Bøder for mangelfuld energimærkning

Energiminister vil uddele bøder til kommuner, der mangler at energimærke bygninger. Unødvendigt, mener KL.

sanktion

Af Sofie Flensburg | [email protected]

Hvis ikke alle kommunale bygninger er energimærkede den 1. juli 2012, må kommunerne gribe til tegnebogen. Et nyt lovforslag fra klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) fastsætter bødestraffe for manglende energimærkning, og beløbene spænder mellem 5.000 og 45.000 kroner alt efter størrelsen på den bygning, der mangler mærket.

“Det en del af et EU-direktiv, som vi er forpligtede til at gennemføre, men derudover synes vi også, at det er ret fornuftigt, fordi vi jo i Danmark er af den opfattelse, at det er en rigtig god idé at sammenligne bygningerne på tværs og finde ud af, hvor der skal renoveres først. Så det er derfor, det kommer, og ikke fordi vi vil ud og sparke til kommunerne,” siger Martin Lidegaard. 

I sidste uge skrev Kommunen, at mindst en fjerdedel af kommunerne stadig mangler at blive færdige med at energimærke deres bygninger. En af dem var Odsherred, som ind til nu kun har energimærket to bygninger og mangler omkring 150. 

Her mener man, at energimærkningen udgør en unødvendig udgift, fordi kommunen allerede har et overblik over bygningerne og renoveringsbehovene. Kommunen vil derfor hellere bruge de to millioner kroner, det koster dem at energimærke, på egentlige renoveringer. 

Hvad vej vinden blæser

Martin Lidegaard mener dog ikke, at udgifterne til at energimærke er en undskyldning for at lade være.

“Det er jo en naturlig del af en forberedelse til at energirenovere. Hvis man nu forestiller sig, at man slet ikke energimærkede nogen af sine bygninger, så svarer det til at stikke pegefingeren i vejret for at finde ud af, hvad vej vinden blæser,” siger han og understreger, at energimærket giver et samlet overblik over mulighederne i en kommune.

Unødvendigt

Formand for teknik- og miljøudvalget i KL Martin Damm (V) kan ikke se meningen med at dele bøder ud. Han mener, at ministeren burde ”bruge sine kræfter på noget andet”, og at kommunerne allerede er motiverede til at få mærket i orden, fordi det giver dem adgang til låne penge til at gennemføre energimærkets anbefalinger. 

“Kommunerne har jo allerede automatisk adgang til at låne igennem energimærket, så det er et naturligt incitament, der nok skal få de sidste kommuner med. Det er noget mærkeligt pjat at ville til at uddele bøder, for alle skal nok komme i mål. Det svarer til at sparke en åben dør ind,” siger han. 

Specialkonsulent i Dansk Byggeri, Jonas Møller, mener derimod at bøder er et tiltrængt værktøj til at få gennemført den mærkning, som skulle have været på plads allerede i 2009. Han mener, at alene udsigten til den form for sanktioner vil få kommunerne i gang.

“Det vil givet vis have en præventiv virkning og få kommunerne til at speede op. Jeg vurderer det som et krast men nødvendigt tiltag,” siger han. 

Der findes ikke opgørelser over, hvor meget kommunerne samlet set risikerer at betale for de manglende mærker, fordi bødernes størrelse afhænger af bygningernes kvadratmetermål.

 

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet