Kommunalvalg er som bekendt en lokaldemokratisk festdag. Men festen risikerer at fise ud og blive overskygget af brokrøve og lyseslukkere. 

Sådan lyder advarslen fra tidligere DR-direktør Ulrik Haagerup.

- Hvis vi sammenligner med sidste kommunalvalg, er der 350-400 færre journalister ude på medierne, når vi skal dække valget til efteråret. Medierne er presset i knæ mange steder, fordi forretningsmodellen skrider, fortæller Ulrik Haagerup. 

Og hvad gør man, når man er presset på ressourcer, tid og overskud? Man skrider til de lette løsninger, mener grundlæggeren af Constructive Institute, som har hjemme hos Aarhus Universitet og som arbejder med at efteruddanne journalister og udbrede konstruktiv journalistik. 

- Dækningen af lokalpolitik kan hurtigt ende med noget, som skal genere clicks på sociale medier, hvor vi ved, at følelser, personangreb og konflikt, trives bedre end nuancer og argumentationer, siger han og tilføjer:

- Lokale og regionale medier er dygtige og flittige, og det lokale demokrati ligger dybt i hjertet på både ledelse og medarbejdere. Men vilkårene for at lave den grundige og omfattende dækning, som ambitioner fordrer, bliver indskrænket i takt med, at der er færre indtægter og færre journalister til at lave det uafhængige indhold. 

Hvis journalisterne af nød eller vantækning griber til den lette løsning, nemlig at tage fat i de utilfredse og de unuancerede, brokrøvene og enkeltsagerne, ender det hurtigt med, at flere mister interessen for lokaldemokratiet, færre ønsker at deltage i debatten og i sidste ende, at færre ønsker at stille op som politikere. 

- Vi skal tage det dybt alvorligt. Hvis det er noget, vi bør tage med os, når vi har set udviklingen det seneste år på verdensplan, er det, at vi ikke må tage demokratiet for givet, siger Ulrik Haagerup og fortsætter: 

- Allerede nu er der borgmestre og chefredaktører, som i krogene taler om, at KV25 risikerer at blive det dårligst dækkede valg nogensinde, ligesom at valgforskere har advaret om, at vi for første gang kan komme under en valgdeltagelse på 50 pct., siger han. 

Ulrik Haagerup holder en kort pause i talestrømmen. 

- Så er det, vi må spørge os selv: Måske skal vi gøre noget anderledes?

Nye formater skaber nye løsninger

Svaret har Ulrik Haagerup allerede. Ja, medierne er nødt til at gentænke sin dækning af lokalpolitik, og Constructive Institute står klar med en hjælpende hånd i ryggen. 

- Alle kan se problemet, og alle er enige om, at vi må gøre noget, siger Ulrik Haagerup. 

Derfor har instituttet allieret sig med en lang række landsdækkende og kommunale aktører, blandt andet KL, Danmarks Statistik og flere forskere. 

Projektet skal finansieres af blandt andet fonde, som vender tilbage i løbet af foråret, mens KL og Danske Regioner har tilkendegivet støtte.

- Sammen med blandt andet Danmarks Statistik igangsætter vi danmarkshistoriens måske mest omfattende meningsmåling, fortæller Ulrik Haagerup. 

- Det kommer ikke til at handle så meget om, hvem man vil stemme på, men om hvilke udfordringer, man oplever, hvordan borgerne vil have politikere til at handle, hvordan man gerne vil engageres, hvor man gerne vil få informationer. 

Den viden vil Constructive Institute stille til rådighed for medier og journalister, som skal være med til at åbne nye vinkler i valgdækningen. 

- Vi vil gerne væk fra offentlige skænderier til fordel for en snak om, hvordan vi kan få et konstruktivt og løsningsorienteret fokus i valgdækningen. 

Constructive Institute vil også arbejde på at etablere “demokratiske bootcamps”, hvor lokalpolitikere og journalister kan mødes og opnå en bedre forståelse af hinandens forudsætninger. 

Derudover vil man også afholde demokratiske festivaler i 10 udvalgte kommuner og eksperimentere med nye formater til politiske debatter. 

Ved KV21 stod Constructive Institute og TV2 Fyn eksempelvis bag et debatkoncept, hvor fire kommunalpolitikere skulle løse et lokalt problem, mens rummet omkring dem skrumpede ind. Hvis politikerne ikke formåede at løse den lokale udfordring, skulle de eksempelvis ud og samle skrald den efterfølgende dag. 

- Det viste sig, at mange af udfordringerne, som var endt i en fastlåst position i byrådet, faktisk kunne løses, når vi satte politikerne sammen under andre forhold, fortæller Ulrik Haagerup. 

Efterfølgende faktatjekkede lokalmedierne, hvorvidt man så også gik videre med løsningerne i byrådet, hvilket politikerne gjorde.  

Debatten er kørt af sporet

Der er mange grunde til, at den demokratiske samtale er kuldsejlet. Mediernes pressede økonomi, mediernes fokus på kliks og engagement på sociale medier, kravet for politikerne om at give hurtige svar, og politikere, der selv forfalder til personangreb og manglende nuancer, mener Ulrik Haagerup 

- Man kan ikke pege et enkelt sted for at placere et skyldsspørgsmål. Vi kan bare erkende, at vi har skabt en politisk debatkultur, som rigtig mange mennesker ikke kan se sig selv i, siger Ulrik Haagerup. 

Det er ikke alene mediernes skyld, men de bærer en del af ansvaret. 

- Det er en journalistisk kultur og en forceret, forsimplet måde at lave journalistik på, hvor tingene skal skæres ned til en simpel rubrik, og hvor vi har fokuseret for meget på drama og konflikt. 

- Folk har fået et forskruet billede af virkeligheden, at det ekstreme er det almindelige. 

Ulrik Haagerup undlader undervejs i interviewet at omtale KV25 som “valgkamp”. Udtrykket er nemlig symptomatisk med den udvikling, valgdækningen er gået igennem.

- Vi kalder det valgkamp, en boksekamp mellem rødt hjørne og blåt hjørne eller krig mellem partierne. Det hele bliver forsimplet til vindere og tabere og spillogik. 

De sociale medier og politikerne kan heller ikke sige sig fri fra at bære en del af ansvaret. 

- Politikerne har selv hjulpet udviklingen på vej ved at kaste sig frådende over de sociale medier, hvor de frit har kunnet lancere deres synspunkter uden kritiske spørgsmål fra journalister. 

Skal genoplive forsamlingshusdebatten

Den politiske samtale er derfor blevet flyttet væk fra forsamlingshuset og ud på platforme, som har skabt grobund for endnu mere konflikt, grimme kommentarer og polarisering. 

Og det er forsamlingshuset, Ulrik Haagerup og Constructive Institute vil genskabe. 

- Det er jo interessant, at der i en digital tidsalder aldrig har været så mange mennesker, som går til festivaler eller på kunstmuseer. Det er muligt, fordi der er noget appellerende i at være sammen med andre mennesker om noget, som vi finder meningsfuldt. 

Heri ligger der en mulighed til at forny forsamlingshusdebatten, argumenterer Ulrik Haagerup. 

- Det er en enestående mulighed for medierne til at facilitere den offentlige samtale. Til ikke bare at sætte debatten op mellem de modstridende synspunkter, men rent faktisk at gøre borgerne klogere, at udforske nuancerne og nysgerrigt gå til de udfordringer, vores samfund står foran. Det skal vi blive meget dygtigere til. 

Dybest set handler det om, at genetablere en nysgerrig tilgang til den politiske valgdækning, siger Ulrik Haagerup. 

- Vi vil arbejde for en mere konstruktiv valgdækning. Pressen skal fortsat stå vagt og skrive om de dårlige sager, men det bør ikke være den eneste opgave, siger han. 

- Pressen har også en demokratisk rolle, som nogle gange drukner i konflikthistorier. Vi har et ansvar for at fremme den gode debat, at skabe et rum for de gode argumenter, men selvfølgelig også for at udfordre de argumenter.

Med sine initiativer vil Constructive Institute derfor gerne skubbe til mediekulturen og sætte hvad det vil sige at dække et kommunalvalg til debat. 

- I sidste ende skal medierne hjælpe borgerne med at træffe et oplyst valg, når de står ved stemmeboksen. Som vælger er jeg også interesseret i at vide, hvilke politikere, der er gode til at lytte til andres argumenter og finde fælles løsninger og ikke bare i, hvem der er bedst til at levere one-liners og “vinde” en debat.