Danske virksomheder kæmper om medarbejdere i mangel på arbejdskraft. Unge flygtninge står klar til at komme i beskæftigelse, men oplever udfordringer på vejen ind på det danske arbejdsmarked. Med et nyt projekt vil Dansk Flygtningehjælp Ungdom, DFUNK, hjælpe de unge i arbejde og sikre virksomheder arbejdskraft.

I både Norge og Sverige er flere flygtninge i beskæftigelse end herhjemme, hvor blot 34 pct. af flygtninge mellem 21 og 64 år var i arbejde i 2021. En undersøgelse fra Vive viste sidste år, at nogle af de største barrierer er mangel på kvalifikationer og kendskab til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen er en stor opgave for kommunerne, der mangler kendskab til gruppen.

Netop de problemer skal projektet Fremtidsveje afhjælpe med en række indsatser de kommende år. Det drives af DFUNK frem til april 2025 med formålet at nedbryde fordomme og skabe bæredygtig beskæftigelse.

Indsatserne er i samarbejde med kommuner, virksomheder og andre organisationer, og samarbejdsaftaler med de første kommuner og virksomheder er ved at være på plads. Det tæller Aarhus, Kalundborg og Rudersdal, og flere kan nå at blive en del af projektet. Ifølge DFUNKs direktør, Natasha Al-Hariri, er de i tæt daglig kontakt med de unge og kan derfor se, hvilke indsatser der mangler og ikke kan tilbydes af kommuner eller uddannelsesinstitutioner.

- Vi ser ikke projektet, som noget der skal erstatte eksisterende tilbud, men supplere kommunernes effektive tiltag. Efter snakke med kommuner er oplevelsen, at det i høj grad også er mødet med et socialt frivilligt fællesskab, der rykker, siger Natasha Al-Hariri.

Civilsamfund i spil

Indsatserne, der skal hjælpe unge med flygtningebaggrund i arbejde eller uddannelse, går på flere ben. Det er både rettet mod den unge og civilsamfundsorganisationer, kommuner og virksomheder. Civilsamfundet er en del af løsningen og vejen til integration, og det skal opnås med en tværgående indsats. Den enkelte unges uudnyttede kompetencer skal i spil.

- Det kan relatere sig til, at den unge har en afbrudt uddannelse, og de skal starte helt forfra, når de kommer til Danmark. De tidligere kompetencer kommer ikke i spil, og det er svært at få merit på uddannelserne. Men vi skal finde ud af, hvordan de kompetencer og erfaringer kan omdannes og bruges på et cv, så de fx kan få et job, der passer til deres kompetencer og ambitioner, siger Natasha Al-Hariri.

Et led heri er tilbud om “fremtidsakademier” og en Makker Par-ordning, hvor unge sættes sammen for at styrke både sociale og faglige relationer. Ordningen har været benyttet i nogle år og er løbende blevet tilpasset. Det har vist gode resultater for de unge, der bl.a. har kunne skabe sig et netværk og blive klogere på de normer, der er på arbejdsmarkedet og i samfundet. Flere er endt i uddannelse eller arbejde i løbet af forløbet.

- Det er både et socialt og fagligt match, med to ligeværdige unge - en På vej-makker og en Vis vej-makker. Forløbet kører i et år og adskiller sig fra almindelige mentorordninger, der mere er rådgivning og har en mindre ligeværdig relation. Her er det et makkerpar, hvilket har vist gode resultater og fora, hvor de kan dele erfaringer og øve sig i trygge rum, siger DFUNK-direktøren.

En ung-til-ung-relation skal skabe et tryggere rum med udgangspunkt i og bedre kendskab til den enkelte end ved at sidde overfor en kommunal sagsbehandler. Netop den kommunale indsats passer ikke altid til unge flygtninge og deres situation. En del af samarbejdet med kommunerne bliver derfor tilbud om en videnservice, der skal kvalificere deres indsats og øge det kendskab til gruppen, der i dag mangler.

- Beskæftigelsesindsatser handler meget om at komme hurtigt i beskæftigelse, men mindre om hvilken beskæftigelse, og hvordan den beskæftigelse skal føre én videre i karrieren. Er det praktik, et studiejob eller et rigtig job? De er interesseret i ægte studiejobs og rigtigt arbejde, hvor de kan udfolde sig og få flere kompetencer. Kommunerne er en vigtig samarbejdspartner i det her projekt, siger Al-Hariri.

Viden er vejen frem

DFUNK oplever også, at den manglende viden og forskellige fordomme kan være barrierer for virksomheder til at tage de unge ind. Især opleves en bekymring for, hvad en midlertidig opholdstilladelse betyder for ansættelsen. Også her skal videnservicen bidrage med viden om opholdstilladelser og forlængelse af dem, de unges kompetencer og kendskab til gruppen.

Forskellige projekter forud for Fremtidsveje har også arbejdet på at udbrede viden. Tidligere har en jobmesse mellem unge flygtninge og virksomheder vist gode resultater. Virksomheder har gerne ville ansætte de unge, og øget viden har forbedret mulighederne for at få fat i dem.

Flere af indsatserne har tidligere været pilotprojekter, der er blevet brugt til at undersøge, hvad der skulle gås videre med. Med en donation på 6,8 mio. kr. fra Tuborgfondet blev arbejdet med Fremtidsveje startet op i december og skydes nu i gang. En national indsats skal derfor skabes, hvor man tidligere har haft mindre samarbejder i bl.a. sjællandske kommuner.

- Projektet skal gøre det til en national indsats, og ikke kun sjællandske kommuner. Det skal udbredes til hele landet og sikre en helhedsorienteret indsat på tværs af civilsamfundsorganisationer, kommuner og virksomheder, hvor de unge bevæger sig, siger Natasha Al-Hariri.