Da en one-stop shop poppede op

Servicecentre til borgerne i Zarqa Kommune lyder uskyldigt. Men i Jordan kan selv uskyldige tiltag skabe politisk kontrovers. For lige adgang til kommunal service er et led i opgøret med korruption og klanernes magt. 

demokrati

Af Carsten Terp Beck Nilsson | [email protected]

Mød Deifallah Ghweiry.

Den krumbøjede mand med det grå skæg og det vejrbidte læderansigt under den rød/hvide jordanske shemagh er nemlig ikke hvem som helst. Han er indgangen til det offentlige i Zarqa. 

Med cigaretten hængende mellem de sammenpressede læber sidder han og tager imod borgere med et kommunalt ærinde. Og der er mange gæster hos Borgerservice – eller one-stop shop, som det kaldes udenfor Danmark.  

I de spartanske lokaler myldrer arabiske mænd rundt mellem hinanden, ivrigt gestikulerende, mens der snakkes højlydt, udveksles håndtryk og ryges cigaretter. Mange cigaretter. I Jordan er rygekabiner i offentlige bygninger ikke på dagsordenen. 

Det er derimod korruption og klientilisme. Og ønsket om at erstatte privilegeret adgang til kommunen med en lige ret for alle borgere gør Deifallah Ghweiry til en lille brik i et større spil, end han formentlig selv er opmærksom på. 

Hver dag udleverer han blanketter og forklarer, hvordan de skal udfyldes, før han peger de besøgende i den rigtige retning. I øjeblikket er det især fornyelse af tilladelse til at drive forretning i Zarqas bymidte, der trækker folk til. Mellem 15.000 og 20.000 butiksejere skal have sikret sig de rette kommunale stempler. Det skal være på plads senest 30. marts. Ellers falder der bøder. 

To dage for en tilladelse

Fornyelsen af tilladelser var før i tiden en længere proces, forklarer Mohammed Zawahreh, som er leder af Zarqas udviklings- og planlægningsafdeling. En særlig, tværgående enhed, der skal skabe økonomisk udvikling i kommunen. 

Mohammed Zawahreh fortæller, at de erhvervsdrivende skal dokumentere, at de har betalt de kommunale skatter og afgifter. Derfor blev de tidligere sendt på stempelindsamling i de respektive forvaltninger, som ligger spredt ud over Zarqa. Den rundtur kunne snildt tage to dage, fortæller Mohammed Zawahreh. Men efter  kommunen har åbnet seks kommunale servicecentre, kan processen klares på et par timer. 

Det bekræfter Reyad, som kalder sig facilitator. I hånden har han ansøgninger fra 12 butiksejere, som skal have fornyet deres tilladelser. Det fixer Reyad, og i morgen er han tilbage med nye ansøgninger. 

”Jeg kommer her hver dag i denne periode,” siger Reyad: ”Tidligere var det meget kompliceret at få tilladelserne. Men nu skal jeg bare et sted hen. Det tager meget mindre tid, så jeg kan have mange flere kunder,” tilføjer han med et bredt grin. 

Service skal være digital

Med oprettelsen af borgerservice kan Zarqa Kommune slå to fluer med ét smæk – nemlig at levere bedre service med færre medarbejdere, fortæller Mohammed Zawahreh. Og netop den tanke satte processen igang for halvandet år siden.

Under et besøg i Næstved stiftede Jordans daværende kommuneminister, Ali Ghezawi, bekendskab med borgerservice. Og i et interview med Kommunen erklærede han sig meget imponeret over den effektive og målrettede betjening af borgerne.

Tilbage i Jordan satte han prompte gang i et forsøg med oprettelse af borgerservice. Og i Zarqa var jorden gødet. 

Kommunen havde været plaget af en korruptionsskandale, og ministeren havde benyttet sig af sin ret til at afskedige den daværende borgmester og indsætte en ny. 

Den nyudpegede borgmester,  Falah Al Omoush, kom fra en stilling som generalsekretær i hovedstaden Amman, 25 kilometer væk. Med sig havde han spæde erfaringer med borgerservice. Og med assistance fra KL gik han igang med at brede konceptet ud i Zarqa. I dag har byen seks borgerservicecentre, så borgerne kan få let adgang til kommunal service, hvor de bor, siger han og tilføjer: 

”Og så mindsker det samtidig trafikken i midtbyen.” 

Og borgerservice er kun første skridt, fortæller borgmesteren og læner sig frem over sin supertanker af et skrivebord, flankeret af to flagstænger med det jordanske flag. Fra bagvæggen, prominent placeret mellem et virvar af gyldne plaketter og diplomer, skuer tre generationer af den jordanske kongefamilie ud over borgmesterens balsal. Her er der plads til store tanker.

”Min ide er at digitalisere store dele af borgerbetjeningen,” siger Falah Al Omoush, ”så borgerne kan få service direkte i deres egen butik.” 

Kendte toner i ny koncert

De jordanske toner er ikke nye for ører, der er vant til den kommunale danske effektiviseringskoncert. Men i Jordan er konteksten en anden end den hjemlige. Og bag den udtalte dagsorden ligger en mindre synlig. 

”Når man digitaliserer servicen, minimerer man muligheden for korruption,” som borgmesteren konstaterer med et træk på skuldrene. 

Falah Al Omoush fortæller, at han arbejder ud fra princippet om, at alle er lige for loven. Han implementerer loven uden skelen til høj og lav, fortæller han. Og det er ingen selvfølge i et klanbaseret samfund, hvor stærke familier har forrang frem for mindre indflydelsesrige familier, og alle er over palæstinenserne, der udgør omkring halvdelen af befolkningen. 

”Ingen er over loven,” siger Falah Al Omoush, men han frygter, at det kommende kommunalvalg vil bringe en borgmester til magten, som vil tilgodese sin egen klan – med pengene, der i dag går til borgerservice. Og så er både digitalisering og kommunale servicecentre en saga blot, mener borgmesteren. 

Tre regeringer på et år

Set med danske øjne kan det være svært at forstå, hvordan en borgerservice skulle kunne skabe politisk postyr. Og det undrer da også KL’s mand på stedet, kontorchef Holger Pyndt. 

”Efter min mening bør en one-stop shop ikke være politisk kontroversiel,” siger han. 

”Men det er da rigtigt, at en one-stop shop er et af flere instrumenter, der kan medvirke til at nedbringe korruption og mulighederne for penge under bordet. Og ud fra en klanbetragtning er der mange ting, der kan gå hen og blive politiske,” siger Holger Pyndt.

På Transparency Internationals årlige ”corruption perception index” ligger Jordan som nummer 56 – mageligt placeret mellem Ungarn og Namibia. Her er penge under bordet intet særsyn, men en fast bestanddel af det stof, det jordanske samfund er vævet af – og et emne, der trækker daglige overskrifter i medierne.  

Siden den jordanske kommuneministers begejstrede besøg hos borgerservice i Næstved, har Jordan skiftet regering tre gange. Den første holdt kun tre måneder, før Kong Abdullah II fyrede premierministeren. Den næste godt et halvt år. 

Hver gang regeringen skifter, er korruption en del af billedet, og ofte kædes pleje af egne interesser sammen med en manglende vilje til at gennemføre reelle reformer. Som for et år siden, hvor Kong Abdullah kritiserede ”visse politikeres forsøg på at bremse forandringer i samfundet ud af iver efter at beskytte deres egne interesser.”

Klaner tænker på klaner

Kongens svada var rettet mod politikere på alle niveauer. Og med rette, mener den jordanske blogger Naseem Tarawneh, som fast kommenterer politik i Jordan på sitet MideastPosts.com. 

For stammeelementet er fundamentalt i det jordanske system. Og de enkelte klaners fejder og interessepleje sætter en naturlig stopper for reformer på det kommunale område, mener Naseem Tarawneh. 

Som han skriver i et af sine indlæg på MideastPosts kan stammer ikke lide at blive regeret af andre stammer. ”Hvis en landsby bliver styret af en kommunal repræsentant, som bor to landsbyer væk og tilhører en anden stamme, vil den sandsynligvis ikke se mange af de penge, kommunen modtager, for den valgte repræsentant vil favorisere sine egne.”

Ifølge Naseem Tarawneh er hele det jordanske system i stykker, og behovet for reelle demokratiske reformer er påtrængende. Et synspunkt, Holger Pyndt godt kan følge. 

I 2001 gennemgik Jordan en kommunalreform, der sammenlagde en lang række kommuner til knap 100. Og med bistand fra KL blev der i 2008 vedtaget en vision for decentralisering. Ifølge visionen skal kommunerne servicere borgerne effektivt, være lydhøre og stå til regnskab for borgerne, være inddragende og sikre lighed i fordelingen af ressourcer.

Men reformprocessen fik et skud for boven sidste år, hvor parlamentet vedtog, at tidligere kommuner med mindst 5.000 indbyggere kunne blive selvstændige, hvis mindst halvdelen af vælgerne i området stemte for det. Det har medført knap 100 ansøgninger om lov til at danne nye kommuner. Et træk, der både har besværliggjort vedtagelsen af en ny kommunelov og udskudt kommunalvalget med foreløbig et år. 

”Man ødelægger fuldstændig det system, man har. Og kongen tør ikke intervenere, fordi det er imod klanernes interesser,” siger Holger Pyndt.

”Formelt kan man fremføre, at det handler om at styrke det lokale demokrati ved at flytte magten ud til små samfund. Men det er slet ikke det, det handler om. Det handler om at skabe små beskæftigelseskontorer til de forskellige klaner. I alt det her er der ikke nogen, der tænker på, hvad der tjener befolkningen. Man tænker mere på, hvad der tjener klanerne,” siger Holger Pyndt. 

One-stop flop?

I Zarqa trækker Falah Al Omoush beklagende på skuldrene til spørgsmålet om, hvorvidt han stiller op til kommunalvalget. 

”Nej, jeg skal tilbage til Amman og være embedsmand,” siger den siddende borgmester. Falah Al Omoush ved, han er chanceløs mod en lokal kandidat med stærk klantilknytning. 

Om de seks kommunale servicecentre forsvinder med ham, vil tiden vise. Men Holger Pyndt fra KL er optimistisk.

”De har trods alt opført seks fysiske shops. Og selvfølgelig kan man lave ting om, men jeg kan ikke se, hvad man skulle have imod one-stop shops. Det skulle da kun være, hvis man vil bevare muligheden for bestikkelse og korruption.”

 

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet