Der er ingen grund til panik over den store indvandring. Selvom flygtningene ofte kommer med tung psykisk bagage, så oplever man i Ishøj positive effekter af de nye borgere, fortæller kommunens borgmester, Ole Bjørstorp (S). Foto: Jacob Ehrbahn  / Polfoto
Der er ingen grund til panik over den store indvandring. Selvom flygtningene ofte kommer med tung psykisk bagage, så oplever man i Ishøj positive effekter af de nye borgere, fortæller kommunens borgmester, Ole Bjørstorp (S). Foto: Jacob Ehrbahn / Polfoto

Borgmestre: Flygtningefordeling afgørende for integration

Nulkommuner advarer mod, at man gentager fortidens flygtningefejltagelse og lader dem samle sig i bestemte boligområder. Skal flygtningene integreres godt, kræver det en afbalanceret lokal fordeling – men det er svært at holde folk fra at flytte rundt i landet.

integration

Af Morten Munkholm | [email protected]

Mens folk fortsat i stor stil søger ind over Europas grænser med drømmen om en anden tilværelse, bliver statistikkerne over tidligere tiders flygtningeindsats brugt til at råbe vagt i gevær.

En analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening viste i foråret, at kun hver fjerde flygtning er i job efter ti år i landet. Og statistisk set klarer indvandrere sig dårligere både i skolen og på arbejdsmarkedet og er i højere grad på offentlig forsørgelse. Derfor skal fortidens fejltagelser ikke gentages.

- Når vi nu ser en stor tilstrømning af flygtninge, så skal vi selvfølgelig sørge for, at de bliver fordelt på en fornuftig måde. Ikke bare i starten, men også på længere sigt, for det var mest det, man ikke fik gjort i 80’erne og 90’erne. Vi skal simpelthen sørge for, at de ikke samler sig i nogle bestemte områder, her på Vestegnen for eksempel, siger Ole Bjørstorp (S), der som borgmester i Ishøj sidder i spidsen for den kommune i landet, der har den største andel af indvandrere.

”Det handler om sprog og job. Vi skal have lært dem dansk så hurtigt som muligt, og vi skal have dem aktiveret - ikke i kommunale job, men i private virksomheder, hvor der er mulighed for længerevarende ansættelser.”

Næsten hver tredje indbygger i kommunen er af udenlandsk herkomst; flest kommer fra Tyrkiet, men også Paki-stan, Irak, Marokko og det tidligere Jugoslavien fylder pænt i befolkningsstatistikken. Og Ole Bjørstorp kan godt frygte, at det store antal flygtninge, der lige nu placeres strategisk i kommuner landet over, om få år vil søge mod Vestegnen, hvor både billige boliger og kulturelle fællesskaber lokker.

- Det må være statens opgave at overvåge, hvordan flygtningegrupperne kommer videre i systemet, så vi ikke ser, at de samler sig i bestemte områder om få år, siger borgmesteren.

Uden stavnsbånd

Også i Ishøjs nabokommune Høje-Taastrup, hvor cirka 20 procent af indbyggerne er indvandrere, kender de til effekten med tilflytning af bestemte befolkningsgrupper til deres sociale boligområder.

- Det er et stort problem, at vi har fået bygget så forkert, som vi har. I min kommune har vi nogle meget store boligområder såsom Taastrupgård og Charlotteager, som blev bygget før min tid, men som vi må leve med er opstået. Og der er det meget svært at undgå, at flere folk flytter til, siger borgmester Michael Ziegler (K), som samtidig har svært ved at se, hvordan man skaber den rigtige balance.

- Vi ønsker selvfølgelig ikke et samfund, hvor folk ikke kan flytte frit rundt, men jeg anerkender samtidig, at det giver meget store udfordringer, når der opstår store koncentrationer af en bestemt sam-fundsgruppe, tilføjer han.

Michael Ziegler tror, at de flygtninge, der kommer til landet i øjeblikket, ofte har en bedre uddannelse end dem, vi har modtaget tidligere, og at det kan hjælpe i integrationsarbejdet. Det har man blandt andet set med de vietnamesiske flygtninge i Høje-Taastrup, som startede med at bo i Taastrupgård, men hurtigt rykkede videre.

- Det handler om sprog og job. Vi skal have lært dem dansk så hurtigt som muligt, og vi skal have dem aktiveret - ikke i kommunale job, men i private virksomheder, hvor der er mulighed for længerevarende ansættelser, siger Høje-Taastrups borgmester.

Ole Bjørstorp mener, det er vigtigt, at lokalbefolkningen ikke går i panik over den store indvandring, for selvom flygtninge ofte kommer med en tung psykisk bagage og kan være sårbare, så oplever en kommune som Ishøj også positive effekter.

- Vi får fortsat flere tosprogede borgere her i Ishøj, men jeg mener også, at vi har fået opbygget en bedre kapacitet til at tage imod dem. Vi har langt bedre integrationsprogrammer i dag, så rigtig mange kommer i job, og vi kan se, at flere af dem søger videre ud i vores villakvarterer, siger han.

Tilmeld dig nyhedsbrevet