i, at folk ikke forstår, hvad EU er. Vi skal have forenklet systemet. Det er lederne af forskellige byer og regioner, der møder borgerne i øjenhøjde. Og derfor skal EU lytte til dem - ikke bare nationalt, men også i EU.

Også vigtigt i Danmark

Selvom langt de fleste strukturfonde går til Øst- og Centraleuropa, får vestlige regioner og kommuner også glæde af midlerne. I hele Danmark drejer det sig om cirka 3 milliarder kroner, der over den seksårige periode 2014-2020 investeres i innovation, iværksætteri, grøn omstilling, uddannelse og beskæftigelsesfremme.

Danmark har fire højtudviklede regioner i EU-regi og én såkaldt transitionsregion. Transitionsregioner er områder, hvor BNP’et ligger på 75-90 procent af gennemsnittet for hele EU. Derudover får man titlen som transitionsregion grundet lav beskæftigelse, stor forurening eller andre forhold, som gør, at man ikke kan defineres som en højtudviklet region.

I Danmark er det Region Sjælland, som halter en smule bagefter de andre, især på grund af høj ungdomsarbejdsløshed og mange arbejdsløse. Det betyder, at regionen er mindre udviklet end alle andre skandinaviske regioner og befinder sig på et vækstniveau på niveau med visse østeuropæiske regioner.

Derfor har Region Sjælland også mulighed for at søge flere midler fra EUs strukturfonde end de andre danske regioner. Men den mulighed bliver altså nu mindre med ansøgningsrunden, der skal løbe 2020-2026, hvis ikke pengene findes i private investeringer, og det understøttes af helt nye tal, som viser, at midlerne til offentlige investeringer over hele EU er faldet drastisk i første kvartal af 2016 med Danmark i spidsen som det sted, hvor de offentlige investeringer er faldet allermest.

EU

Land & by

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet