En ny måling, der viser en kraftigt faldende tillid blandt danskerne til helt grundlæggende samfundsinstitutioner, får en forsker, en politiker og et fagforbund til at tale om en "alvorlig problematik", der bør holdes nøje øje med.

I målingen, som Voxmeter har lavet for Ritzau, svarer 44,7 pct. af 1042 respondenter, at deres tillid til retssystem, politikere og offentlig administration er blevet mindre de seneste år.

44,2 pct. svarer, at den er uændret, mens kun 5,7 pct. har fået større tillid til systemet.

Hos fagforeningen Djøf, der repræsenterer mange af de danskere med akademiske uddannelser, der er ansat i centraladministrationen, er formand Sara Vergo "virkelig bekymret".

- Jeg synes, vi skal tage alvorligt, at vi har et samfund, der bygger på en tillid til velfærdssamfundets institutioner.

- Det er en forudsætning for, at vi vil overholde loven, betale vores skat og i det hele taget tror på, at det kan betale sig at være en aktiv del af det her samfund, siger hun.

Politikere øger mistilliden

I målingen er respondenterne også blevet spurgt, om de generelt har tillid til samfundets institutioner. Her svarer 58,8 pct., at de enten har tillid eller stor tillid, mens 22,8 pct. svarer, at de hverken har tillid eller mistillid.

16,7 pct. har enten mistillid eller stor mistillid til systemet.

Som en af årsagerne til den faldende tillid til særligt embedsværket peger Sara Vergo på politikernes udtalelser. De puster til mistilliden, mener hun.

- Og det er på begge sider af bordet.

Michael Bang Petersen, der som professor på Aarhus Universitet har forsket i befolkningens holdninger og adfærd under coronakrisen, tager det forbehold, at borgerne ikke nødvendigvis er helt skarpe på, hvor meget tillid de havde for et par år siden, og hvor meget de har nu.

Alligevel kalder han målingen bemærkelsesværdig.

De seneste år har der været en coronapandemi og en minkkrise, og der er ingen tvivl om, at det har kostet på tilliden.

- Men jeg tror, det er vigtigt at sige, at det ikke alene er minksagen, der skaber en faldende tillid i en krise af coronakrisens kaliber. Vi har lavet undersøgelser i mange lande (som ikke har haft en minksag, red.), og vi kan se den samme dynamik.

Tilliden toppede i 2007

Faktisk var tilliden allerede faldende før pandemien.

Den toppede i 2007, men under og efter finanskrisen er den blevet mindre, siger Michael Bang Petersen.

- Vi ved, at en af de faktorer, som påvirker tilliden, er ting som økonomisk lighed og følelsen af at være en del af samfundet eller ej.

- Det er det, som finanskrisen rykker ved, og i bund og grund også det, som coronakrisen rykker ved, siger han.

Han bringer i den forbindelse en advarsel:

- Mister man først tilliden til hinanden i et samfund, har det virkelig mange konsekvenser. Forskningen viser, at højtillidslande er rigere, mere demokratiske og faktisk også mere lykkelige.  Vi kan ikke hvile på laurbærrene og tro, at det er naturgivet, at vi har høj tillid til hinanden.

Finanskrisen rykkede ved den økonomiske lighed og oplevelsen af at være en del af samfundet. I bund og grund er det de samme tendenser, der gjorde sig gældende under corona, siger Bang Petersen.

Rasmus Stoklund er politisk ordfører for Socialdemokratiet, der sad med magten under coronakrise og minksag. Han kalder ligeledes målingen for "stærkt bekymrende".

- Og jeg synes også, at man - uanset om man bekender sig til rød eller blå blok - må standse op og sige, at vi er et land, hvor vi alle har en interesse i og et behov for, at man kan have tillid til den offentlige administration, til politikerne og til vores retssystem.