- Jeg kan kun være enig i, at man ikke skal kunne trække store overskud ud på at køre private tilbud. Men den løsning, regeringen har lagt op til, er klodset og uigennemtænkt.

Sådan lyder det fra Københavns socialborgmester, Mia Nyegaard (R), der med meldingen slutter sig til kommunale politikere, som ikke bakker op om regeringens forslag om at forhindre private aktører i at bruge sociale tilbud som pengemaskiner. Tanken er, at det skal ske ved at omdanne privatejede sociale tilbud til selvejende institutioner.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) luftede idéen i Ekstra-Bladet i efteråret, efter avisen havde beskrevet, hvordan den tidligere ejer af bo- og opholdssted Søbæk i Holbæk tjente 53 mio. kr, på at drive og efterfølgende sælge det sociale tilbud til en svensk storkoncern. Forslaget har siden været til forhandling blandt regeringen og Folketingets partier, men endnu uden udsigt til et flertal.

Flertallet af en række borgmestre og halvdelen af en stribe socialudvalgsmedlemmer bakker således heller ikke op om regeringens forslag. Det viser en rundspørge, Dansk Industri står bag.

Her svarer knap tre ud fire af de deltagende borgmestre, at de ikke ser en omlægning af private tilbud til selvejende institutioner som den rigtige løsning, mens det samme er tilfældet for over halvdelen af medlemmerne i de sociale udvalg, der har besvaret spørgeskemaet.

Nøglen er non-profit

For at stoppe profitten på sociale tilbud til udsatte borgere, kræver det ifølge regeringen, at private tilbud drevet af for eksempel aktie- og anpartsselskaber bliver omlagt til selvejende institutioner. 

Det vil fjerne muligheden for at trække overskud ud af selskaberne, forklarer Rikke Søgaard Berth, der er partner i advokatfirmaet Horten og specialiseret i at rådgive kommuner om blandt andet offentlig og privat samarbejde:

- En selvejende institution har ingen ejer. Det betyder, at ingen kan tage overskud ud af institutionen. Et aktie- eller anpartsselskab er ejet af aktionærer, som har investeret penge i institutionen, og de kan trække overskud ud af selskabet, også til formål, der ikke har noget med selskabet at gøre, siger hun.

Når en kommune arbejder sammen med en selvejende institution, indgår de typisk en driftsoverenskomst, som kobler økonomierne meget tæt sammen. Kommunen vil i den forbindelse for eksempel kræve, at betalingen for pladser på institutionen også bruges til at vedligeholde ejendommen.

Og det giver helt naturligt et nært forhold mellem institutionen og kommunen, og kommunen er ansvarlig for, at tilbuddet lever op til driftsoverenskomsten, lyder det fra Rikke Søgaard Berth.

Udfordring at omlægge

Det er dog ikke så let at omdanne et privatejet tilbud til en selvejende institution, forklarer hun. Hvis der er tale om et aktieselskab, skal man først finde ud af, hvad selskabet ejer og hvilke aftaler, der er indgået.

Og så er man nødt til at opløse aktieselskabet og overdrage aktiverne til en ny, selvejende institution. 

Det kan der være udfordringer forbundet med. Har man for eksempel en gunstig lejeaftale, kan udlejer afvise at lade den nye selvejende institution indtræde i kontrakten. Medarbejdere har dog ret til at følge med over i den nye selvejende institution, forklarer Rikke Søgaard Berth.

- Mest af alt kan man sige, at der er en udfordring i, at der er ejere, som har investeret kapital i et aktieselskab, og for hvem det kan have skattemæssige konsekvenser at opløse selskabet og skyde aktiverne ind i en selvejende institution, siger hun.

- Og de bliver nu tvunget til en ændring, hvor de ikke længere kan tjene penge på at drive den aktivitet, de har investeret tid og penge i. På den måde fratager det nogle nuværende ejere muligheden for at opnå overskud, siger hun.

Og det er i den proces, at socialborgmester i København Mia Nyegaard frygter, at der vil opstå konsekvenser for de mennesker, der på nuværende tidspunkt bor på et de tilbud.

- De vil skulle flytte, og det er langt fra sikkert, at der kan findes et andet botilbud der passer lige så godt til dem, siger hun.

Loft over profit

Dansk Industri har i sin rundspørge derfor spurgt, hvilke andre forslag der ifølge politikerne bedst kan forbedre og udvikle socialområdet. Her peger de fleste på en øget gennemsigtighed i priserne, hvad end det er i offentlige eller private tilbud. 

Samtidig peger en tredjedel af borgmestrene og knap to tredjedele af socialudvalgsmedlemmerne på, at kommende lovgivning skal styrke Socialtilsynets kompetencer på det økonomiske område. 

Mia Nyegaard mener i den forbindelse, at løsningen skal være mere nuanceret og har et tredje forslag:

- Jeg mener, at man bør indføre et loft for, hvor meget private tilbud må trække ud i profit. Det kunne for eksempel være fem procent om året. Det vil betyde, at vi får sat en stopper for tilbud som dem, der har været skrevet om i medierne, men samtidig ikke lukker døren for de mange dygtige, private aktører på området, lyder det.