Foto: Joachim Adrian/Polfoto/arkiv
Foto: Joachim Adrian/Polfoto/arkiv

De billige boliger til flygtninge er svære at finde

Hvis integrationsydelsen sænkes som foreslået, er der for en enlig flygtning omkring 2500 kroner tilbage til husleje, el og varme.

boligmangel

Af Knud Abildtrup | [email protected]

Rundt om i landet er integrationsmedarbejdere travlt beskæftiget med at finde permanente - og tilstrækkeligt billige - boliger til de flygtninge, der er på vej rundt i kommunerne i disse måneder. Og det er ikke bare lige et snuptag.

En KL-undersøgelse fra foråret 2014 viste allerede, at stigningen i flygtningetallet gjorde det svært for otte ud af ni kommuner at finde billige boliger, som var til at betale for de nyankomne familier og enlige.

”En bolig koster jo det, den gør, uanset hvad Folketinget måtte beslutte om størrelsen af integrationsydelsen.”

Kommunerne burde satse på at istandsætte tomme boliger til flygtninge, mener arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri ifølge Politiken. Arbejdsgiverorganisationen peger på, at omkring halvdelen af landets 160.000 tomme boliger stadig er i en stand, hvor de med fordel kan renoveres - og heraf ligger 50.000 i landets yderområder.

Ekstra tilskud nødvendigt

Men den fremgangsmåde er ikke bare sådan lige at gennemføre. Fra Ringkøbing-Skjern Kommune kalder integrationsrådgiver Anders Antvor det over for dknyt tæt på en umulig opgave at finde egnede boliger, der er billige nok:

- En bolig koster jo det, den gør, uanset hvad Folketinget måtte beslutte om størrelsen af integrationsydelsen. Hvis ydelsen sættes ned til ca. 5.500 kr. for en enlig, så vil der rundt regnet være 2.700 kr. til husleje, varme og el, for at der kan være et minimalt rådighedsbeløb på 2.800 kr. om måneden tilbage. Ellers vil det jo give folk et minus på budgettet hver måned.

- Det ville i praksis kun kunne lade sig gøre i ungdomsboliger, kollegier og den slags, og det har vi ikke meget af, siger Antvor, der har svært ved at se andre løsninger, end at kommunerne er nødt til at yde et ekstra tilskud til boligudgifterne:

- De enlige kan vi nok finde løsninger til - f.eks. på værelser med adgang til køkken og bad i lejeboliger - men det vil så iøvrigt også betyde, at de ikke bliver berettiget til boligydelse. Problemerne bliver i højere grad for de store familier - f.eks med syv børn . Og dem har vi to af. At tilbyde en familie med ni-ti beboere en fireværelses lejlighed holder jo ikke. Og spørgsmålet er, om boligselskaberne vil have så mange ind i én lejlighed.

At opkøbe billige boliger i yderområderne tvivler Anders Antvor på, fordi der typisk ikke vil være fjernvarme, men oliefyr og pillefyr, der er forholdsvis dyrt i drift til de penge, flygtningene vil have til rådighed.

Tomme ældreboliger

I Odsherred står integrationskonsulent Melene Friis-Madsen med opgaven at finde egnede og billige boliger og kan i første omgang pege på et nedlagt opholdssted for unge, som nu er blevet bolig for ni enlige flygtninge.

Dér er der i forvejen fælles køkken og bad, så huslejen kan komme langt nok ned. Det ligger i en lille by med togstop, så det er muligt at komme frem og tilbage til sprogskole og aktivering.

Hun vurderer overfor dknyt muligheder for at finde tilstrækkeligt mange boliger som 'ikke så gode' og er nu på vej ud i de mindre landsbyer for at finde boliger. Hunn forestiller sig, at nedlagte børnehaver og plejehjem vil give de bedste muligheder, men tror ikke, det er på tale, at kommunen opkøber og istandsætter boliger til formålet.

Det er netop tilfældet i Kolding Kommune, hvor tomme ældreboliger i den lille by Stepping er ved at blive gjort klar til at huse 29 flygtninge. Ifølge formanden for plan- og boligudvalget, Poul Erik Jensen (S), kan ældreboligerne bruges som mere permanente boliger - i op til et par år, mener han og siger til JydskeVestkysten:

- Jeg ser det som en stor fordel for flygtninge, at de får et fornuftigt opholdssted, og integrationsmæssigt er jeg sikker på, at en by som for eksempel Stepping vil tage godt imod de flygtninge, der kommer dertil.

Tilmeld dig nyhedsbrevet