Der er store forskelle på, hvor ofte kommunerne benytter de fem landsdækkende børnehuse, der håndterer sager om overgreb mod børn. 

De fem børnehuse udgør rammen for, at kommuner, sygehusvæsenet og politiet kan snakke sammen og håndtere sagerne bedst muligt. 

Den nye statistik fra Socialstyrelsen får organisationen Børns Vilkår til at opfordre kommunerne til at sikre, at de har nok fokus på opsporing af sager om overgreb. 

- At der er store forskelle mellem kommunerne, overrasker desværre ikke. Det er  bekymrende, at kommuner starter så få forløb hos børnehusene. Det kan tyde på, at forskellene handler om opsporing.

- Men samtidig er det svært at forestille sig, at der virkelig er kommuner, som slet ikke har modtaget underretninger om vold eller overgreb. Eller at der er kommuner, hvor der ikke er børn, som har bedt om hjælp ifht vold eller overgreb. Vi oplever desværre, at børn ringer til os og fortæller, at de har bedt kommunen om hjælp, men kommunen lytter mere til forældrene end til børnene, siger Anne Kappelgaard Bove, der er specialkonsulent i Børns Vilkår.  

Artiklen fortsætter under kortet.

Socialstyrelsen har siden 2014 udgivet årsstatistikker om de fem børnehuse. Løbende er antallet af forløb steget. Samtidig har det også været en gennemgående tendens, at der både kommunale og regionale forskelle i brugen af børnehusene, fremgår det fra den seneste rapport, der gennemgår tal fra 2021. 

I rapporten fremgår det for eksempel, at Tønder Kommune har fem påbegyndte forløb per tusinde børn i kommunen, mens man i for eksempel Vejle blot har 0,7. 

Anne Kappelgaard Bove mener, at den generelle stigning gennem perioden kan handle om øget opmærksomhed på børnehusene og på at opspore overgreb. 

- Det er et megasvært område at sidde med som sagsbehandler i kommunen. Børnehusene kan give specialiseret hjælp og kan koordinere indsatsen omkring barnet. Det er vigtigt, at kommunerne bruger dem, når de har en mistanke eller viden om overgreb. 

Børns Vilkår er ofte bisiddere i sager og laver underretninger. - Der er både forskel i, hvordan kommunerne modtager underretninger, og hvor meget tiltro de har til børnene. Det ligger i tråd med årsrapporten, der viser påfaldende forskelle i brugen af børnehusene. 

Rapporten angiver ingen specifik årsag til forskellene. Men det ville undre Anne Kappelgaard Bove, hvis forklaringen var, at der er så markant en forskel på, hvor mange overgreb der sker i de forskellige kommuner. Det er for store udsving til, at det kan forklares med kulturelle eller socioøkonomiske forskelle.

- Det er slemt for børnene, hvis de bor i en kommune, der ikke er gode nok til at få børnehuset brugt og få opsporet sagerne. Overgreb sker i alle lag af samfundet. Det er næsten for påfaldende, at der er så store forskelle blandt kommunerne. Det er en grov overtrædelse af barnets ret til beskyttelse, når der ikke gribes ind i overgrebssager.

Vold i Familien Danmark

Anne Kappelgaard Bove henviser til en af Børns Vilkårs rapporter, hvor konklusionen var, at hver femte 8. klasse elev fortalte, at de havde været udsat for vold i hjemmet og hver fjerde af dem ikke havde fortalt det til nogen. 

- Vold og overgreb er mere udbredt i Familien Danmark, end man skulle tro. Men det er også en svær opgave for kommunerne at afdække. Derfor er det vigtigt, at de kigger deres opsporing igennem og sikrer, at de arbejder systematisk med underretninger og sager om overgreb siger hun.

- Det er i forvejen et område, hvor der er stor udskiftning af sagsbehandlere, og det går simpelthen ikke, at man taber børn på grund af manglende strukturerer eller procedurer i kommunen.