Klumme/
Der er brug for langt mere åbenhed i regionerne
Klumme/
Der er brug for langt mere åbenhed i regionerne

Dette er et debatindlæg og udtrykker alene skribentens holdninger.
Har du selv et debatindlæg inden for Kommunen.dk’s interesseområder, kan du sende det til debatognavnekommunen.dk
Demokratiet og den reelle politiske indflydelse i landets fem regionsråd er væsentlig mindre end i de fleste af landets kommuner. Det skal jeg nok forsøge at tydeliggøre i et kommende indlæg.
Her og nu vil jeg nøjes med at skrive om det forhold, at det er ofte, at de fem regionsråd, efter uheld, skandaler og klager beslutter, at undersøge sagen. Problemet er, at man næsten altid beslutter at undersøge sig selv, men det er absolut ikke tydeligt for borgerne.
Hvorfor? Fordi det skilter man ikke med, for det vil svække undersøgelsens troværdighed, at man undersøger egne fejl, at man selv bestemmer hvad undersøgelsen skal omfatte, og at man som “tiltalt” i sagen selv dømmer og bestemmer konsekvenserne.
Nogen sidder med oplevelsen af, at det er en grov sammenblanding af den lovgivende, dømmende og udøvende kraft. Efter min mening er dette i høj grad at modarbejde den enkelte borgers demokratiske rettigheder.
Der opereres også med andre konstruktioner af undersøgelser. Fx flager man med, at man har “allieret sig med et eksternt firma”, som vil stå for undersøgelsen. Man vil signalere, at det ikke er regionerne selv, men nogen andre, som undersøger skandalen. Det er en sandhed med meget store modifikationer.
Man tør ikke bruge ordene “en helt uvildig undersøgelse” for regionsdirektionen, regionsrådsformand og politikerne beslutter ofte selv, hvad kommissoriet for undersøgelsen skal være og begrænser derudover ofte det eksterne firmas spillerum og muligheder ved at skære ned på de midler, som en fuld og omfattende undersøgelse sagligt ville kræve. Det er dybt betænkeligt for troværdigheden.
Et troværdighedsproblem er et demokratisk problem. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvorfor der kun er få politikere, som tør protestere mod manipulation af danske borgere.
Ved at etablere sådanne typer “undersøgelser” begrænser det os også i, at rette op på de fejl som sker. Det kan vel ikke være en målsætning?
Det modsatte skulle helst være tilfældet. Der er brug for langt mere åbenhed i regionerne.
Hensynet til borgerne burde være højere end hensynet til de politikere, som man er i alliance med. Ved at have det for øje fremover, så tror jeg at gennemsigtighed, åbenhed og forbedret troværdighed kan være med til at give os et bedre sundhedssystem.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.