I sidste uges åbne samråd skiftedes deltagerne til at ryste på hovedet og trække på smilebåndet over transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidts håndtering af landevejsprincippets manglende tilstedeværelse i V’s finanslovudspil. Foto: Polfoto
I sidste uges åbne samråd skiftedes deltagerne til at ryste på hovedet og trække på smilebåndet over transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidts håndtering af landevejsprincippets manglende tilstedeværelse i V’s finanslovudspil. Foto: Polfoto

Billigere færgepriser støder på grund

Færgepriserne er steget vold­somt over det seneste årti. Borgmestrene kræver politisk handling for at hjælpe de pressede øsamfund, men forhandlingerne på Chris­tiansborg er gået i hårdknude.

vandkant

Af Jonas Sloth Bach | [email protected]

Der er sket meget siden 7. maj 2015, hvor Hans Christian Schmidt (V) på TV SYD gav det klart indtryk af, at Venstre ville indføre landevejsprincippet, hvis de vandt regeringsmagten. Først fik Lars Løkke Rasmussen nøglerne til Statsministeriet og udpegede Hans Christian Schmidt til transport- og bygningsminister, og siden præsenterede regeringen et finanslovsudspil, hvor landevejsprincippet hverken var nævnt eller finansieret. Onsdag den 21. oktober var ministeren så indkaldt i åbent samråd af den tidligere minister på området, Magnus Heunicke, der krævede et svar på, hvorfor det forslag, som Venstre for få måneder siden bakkede op om – og endda klandrede for ikke at være ambitiøst nok – nu er taget af bordet.

Prisstigninger overalt

Behovet for billigere færger vokser. Ikke en eneste færgerute er blevet billigere de sidste ti år. Tværtimod viser tal, som indenrigsminister Karen Ellemann i et svar har givet Udvalget for Landdistrikter og Øer, at priserne på ti år i gennemsnit er steget godt 30 procent for enkeltpersoner og 56 procent for biler på de ture, hvor der er oplyst priser for alle årene. Værst ramt er Bornholm, Anholt og Samsø, hvor prisen på bilbilletterne på udvalgte ruter er steget med henholdsvis 67, 68 og 81 procent siden 2005. På Fanø, hvor indførelsen af landevejsprincippet potentielt ville betyde et prisfald fra 300-400 kroner til 83 kroner, er borgmester Erik Nørreby, der i øvrigt selv er Venstremand, skuffet over udsigten til det, han kalder et klokkeklart løftebrud fra regeringen.

”Jeg synes, det ministeren siger er rystende. Jeg bliver vred over, at vi skal stå model til, at det er piveri fra øernes side, når de brokker sig over, at ministeren ikke overholder de konkrete løfter, han har givet.”

- Der er ingen i Venstre, der har taget initiativ til at sætte det på finansloven. Det er regeringen, der har serveretten, og den har de ikke benyttet sig af. Det er vi selvfølgelig skuffede over, siger Erik Nørreby. Bliver landevejsprincippet ikke til virkelighed, må øerne vinke farvel til den vækst og udvikling, som lignende tiltag eksempelvis i Skotland har medført. Med indenrigsministerens tidligere udmelding om, at penge til lavere færgetakster skal findes blandt de 150 millioner, som regeringen har afsat til en vækstpakke til hele landet, er det for Erik Nørreby svært at tro på, at der bliver fundet de 133 millioner, som landevejsprincippet som minimum vil koste.

- Det ser sort ud nu. Hele byrådsgruppen er mildest talt ikke alene skuffet, men temmelig sur på regeringen, fordi de siger noget så markant og så ikke engang tager initiativ til at gøre noget ved det, siger Fanøs borgmester.

Citatleg og løftebrud

Ved det velbesøgte åbne samråd forklarede Hans Christian Schmidt landevejsprincippets fravær i finanslovsudspillet fra regeringen med, at der ikke længere var penge nok til at gennemføre det. Det var en direkte konsekvens af finansministerens kasseeftersyn, lod han forstå. Og så blev transportministeren igen og igen konfronteret med nogle af de udtalelser om landevejsprincippet, som han kom med inden valget.

”Jo, men tro mig, der er jo altid penge. Det er kun et spørgsmål om at prioritere dem (...) Hvis der er vilje, så er der også vej. (...) Så siger nogen, at vi mangler penge. Men hør nu, venner. Det siger I jo altid. Det med pengene er bare noget, man bruger som en undskyldning,” sagde han eksempelvis i 2012 til Bornholms Tidende.

Nu afviser ministeren, at fraværet af landevejsprincippet på finansloven er udtryk for en ændret holdning, og at de manglende midler er en dårlig undskyldning.

- Jeg står ved det her. Jeg står ved, at pengene skal findes. Jeg synes, det er fint, vi diskuterer det, men vi kommer ikke længere, sagde Hans Christian Schmidt ved samrådet i Udvalget for Landdistrikter og Øer.

Fra nu af ligger bolden hos finansministeren, og Hans Christian Schmidt mener tilsyneladende ikke, det er noget problem, at regeringen ikke har sat penge af til landevejsprincippet. Det kan de andre partier jo bare kræve, når de tropper op til finanslovsforhandlingerne, understregede ministeren, der den oppiskede stemning til trods indtog en ganske tilbagelænet rolle med spidsen af brillestellet i mundvigen, store armbevægelser og overbærende smil til spørgerne fra de tidligere regeringspartier.

De skiftedes til at ryste på hovedet, læse gamle citater højt samt trække på smilebåndet over en sag, der tilsyneladende er et overskud af opbakning, men et underskud af vilje til at gennemføre.

- Ministeren har selv taget æren for ideen; kunne han så ikke også tage ansvaret for at gøre det til virkelighed, som den tidligere transportminister Magnus Heunicke (S) formulerede det, mens hans partifælle Lea Wermelin, der er både født og valgt på Bornholm, var endnu mere skarp i mælet.

- Jeg synes, det ministeren siger er rystende. Jeg bliver vred over, at vi skal stå model til, at det er piveri fra øernes side, når de brokker sig over, at ministeren ikke overholder de konkrete løfter, han har givet, sagde hun.

Priser

Så meget billigere kan billetterne blive

Eksempler på prisudvikling, hvis landevejsprincippet gennemføres:

  • Nekselø: 75 ⇒ 15 kroner (passager)
  • Anholt: 3.200 ⇒ 188 kroner (bil)
  • Samsø (Hou-Sælvig): 862 ⇒ 148 kroner (bil)
  • Sejerø: - 280 ⇒ 68 kroner (bil)
  • Bornholm (Rønne-Ystad): 2.304 ⇒ 253 kroner (bil)

Land & by

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet