Kommunen.dk
MENU

Corona bomber danskernes sundhed i knæ

Muskler og kondition forsvinder lynhurtigt. Danskernes inaktivitet kan trække lange og alvorlige spor i sundhedsvæsenet, som allerede er presset.

Corona bomber danskernes sundhed i knæ

Muskler og kondition forsvinder lynhurtigt. Danskernes inaktivitet kan trække lange og alvorlige spor i sundhedsvæsenet, som allerede er presset.
En løbetur i det fri er en af de få motionsmuligheder under corona-nedlukningen, men for mange er manglende adgang til idrætsfaciliteter og fællestræning lig med manglende inaktivitet,  og det kan få konsekvenser for folkesundheden.
En løbetur i det fri er en af de få motionsmuligheder under corona-nedlukningen, men for mange er manglende adgang til idrætsfaciliteter og fællestræning lig med manglende inaktivitet, og det kan få konsekvenser for folkesundheden.
Foto: colourbox

Et enormt eksperiment med danskernes sundhed. Det kalder flere eksperter og en stor idrætsorganisation nedlukningen af alle de mange motionsaktiviteter, som normalt er med til at holde danskernes sundhed på sporet.

Og ikke mindst mange ældre ude af et hårdt presset sundhedssystem.

En af eksperterne er Bente Klarlund Pedersen, professor og overlæge på Rigshospitalet og Københavns Universitet og leder af Center for Aktiv Sundhed.

- Vi udsætter lige nu befolkningen for et kæmpe eksperiment både med vores mentale og fysiske sundhed, som kan trække lange spor af mange, mange måneders varighed, siger hun.

Hverdagsmotionen væk

Hun peger på, at hverdagsmotion med at gå eller cykle til skole og arbejde er væk. Alle mulige idrætsaktiviteter er lukkede. I stedet synker mange ned foran diverse skærme.

- Sidder man otte timer foran en skærm nu, skal man faktisk nu op på en times gåtur dagligt for at kompensere for de skadelige virkninger. Hvis det er det eneste, man gør, siger hun.

Ud over de ekstra coronakilo er der andre effekter: hurtigt tab af muskelmasse, forstadier til diabetes og øget risiko for at udvikle generelle livsstilssygdomme.

Paradoksrisiko

- Paradoksalt nok betyder den indadvendte livsstil, som mange har fået af frygt for corona, at de ender i større fare for at få corona, siger Klarlund.

Jette Würtz er adfærdskonsulent i Bevæg dig for Livet, et samarbejde mellem de store idrætsorganisationer DGI og DIF med målet om at få flertallet af danskerne til at dyrke motion.

Hun genkender, at coronaen får mange til at blive sofakartofler og droppe motionen.

- Fællesskabet betyder enormt meget for at få folk afsted. Så at træne derhjemme alene er meget sværere. Samtidig er det så meget lettere at droppe gode vaner end at bygge dem op, siger hun.

  Vi så også, at de grupper og især de ældre var de første til at droppe ud, da coronaen kom. Der står vi med en kæmpeopgave efter corona for at få dem tilbage. Jeg tror desværre, at inaktiviteten i befolkningen er meget større, end undersøgelserne har vist. At folk trisser ned i en kiosk og henter deres internetbestillinger, får altså ikke pulsen op.

46-årige Kristin Petersen fra Helsinge har været en meget aktiv bruger i sin lokale gymnastikforening i årevis.

- Træningen to gange ugentlig var jo der, hvor man mødte alle sine venner. Det fællesskab og vores grin kan man jo ikke få derhjemme, siger hun.

Mens fællestræningen af coronahensyn er sat i bro, så prøver hun med vægte at holde træningen i gang hjemme.

- Men jeg savner fællesskabet og de andre, der holdt en oppe, og som var halvdelen af træningen, siger hun.

DGI bekymret for langtidseffekt

DGI’s formand, Charlotte Bach Thomassen, er med sine 1,6 millioner medlemmer i ryggen især bekymret for den varige effekt hos truede grupper som børn og unge samt ældre over 65, som er lidt på kanten af fællesskabet.

- Vi så også, at de grupper og især de ældre var de første til at droppe ud, da coronaen kom. Der står vi med en kæmpeopgave efter corona for at få dem tilbage. Jeg tror desværre, at inaktiviteten i befolkningen er meget større, end undersøgelserne har vist. At folk trisser ned i en kiosk og henter deres internetbestillinger, får altså ikke pulsen op, siger hun.

- Idrætsforeningernes styrke er jo, at vi som et af de få steder favner lige fra buschaufføren til direktøren. Dem, der er flasket op med idræt, skal nok komme igen. Men dem med færre ressourcer risikerer vi at miste kontakten til under coronaen,

Ifølge professor Bente Klarlund bliver der meget at kæmpe med.

- Et tidligere videnskabeligt studie viste, at en gruppe unge raske mænd, som blev lagt i seng i tre uger, blev tredive år ældre i forhold til kondition, stofskifte og styrke. Det tog dem næsten fem måneder at genvinde det tabte, siger hun.

- Så det, vi alle har tabt nu i snart et år ved at være passive, kommer ikke bare igen, når samfundet lukker op. Der skal en ekstra indsats til. Selv om de ekstra gåture, som mange tager under corona, trods alt har hjulpet lidt.

Hold formen ved lige trods corona

Det stillesiddende coronaliv har gjort det sværere at holde sig i form. Eksperter peger på blandt andet disse muligheder:

  • Idrætssamarbejdet "Bevæg dig for livet" tilbyder en årlig "januarudfordring".
  • I år har interessen med cirka 10.000 deltagere og interesserede været fordoblet.
  • https://www.facebook.com/events/433633971142475/
  • På en gratis træningsapp, som her i januar er hentet over 2000 gange med masser af hjemmetræningsøvelser.
  • https://www.bevaegdigforlivet.dk/traen-selv-app/download-appen
  • En række foreninger er fortsat med at træne virtuelt, selv om de ikke kan mødes fysisk.
  • Hvis alt andet er besværligt, opfordrer eksperter til daglig og enkel motion ved at gå, løbe eller cykle.
  • Fordi aktivitetsniveauet er så lavt for tiden, er tommelfingerreglen, at otte timer ved skærmen kræver en times gang i løbet af dagen.

Kilde: DGI og Bevæg dig for livet.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR