200 unge mødtes i maj på Ungdomsøen i Danmark for at skrive et politisk manifest. Fra venstre: Lea Fridberg, Anna Katrine Windt Courbin og Jakobine Jessen.
200 unge mødtes i maj på Ungdomsøen i Danmark for at skrive et politisk manifest. Fra venstre: Lea Fridberg, Anna Katrine Windt Courbin og Jakobine Jessen.
Finn Frandsen, Ritzau Scanpix

'Fuck pengene. Vi skal løse problemerne'

En gruppe unge har brugt en uge på at skrive et demokratisk manifest. Det er atypisk for unges politiske engagement, som ellers ikke er særlig stort.

ungdomsøen

Af Emma Oxenbøll | [email protected]

Mellem højglansbygninger i Bruxelles' europæiske kvarter ligger et lille, smalt atelier, hvor døren heftigt åbner og lukker, når den ene smilende unge efter den anden træder ind og hilser på dem, de kender.

Bagefter fanger de sig et glas økologisk vin hos den lokale galleriejer, der serverer charcuteri, og sætter sig på en bænk ud mod et stort vindue til Rue de Dublin eller på en af de høje taburetter.

Senere ankomne må mase sig ind og stå op. Det skal man også for at kunne se den projektør-oplyste væg, hvor seks unge præsenterer et slideshow om Ungdomsøen Manifesto.

De i alt cirka 50 unge fejrer, at de eller deres venner op til EP19 i foråret skrev et demokratisk manifest. Står det til dem, skal EU bl.a. have en ungdomskommission, en ungdomskommissær og en europæisk folkehøjskole.

- Manifestet er resultatet af en megafed uge, men også en realistisk idé. Jeg tror på, at det kan lade sig gøre, siger en af de unge højskoleelever fra projektet, 19-årige Anna Katrine Windt Courbin.

Young Europe Is Voting

- Er et ungdomstopmøde, der involverede 10 højskoler, 200 europæiske unge og højskoleelever fra 22 forskellige lande.

- Ngo'en Nyt Europa og Højskolerne stod for projektet, som var medfinansieret af EU, Tuborg Fondet og Europa Nævnet.

- I maj 2019 boede de alle i en uge på Ungdomsøen i Øresund for at holde en 'Youth Summit' op til EP19.

- I projektet udviklede de fem overordnede temaer, som de skabte visioner under: Youth under pressure, identity and culture, refugees and migration, climate og EU in the world.

- Læs mere om dem her.

Samfund, ikke politik
Manifestet er ifølge lektor i statskundskab på Aalborg Universitet, Johannes Andersen, et godt eksempel på, at en del af den unge generation har et højt politisk engagement, men det er ikke helt repræsentativt for det generelle billede. 

Kun 1 pct. af den unge generation er medlem af et politisk parti, mens 1 pct. er medlem af en anden politisk ungdomsorganisation.

Det viser en række data, som Johannes Andersen, der beskæftiger sig med demokrati, politisk deltagelse og ungdomskultur, har indsamlet i forbindelse med en bog om unges politiske engagement.

Her definerer han bl.a. politisk deltagelse ud fra, om de unge har deltaget i demonstrationer, været med i en underskriftsindsamling, henvendt sig til myndigheder, og om de er medlem af et politisk parti eller andre ungdomspolitiske organisationer.

Så selvom klimakrisen i år har fået tusindvis af europæiske unge og børn op fra skolebænken og ud på gaderne, er der ifølge ham ikke tale om, at unge hverken i Danmark eller i Europa er begyndt at organisere sig i græsrodsbevægelser eller har fået deres politiske engagement tilbage.

Tværtimod.

Spørger man de unge, svarer over halvdelen af dem, at de kun lidt eller slet ikke interesserer sig for politik. De er ikke længere særlig godt repræsenteret i de politiske partier, og foreningslivet siger dem heller ikke ret meget, lyder det fra Johannes Andersen.

- Unges politiske deltagelse er noget af det laveste, vi kan konstatere sammenlignet med tidligere, siger han, der selv er en del af 68'er generationen, som var den mest aktive generation i dansk politik nogensinde.

- Det har i stor udstrækning været dem, der har båret det politiske engagement. De gjorde politik, demokrati og udvidelse af demokratiet til deres hovedvej, for der var en enighed om, at der skulle nye rammer til. Så man lavede græsrodsbevægelser, siger han.

I modsætning til den venstreorienterede 68'er generation blev 80'er generationen den mest højreorienterede.

90'er generationen er profileret på hele det politiske spektre med en lille tendens til, at kvinder er mere venstreorienterede og mænd mere højreorienterede, forklarer han.

Og ifølge Johannes Andersen er det nu kun 15 pct. af danskerne, der er meget eller stærkt interesserede i politik.

Blandt de unge er det 9-10 pct., men selvom de unge ikke er interesserede i politik på samme måde som tidligere, vil de gerne påvirke det politiske uden partimedlemsskab:

- De prøver at påvirke det politiske system på andre måder. De er meget engagerede i samfundet, men de bruger bare ikke politikken som indgang til det. De kan sagtens lave nogle samfundsmæssige aktiviteter, som man i bred forstand ville kalde politiske, og som går ud på at lave noget bedre, siger han.

Europæisk folkehøjskole
Mens antallet af unge partimedlemmer står i stampe i 2019, boomer antallet af unge elever, der tager på et langt højskoleophold fortsat, viser tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge Daniel Kern, der er udviklingskonsulent i Folkehøjskolernes Forening, er højskolen et sted, hvor de unge bliver dannede og fx lærer, at det at være politiker ikke er den eneste måde at gøre en forskel på.

Han er sammen med Lea Friedberg, der er projektleder hos ngo’en Nyt Europa, med til præsentationen i Bruxelles. Hun fortæller om en gruppe af unge mennesker, der er fællesskabsdrevne, tager ejerskab og viser omsorg for hinanden.

- Stort set ingen unge er interesserede i institutioner, men i sagen. Det er fællesskabsorienterede unge, som tager hinanden seriøst, og som er oprigtigt bekymrede for fremtiden, siger Lea Friedberg.

- Og her tager højskolen de unge alvorligt, tilføjer Daniel Kern.

I alt har 200 unge fra hele Europa deltaget i projektet, som skulle skabe opmærksomhed om EU op til parlamentsvalget.

En af dem er 21-årige Florentina Penescu fra Rumænien. Hun studerer political science i Bukarest og havde aldrig havde hørt om højskole, før hun blev udvalgt til at starte på Egmont i forbindelse med projektet.

Hun ser manifestet som en forpligtigelse, en slags bevægelse og et lille skridt på vejen mod at påvirke EU i den retning, hun gerne vil have.

Også danske Anna Katrine Windt Courbin er engageret i manifestets ønske om en fælles folkehøjskole efter dansk forbillede.

- Jeg kan godt se, hvorfor en polsk MEP'er ikke skulle synes, det er en god idé. Men det er livslang læring. Du kan have nok så mange ph.d.'er, men højskolen er noget af det, folk skal føle på egen krop, siger hun.

Både MEP'erne Niels Fuglsang (S) og Margrete Auken (SF) samt kommissær Margrethe Vestager (R) dukker op i løbet af aftenen.

- Hvad jeg læser her er et løfte om at forpligtige sig. Det kan mange blive inspireret af. Men jeg tror også, at I undervurderer, at vi også har været unge, siger Margrethe Vestager.

Ungdomsøen er en kunstig ø i Øresund mellem København og Malmø, hvor Middelgrundsfortet ligger. I 2015 købte Det Danske Spejderkorps og KFUM-spejderne øen, som officielt åbnede i august 2019 og bruges til aktiviteter for unge mennesker. Foto: Jens Dresling, Ritzau Scanpix

Støbt til at være politiker
Netop omstændighederne er en del af fortællingen om, hvordan unges politiske engagement har ændret sig, forklarer Johannes Andersen.

- Det er i den grad et resultat af en ungdomskultur, hvor det vigtigste er, at man former sin egen fortælling. Man kan sige, at vores engagement i fællesskaber er nedtonet til fordel for, at man er i gang med at formulere sin egen biografi, siger han.

De unges fortælling om deres eget liv er derfor ikke resultat af fællesskab, skæbne eller noget tredje, men noget, man selv kan bestemme.

- Og alle de valg, jeg foretager, er så en del af den fortælling, jeg gerne vil være. De unge har muligheden for at folde de her ting ud, og så kan man måske glemme, at der er nogle betingelser og forudsætninger for, at det kan lade sig gøre. De interesserer sig ikke for at se den demokratiske sammenhæng, de indgår i, siger han.

Han karakteriserer de unge som nogle, der ser sig selv i stand til at gøre en forskel og med masser af kompetencer.

- Og det er jo det herlige. Det er veluddannede unge mennesker, som både kan udtrykke sig sprogligt, kommunikere og sørge for, at man også sammen med andre opbygger nogle ting, som kan fungere, siger Johannes Andersen.

Spørger man de unge bag Young Europe Is Voting, er der masser af engagement at finde. Efter Anna Katrine Windt Courbins ophold på Krogerup, hvor hun gik på klimalinjen, overvejer hun nu at læse statskundskab. Men hun er bange for stereotypen: At blive støbt til at være politiker.

- Jeg ved, at jeg skal være en del af det politiske system enten som ansigt udadtil eller bag kulissen. Men jeg synes, det er meget den der overvejelse med, hvor man så egentlig har størst indflydelse. Nedefra og op eller omvendt?

Adspurgt hvorfor Florentina Penescu har valgt at engagere sig i netop dette projekt, handler det også om at gøre en forskel og få indflydelse på det politiske, for ifølge hende er politik et beskidt spil.

- I Rumænien er politik virkelig korrupt og fyldt med nepotisme. Politikere bruger det for at opfylde et personligt behov og som karriere i stedet for at gøre en forskel, siger hun.

Selv vil hun have et formål, der er større end det, hvor hun kan få indflydelse og rent faktisk gøre en forskel. Det samme vil Anna Katrine Windt Courbin:

- Politikere har penge i baghånden. Fuck pengene, vi skal fikse problemerne, griner hun.

Børn & unge

Demokrati

EU

Klima

Tilmeld dig nyhedsbrevet