Bykongerne kommer

David Camerons regering vil styrke borgmestrene med mere magt og direkte valg til posten i landets 12 største byer. Men idéen vækker ikke genklang i kommunerne.

hjemmestyre

Af Redaktionen | [email protected]

'Farverig' er er et udtryk, der dukker op igen og igen i beskrivelsen af Londons borgmester Boris Johnson. Manden, der er kendt for selv at klippe sit blonde hår og for at indføre blå bycykler i hovedstaden – de såkaldte ’Boriscykler’ -  optræder ofte i den britiske presse med excentriske udtalelser, der har fået  modstandere til at kalde ham en charlatan.

Men når hovedstadens borgmester har en så markant profil i pressen, skyldes det også, at Johnson er direkte valgt af Londons borgere og ikke bare et byrådsmedlem udpeget af sit parti til at lede forhandlinger som før i tiden. I London har borgmesteren magt og synlighed og sidder tungt på den betragtelige pengekasse. Nu vil ministeren for kommunale anliggender, Eric Pickles, indføre en lignende model i Englands 12 største byer. Tiltaget, fortalte Pickles ved den konservative partikongres i sidste uge, vil give byerne en slags hjemmestyre med en direkte valgt borgmester, der har langt mere kontrol over kommunens budget end hidtil. Labour-regeringen forsøgte noget lignende, da de kom til magten for 13 år siden, men uden held. Og Pickles’ genintroduktion af planerne har langtfra vakt begejstring ude i kommunerne, hvor de betragtes som udemokratiske og unødvendige.

‘Røgslør’

Bradford i Yorkshire er blandt de 12 byer, som Pickles vil give hjemmestyre. Og kommunen har rigeligt med sociale problemer at slås med. Arbejdsløsheden er højere, end den har været i 13 år, og det er samtidig den by i England, hvor forskellen mellem rig og fattig er størst. Det var i Bradford, at Pickles var kommunaldirektør i 1980’erne, hvor han blandt byrådsmedlemmer huskes for en række kontroversielle udliciteringer og fyringer af kommunalt ansatte. Kommunalpolitikerne i den nordengelske by har ikke meget tilovers for hans nye borgmesterplaner.

”Pickles’ planer er bare et røgslør for de nedskæringer, hans regering er i færd med at lave. Det er en digression fra regeringens side, et forsøg på at dreje samtalen over på noget andet. Det eneste, det tiltag opnår, er at skabe unødvendige splittelser i kommunen,” siger Labours Ian Greenwood, der er leder af byrådet i Bradford.

Greenwood afviser, at en direkte valgt borgmester vil være bedre rustet til at tackle byens sociale problemer.

”Som det er nu, har jeg allerede kontrol nok over mit budget. En diktatorisk, enerådig borgmester er det sidste, Bradford har brug for,” siger han til Kommunen.

Modviljen over for ideen om en magtfuld borgmester går på tværs af partierne i Bradford. Byrådsmedlemmer fra både de konservative og de liberale demokrater peger på nærliggende Doncaster, der i april blev sat under administration af regeringen. 

En regeringsrapport gav Doncasters direkte valgte borgmester en del af skylden for den dårlige ledelse.

”Det vil være udemokratisk at give en enkeltperson så meget magt,” siger Riaz Ahmed fra de liberale demokrater. 

”Doncaster er et skoleeksempel på, hvor galt det kan gå med en direkte valgt borgmester,” tilføjer han.

Konservativ gruppeleder Anne Hawkesworth er enig:

”Rent politisk er Bradford et uhyre sammensat område. En person vil aldrig kunne repræsentere det brede politiske spektrum her,” siger hun til Kommunen.

Amerikansk model

Også i Birmingham har Pickles’ planer mødt politisk modvilje over en bred kam. Selv den konservative byrådsleder Mike Whitby har udtalt, at forslaget vil give for meget magt til et enkelt individ.

James Hulmes arbejder for den uafhængige tænketank New Local Government Network i London. 

På trods af den regionale modstand mener Hulmes, at vælgerne uden for London med tiden vil blive mere åbne over for ideen om en stærk borgmester.

”Der herskede en lignende skepsis, da der var afstemning i London for godt ti år siden om, hvorvidt byen skulle have en direkte valgt borgmester. Men den afstemning fik borgerne til at blive mere politisk engagerede, og det er det, vi har brug for i byerne uden for London. Det er altid svært at få folk til at stemme ja til et system, de ikke kender. Men de fleste storbyer i USA og Europa har magtfulde, direkte valgte borgmestre.”

”Med de besparelser, de britiske kommuner gennemlever i øjeblikket, er der brug for en magtfuld borgmester til at levere serviceydelser på en mere effektiv måde. Det virker logisk, at en storby har en markant, synlig og visionær leder,” fastslår Hulmes.

Under Labour-regeringen blev der afholdt 37 folkeafstemninger om direkte valgte borgmestre i engelske byer, hvor de 27 endte med et nej. Inden for det næste års tid vil det vise sig, om vælgerne er klar til en bykonge.

 

EU

Tilmeld dig nyhedsbrevet