Connie til EU-partier: Find jeres ben i velfærdsdebatten!

Europa-Parlamentsvalget var en begmand til de etablerede socialdemokratiske, liberale og konservative partier på tværs af kontinentet. EU-skeptikere fra højre og venstre gik voldsomt frem i både Nord- og Sydeuropa.

Det er en udvikling, som de traditionelle partier bør tage ved lære af, mener den danske klimakommissær Connie Hedegaard (K). De pro-europæiske partier i Folketinget forærede nærmest scenen til Dansk Folkeparti ved ikke at finde et fælles standpunkt for den danske holdning i børnecheckdebatten.

- En blind mand med en stok kunne se, at her kunne der godt komme et ret ubehageligt problem op til et Europa-Parlamentsvalg. Jeg synes, at det er ærgerligt, at de EU-positive partier ikke satte sig ned og fandt en løsning inden. Hvis de havde gjort det, så havde der nok lige været lidt færre stemmer til Morten Messerschmidt, siger Connie Hedegaard.

Klimakommissæren opfordrer de pro-europæiske partier til at tage kampen om eksempelvis velfærdsydelser indenfor EU’s organer nu, inden debatten om udlændinges adgang til eksempelvis dagpenge og kontanthjælp bliver fuldstændig framet og domineret af skeptikerne.

- EU skal ikke være en social union. Der er jo ikke nogen som synes, at EU skal ind og regulere socialpolitik og skattepolitik. Det er slet ikke en diskussion. Det handler mere om hvorvidt vi skal have ens regler for et vist minimum af social sikkerhed, hvis vi flytter rundt i Europa, siger Connie Hedegaard.

Tag kampen i EU

Den danske EU-kommissær har efter eget udsagn opfordret SR-regeringen og oppositionen til at finde fælles fodslag på velfærdsområdet siden sommeren 2013. Hun mener, at de danske politikere ikke har været gode nok til at tage de politiske kampe i EU, inden de bliver til større nationale problemstillinger.

- EU er en normal kampplads. Der sker mærkelige ting på politiske kamppladser. Hvis der er noget man er utilfreds med, så rejs sagen og prøv at ændre det, siger hun og tilføjer:

- Man kan ikke så godt blande sig i EU-Domstolens arbejde, men man kan rejse sagen i Ministerrådet. Jeg tror, at rigtig mange andre lande fremadrettet vil have et problem på velfærdsområdet. Hvis en dansk regering tager ned i EU og rejser den sag, så vil den få støtte fra tyskerne, englænderne, hollænderne, svenskerne og finnerne. Det er det, man skal gøre i stedet for at sidde og pege fingre ad EU og sige, at EU beslutter ting henover hovedet på landene. EU beslutter det, som landene kan blive enige om.

Klare grænser for EU

Connie Hedegaard tolker fremgangen til EU-skeptikerne på tværs af Unionen som en løftet pegefinger til de nationale politikere, men hun mener ikke, at det overordnet kan tolkes som et nej til EU. Det er i højere grad et spørgsmål om, at europæerne vil have afgrænset, hvad EU skal bestemme, og samtidig udtryk for utilfredshed med EU’s krisepolitik, som har budt på besparelser og budgetdisciplin.

- I Storbritannien har De Konservative udmærket sig ved ikke at have en klar EU-politik. Premierminister David Cameron sagde for et år siden, at i 2017 skal partiet have fundet en europapolitik. På den ene side forsvarer han EU og briternes rolle i Unionen – på den anden side sender han skeptiske signaler. Der er ikke meget, der tyder på, at det har lønnet sig nogen steder ikke at udtrykke klart, om man er for eller imod EU, siger hun.

Minimal modstand

Connie Hedegaard hæfter sig ved, at den rendyrkede nej-fløj i Danmark er reduceret til ét mandat hos Folkebevægelsen mod EU. Ved Europa-Parlamentsvalget i 1999 fik den hedengangne Junibevægelse tre mandater, mens Folkebevægelsen mod EU fik ét mandat. Samtidig var Dansk Folkeparti på daværende tidspunkt EU-modstandere. I 2003 sagde Pia Kjærsgaard i forbindelse med debatten om EU-forfatningstraktaten, at Danmark skulle melde sig ud af EU og søge et samarbejde med EU i stil med Norges.

- EU-modstanden er flyttet til at være skepsis. Det er ikke et stort fremskridt, men det er alligevel interessant, at modstanden mod EU er skiftet til skepsis overfor, at EU ikke må brede sig for meget. Det kan vi trods alt bruge til at flytte diskussionen over til, hvad vi skal bruge EU til, siger Connie Hedegaard.