Byrådspolitikere må ikke tale med embedsmænd

I Vallensbæk må politikerne ikke henvende sig direkte til embedsmænd. De skal gå igennem borgmesteren. Ekstrem grad af topstyring og hæmmende for arbejdet, lyder kritikken.

lokaldemokrati

Af Redaktionen | [email protected]

Langsommelig og uhyre tung arbejdsgang. Sådan oplever flere oppositionspolitikere arbejdet som kommunalbestyrelsesmedlem i Vallensbæk. De føler, at de afskæres fra viden, fordi de ikke må kontakte kommunens embedsmænd med selv de mindste faktuelle spørgsmål. Forespørgslen skal ske via borgmesteren.

”Jeg ser det som en ekstrem grad af topstyring og en ekstrem angst for, at nogle politikere skulle finde på at blande sig i, hvordan tingene foregår i kommunen,” siger Kenneth Kristensen Berth, der er kommunalbestyrelsesmedlem for Dansk Folkeparti.

Arbejdsgangen irriterer også Venstres kommunalbestyrelsesmedlem.

”Jeg synes, at det er irriterende og hæmmende for processen,” siger Niels Jørgensen.

Han har forståelse for arbejdsgangen ud fra et praktisk hensyn for borgmesteren og forvaltningen, men oplever alligevel, at det begrænser oppositionspolitikernes arbejde for meget.

”Nu siger jeg det lidt vovet, men man kan påstå, at der er en mistanke om, at hvis vi vil vide mere, så er det bare for at være efter dem. Men i hvert fald for mit vedkommende, så er det fordi, at jeg mener, at jeg kunne gøre mit arbejde bedre ved at komme med mere kvalitative spørgsmål og forslag, som kunne være med til at forbedre hele systemet for kommunen og til gavn for borgerne,” siger Niels Jørgensen.

I Vallensbæk har Det Konservative Folkeparti absolut flertal, men kravet om henvendelser via borgmesteren har eksisteret i adskillige år under forskellige konservative borgmestre. Nuværende borgmester Henrik Rasmussen (K) forstår slet ikke kritikken om, at det kan hæmme de øvrige politikeres arbejde. Han mener tværtimod, metoden sikrer, at politikerne får ordentlige svar.

”Når man er kommunalpolitiker skal man have et kvalificeret og dokumenteret svar. Har man et spørgsmål, så er det rart, at svaret bliver konfirmeret ovenfra,” siger han, og deri ligger også et hensyn til medarbejderne.

”Det giver personalet tryghed for, at de kan sige nogle tal, og vi så kan diskutere det i fællesskab og finde frem til det rigtige svar.”

Afskåret fra indsigt

Processen med henvendelser via borgmesteren er praksis i mange kommuner, oplyser forskningsleder Karsten Vrangbæk fra AKF, Anvendt KommunalForskning. Fremgangsmåden er da også i fuld overensstemmelse med styrelsesloven, da udgangspunktet her er, at forvaltningen ligger under borgmesterens beføjelser både i forhold til personale og opgaver. Formålet er at undgå loyalitetskonflikter og informationsforvirring. Men strukturreformen kan have skubbet på et ønske om nemmere adgang til informationer, vurderer Karsten Vrangbæk.

”Jeg tror, at man som menigt byrådsmedlem oplever det som vanskeligere nu, og oplever et større behov, i og med at man har fået større kommuner med større opgaveportefølje, der kræver mere teknisk ekspertise. Derfor kan det være, at konflikterne spidser mere til nu,” siger Karsten Vrangbæk.

Kenneth Kristensen Berth finder særligt hele situationen absurd, fordi han bliver ringere stillet end byens almindelige borgere.

”En borger kan jo ringe til en embedsmand og stille et spørgsmål, som vi ikke kan. Det er helt skørt i mine øjne. Normalt skulle man gerne få en større indsigt i, hvordan kommunen hænger sammen ved at blive valgt til kommunalbestyrelsen – ikke blive afskåret fra indsigt,” siger Kenneth Kristensen Berth.

Henrik Rasmussen medgiver da også, at proceduren har sine fordele for ham.

”Det er rart for borgmes­teren at vide, hvad folk spørger om. Det er ingen hem­melighed,” siger Henrik Rasmussen. :

 

Arbejdsmarked

Tilmeld dig nyhedsbrevet