Valgene til de fem regionsråd er samme dag som valgene til de 98 byråd. I 2017 var stemmeprocenterne næsten ens: 70,8 ved kommunalvalget og 70,7 ved regionalvalget. Alligevel er det ikke ualmindeligt at høre regionalvalget omtalt som “det glemte valg”, og det er heller ikke sjældent at høre udsagn som: Kan man ikke blive valgt til byrådet, kan man altid få en plads til regionsrådet.

Som et gennemsnit kæmpede 3,9 kandidater om hver plads i byrådene, mens der var 6,8 kandidater for hver plads i regionsrådene.

Hvor har man som lokalpolitiker flest penge mellem hænderne? Det har man i regionerne, hvor de samlede nettoudgifter er på 125 mia. kr. Kun de allerstørste danske kommuner har en økonomi, der kan matche en af de fem regioner.

Ikke en retrætepost

Valgforsker Ulrik Kjær vurderer, at regionsrådene typisk ikke står allerøverst på politikernes ønskeseddel, men han er også forsigtig med at kalde en plads i regionsrådet for en retrætepost:

- Det kan virke som retrætepost for nogen, men for andre kan det være, at sundhedsområdet er mere interessant. Der kan også være trafik fra Folketinget til kommunerne og til regionerne, så det er vanskeligt at sige, hvad der ligger bag i de konkrete tilfælde, siger han og peger på landets tidligere udenrigsminister:

- Villy Søvndal stillede op i Region Syddanmark, og kæmper nu om at blive borgmester i Kolding. Han er et eksempel på, at man i slutningen af sin karriere vælger et trin nedad,  men omvendt siger det også, at regionsråd og byråd er interessante, når en så prominent politiker søger det. Og Stephanie Lose (V), formand for Region Syddanmark og Danske Regioner, er blevet næstformand i Venstre.

Meget sundhed 

Ved Strukturreformen trak man en masse indhold ud af de gamle amter, regionernes økonomiske råderum handler stort set kun om sygehusene. Det var umiddelbart med til at gøre regionsrådene mindre interessante, vurderer Ulrik Kjær:

- Da man trak skatteudskrivningen ud af regionerne og gjorde opgaveporteføljen smal, blev det svært at se, hvor vigtige regionerne er, så reformen stækkede regionsrådene og gjorde regionalpolitik mindre interessant.

Men der er et stort men, og det er 125 mia. kr. stort, siger Ulrik Kjær:

 – Det er regionerne, der har sundhedsområdet, 97 pct af budgettet ligger på sundhedsområdet, og inden for sundhed er der rigtig, rigtig mange prioriteringer at foretage: Skal man bruge penge på få specialiserede operationer eller bredt, på unge eller ældre patienter? Det er meget vigtige beslutninger for borgerne, og derfor burde regionspolitik tiltrække sig større opmærksomhed blandt vælgerne.

41 medlemmer

Mens det er meget almindeligt med byråd på 23-25 medlemmer, så er alle fem regionsråd på 41 medlemmer. Og det skyldes, at da man skiftede 14 amter ud med fem geografisk store regioner, ville lovgiverne sikre, at der blev valgt repræsentanter ind fra store dele af regionen.

Ulrik Kjær er kritisk over for det høje antal medlemmer af regionsrådene:

- Ja, vi kender forklaringen, men det er ikke sikkert, begrundelsen er fornuftig. Jo flere stemmer, der skal høres i den politiske diskussion, jo mere kan det gå  ud over effektiviteten. Derfor har man forretningsudvalg i regionerne hvor der højst kan sidde 19, og man kan have tanken om, at vigtige beslutninger træffes i den snævre kreds.

Det store antal medlemmer i regionsrådene kan forklare, hvorfor kun 53,7 pct. af stemmerne er personlige, mens 75,1 pct. af krydsene ved kommunalvalget er sat ud for personer.

- Ved valgene skal vi vurdere, hvordan de siddende regionspolitikere har gjort det, de fleste af os kan måske kun huske en fem-seks stykker. Så derfor kan 41 være et ufornuftigt tal, hvis vi gerne vil have,  at vælgerne kan følge med og kende dem, der træffer beslutningerne.