Billede

Byrødder: Uden fleksibilitet fra chefen ville vi ikke sidde i byrådet

Næsten hver uge må de forlade deres pind for at deltage i politiske møder i arbejdstiden. Opbakningen fra arbejdsgiveren er afgørende for, at de kan kombinere et job i det private med byrådsarbejdet.

flex

Af Astrid Skov Andersen | [email protected]

Da Maria Lundahl Assov for snart otte år siden besluttede at stille op til kommunalvalget for Socialdemokratiet, bankede hun på chefens dør og fortalte om sine planer. Det blev der taget godt imod, selvom det ville betyde, at hun jævnlig må tage til møder midt i arbejdstiden. Maria Lundahl Assov er grafiker og ansat i en privat kommunikationsvirksomhed i Rødovre, og ved siden af er hun byrådsmedlem i Ballerup Kommune. Som privatansat byrådsmedlem er fleksibiliteten og den positive indstilling fra arbejdspladsens side afgørende.

– Uden ville det være vanskeligt. Hvordan skulle jeg ellers få det til at gå op? Og det er jo ikke sjovt at være i en virksomhed, som føler, at det er et problem, at en ansat skal have fri, siger hun.

"Det er demokratisk skævhed, så det basker. Det er ikke repræsentativt. Mange byrødder kender kun kommunen."

 Det sker cirka en gang om ugen, at Maria Lundahl Assov må gå tidligere eller møde senere, fordi hun skal til møde. Aftalen er, at hun sørger for at få løst sine opgaver på andre tidspunkter.

– Alle arbejdsgivere burde give mulighed for at kunne deltage i byrådsarbejde, for jeg synes, at det er vigtigt, at vi har en bred repræsentation i et byråd, siger hun.

”Det er jobbet, jeg lever af”

Claus Bloch tilhører med egne ord den “næsten udryddede art af byrådsmedlemmer, der er lønmodtager i det private erhvervsliv.” Han er faglært metalarbejder hos Grundfos og byrådsmedlem for Venstre i Skanderborg Kommune, og i hans byråd kan han kun tælle to ud af 29 medlemmer, der er ansat i det private. Og det er problematisk, mener han.

– Det er demokratisk skævhed, så det basker. Det er ikke repræsentativt. Mange byrødder kender kun kommunen. De har gået i børneinstitution og folkeskole. Så har de måske gået i gymnasiet og taget en uddannelse, og så er de kommet tilbage til et arbejde i kommunen. Jeg har set det virkelige liv og samfundet udenfor den kommunale sektor. Og det er altså anderledes, siger han.

Han møder stor opbakning fra sin arbejdsplads, selvom det kræver omlægning af vagtplanen, når han skal til møder i arbejdstiden. For produktionen holder ikke pause, bare fordi Claus Bloch skal til udvalgsmøde. For nylig blev han opmærksom på, at der i Grundfos’ personalepolitik står, at der vises fleksibilitet overfor ansatte med borgerligt ombud, og det overraskede ham positivt.

– Jeg er meget taknemmelig. Jeg føler mig faktisk privilegeret i forhold til mange andre, der ikke kan stille op, siger Claus Bloch, der ikke er i tvivl om, hvordan prioriteterne ville være, hvis arbejdspladsen ikke udviste fleksibilitet.

– Det er jo mit job, jeg lever af. Længere er den ikke. Dér ville jeg blive nødt til at fravælge det borgerlige ombud, siger han.

Politikerliv

Tilmeld dig nyhedsbrevet