Når der skal lappes huller, anlægges nye veje eller etableres nye cykelstier, indkøber kommunerne hvert år tonsvis af asfalt. 

Men flere kommuner går i dag glip af meget lette CO2-besparelser. 

- Det er en meget lavthængende frugt, som man sagtens kunne plukke ved at lade være med at have de her særkrav, fortæller Jakob Svane, direktør i Asfaltindustrien. 

De særkrav, som Jakob Svane taler om, kommer fra 12 kommuner – heraf 11 kommuner i Jylland – som har sat begrænsninger i forhold til mængden af genbrug i asfalten i deres udbud.

Det ærgrer direktør i Asfaltindustrien, Jakob Svane.  

- Vi ender med at skulle bruge flere jomfruelige ressourcer, når der skal lægges ny asfalt i de pågældende kommuner. Dermed bliver der lagt større beslag på vores fælles råstoffer og ressourcer, og dem er der i forvejen ikke mange af. 

En opgørelse fra Asfaltindustrien viser, at kommunerne har brugt 1,4 millioner ton asfalt om året de sidste to år, mens kommunerne i de tre foregående år i gennemsnit aftog 1,9 millioner ton.

Produktion af asfalt omfatter selvsagt en del ressourcer med medfølgende CO2-udledning, og industrien har længe arbejdet på at mindske CO2-udledningen og ressourceforbruget. Nu er producenterne dog stødt på en overraskende hindring, nemlig skeptiske kommuner. 

Foruden det højere ressourceforbrug, er der også CO2-omkostninger forbundet med at udvinde råstofferne. Den samlede CO2-omkostningerne ved asfalt uden genbrug er dermed højere, end hvis man genbruger ressourcer. 

Kommunale særkrav

Asfalt er ellers et materiale, som kan genbruges 100 pct., forklarer Jakob Svane. Ved at skrælle gammel asfalt af vejene, kan materialer genanvendes og blandes med ny asfalt. Industrien har over en årrække løftet andelen af genbrug fra 10 pct. til i dag over 30 pct. 

- Asfalt har et lidt dårligt ry i forhold til det, vi kan levere. Vi vil derfor gerne udbrede alt det, industrien kan, og vi vil gerne endnu højere op med genbrugsprocenten, siger Jakob Svane. 

Ifølge Jakob Svane er der nemlig ikke nogen god grund til at de pågældende kommuner har indsat særkrav i forhold til mængden af genbrug i asfalten.

I 2018 viste et studie fra Teknologisk Institut, som var bestilt af Miljøstyrelsen, at “ved tilsætning af op til 30 pct. slidlags-genbrugsasfalt (...) opnås samme funktions- og holdbarhedsegenskaber, som for en tilsvarende, jomfrueligt fremstillet asfalt.”

Studiet viser desuden, at der ved tilsætning af op til 30 pct. slidlagsgenbrugsasfalt i SMA (skærvemastiks) og ABB (asfaltbeton bindelag) kan opnås en C02-reduktion på 14–22 pct.

Men det er de pågældende kommuner dog med til at gøre sværere, når de i forskellige grad stiller krav til, hvor meget genbrugsasfalt, der må indgå i blandingen, mener Jakob Svane. 

Han kalder det ligefrem “kommunale særkrav”, som producenter støder på. 

- Når 86 kommuner og Vejdirektoratet godt kan bruge genbrug, men at der er 12 kommuner, som stiller særlige krav mod genbrug, så er der tale om særkrav, siger han. 

Bekymring for holdbarhed

Kommunen.dk har henvendt sig alle 12 kommuner for at høre, hvorfor de har indsat begrænsninger. Her henviser et flertal af kommunerne til spørgsmål om kvalitet og holdbarhed. 

I Aarhus Kommune peger teamleder for vejdrift Per Kristensen på, at hvis asfalten skal skiftes for ofte, så svinder klimagevinsterne hurtigt.  

- Det er generelt vores oplevelse, at kvaliteten ikke er den samme, og at asfalt med genbrug holder kortere. Hvis vi skal udskifte asfalten dobbelt så ofte, på grund af manglende kvalitet så er det meget værre for klimaet, siger han. 

I Aarhus Kommune har man valgt et forsigtighedsprincip efter nogle dårlige oplevelser tilbage i blandt andet 2019, hvor kommunen gav entreprenørerne frit slag i forhold til iblanding af genbrugsasfalt efter gældende vejregler på området.

- Vi har kun fem års garanti, når der bliver lagt asfalt, så vi har derfor brug for vished om, at kvaliteten er i orden, og at vi får lang levetid, siger Per Kristensen, som desuden understreger, at begrænsninger kun gælder inden for bestemte områder. 

- Vi er selvfølgelig, som alle andre, interesserede i at få den bedste løsning - også i forhold til klimaet. Hvis vi troede, at genbrugsasfalt var den bedste løsning for klimaet, så ville vi selvfølgelig bruge det, siger han. 

Skal tåle høj belastning

Kommunernes forbehold over for genbrugsasfalt varierer dog både i erfaring, tilgang og krav. 

Fra Ikast-Brande lyder det eksempelvis, at man generelt ikke tillader genbrugsasfalt, da man “har erfaring med at holdbarheden falder, samt at det rent økonomisk ikke kan svare sig”.

I Kerteminde handler det i stedet om, at det er i et særligt trafikeret område, at man har et særkrav til asfalten. 

- Det konkrete sted, hvor vi har sat et krav på max 10 pct. genbrugsasfalt, er kommunen absolut stærkest trafikerede lyskryds med meget tung trafik til og fra Odense Havn, fortæller Antje Hansen, vejdriftplanlægger i Kerteminde Kommune. 

For at sikre at slidlaget har længst mulig levetid og modstandskraft mod trafikbelastningen, valgte kommunen en kornstørrelse større end den mest anvendte samt at begrænse genbrugsmængden. 

- Herved tilgodeser vi både genbrug af råstoffer, men vælger også den løsning, vi anser giver længste levetid og derved være den mest bæredygtige, siger hun. 

Fjerner forbehold

Andre kommuner henviser til, at man blot har fastholdt gamle standarder, som man har været tilfredse med. 

I Aalborg henviser man til, at man har gode erfaringer med de tidligere anbefalinger. 

- Det er korrekt, at vi sætter denne begrænsning på 30 pct. genbrug. Det var anbefalingen i Vejreglerne, før man overgik til de såkaldte ydeevnedeklarationer, fortæller civilingeniør i By og Land, Aalborg Kommune, Lise Gansted-Mortensen

- Vores erfaring er, at gode, ensartede holdbare belægninger ikke skal indeholde mere end de 30 pct., siger hun men tilføjer, at asfaltleverandøren i princippet selv kan bestemme sammensætningen af asfalten, blot ydeevne tjener formålet.

I Aabenraa oplyser man, at særkravet afspejler markedet i 2022, men at man forventer at skrue op for genbrugsprocenten til et kommende udbud næste år. 

I et enkelt tilfælde ser det dog ud til, at særkravet først og fremmest skyldes gamle vaner. 

Efter Kommunen.dk havde henvendt sig til Morsø Kommune, svarede administrationen, at det seneste udbud var en videreførelse af tidligere praksis, som man ikke var opmærksom på ved udarbejdelsen af det seneste udbud. 

“Vi har nu vurderet sagen og kan oplyse, at denne begrænsning udgår fra og med 2025-udbuddet,” lyder det i et skriftligt svar fra kommunen. 

Håber på mere interesse

Hos Asfaltindustrien er man glade for at høre, at Morsø og Aabenraa kommuner nu vil justere sine udbud. 

Forholdt blandt andet Aarhus Kommunes bekymringer i forhold til manglende kvalitet og holdbarhed, understreger direktør Jakob Svane, at det er bekymring, som man står relativt alene med. 

- Jeg kan ikke afvise, at man har haft en uheldig oplevelse på et tidspunkt, som har skabt bekymring i forhold til genbrug af asfalt. 

- Det vi dog må konstatere er, at vi har solid dokumentation for, at det hverken er et kompromis med kvalitet eller holdbarhed, og at det er 86 kommuner, eller nu snarere 88 kommuner, der ikke har særkrav, siger Jakob Svane. 

De mange forskellige svar viser, at der stadig er mangel på viden om asfalt, og Jakob Svane håber, at flere kommuner vil gå nysgerrigt til opgaven – også i forhold til tidligere oplevelser.

- Jeg vil generelt ønske at flere kommuner begyndte at interessere sig for dette. Der bliver investeret mange penge i nye løsninger og produkter, som kan bidrage til et lavere CO2-aftryk, men det bliver ikke efterspurgt i kommunerne, siger Jakob Svane. 

Han håber derfor, at flere kommuner vil være åbne for at gå i dialog med branchen – både for at få ryddet gamle antagelser af vejen og for at hjælpe kommunerne med en let CO2-besparelse. 

- Jeg kan ikke tvinge et holdningsskifte igennem, men vi vil meget gerne i dialog for både at rydde ud af misforståelser og i forhold til nye løsninger, som kan være med til at plukke flere af de lavthængende frugter.