Oprustning og udgifter til forsvar og sikkerhed rumsterer på KL Topmødet forud for økonomiforhandlingerne og fyldte også i formand Martin Damms (V) åbningstale: 

- Når verdens sikkerhed er udfordret, skal vi passe særligt godt på den velfærd, som vi har opbygget gennem generationer, sagde Martin Damm fra scenen. 

Under sidste års økonomiforhandlinger, aftalte KL og regeringen et sporskifte med regeringen – også selvom det ikke var en perfekt aftale, understregede Martin Damm. 

- Vi erkendte allerede dengang, at sporskiftet på ingen måde løser alle problemer alle steder, men det er et skridt fremad. En bevægelse i den rigtige retning. 

Den bevægelse skal KL og regeringen holde fast i. Og det er muligt i en krisetid, mener Martin Damm, endda uden at skære ned på velfærd eller hæve skatterne. 

Det kræver dog skarpe prioriteringer, og at man holder fokus stift rettet mod kerneopgaverne og kernevelfærden, mener KL-formanden: 

- Vi skal undgå at fortabe os i sukrede initiativer, der sender borgernes forventninger i en skæv retning. I en verden på randen af brand kan de fleste danskere godt selv smøre børnenes madpakker. 

Den bemærkning faldt dog ikke i god jord hos flere borgmestre blandt publikum. 

- Jeg er forundret over, at Martin Damm skal stå og tage afstand fra noget som skolemad, som jeg synes er et godt og relevant tiltag med mange fordele. Det hører ikke hjemme, at vores forening skal sige, hvad der er kernevelfærd, og hvad der ikke er kernevelfærd, siger Michael Vindfeldt (S), borgmester i Frederiksberg Kommune. 

Borgmester i Odsherred Kommune, Karina Vincentz (lokallisten Nyt Odsherred) bakker op om kritikken: 

- Jeg synes, skolemad er en fantastisk idé, men også at det skal være op til den enkelte kommune, om man vil prioritere det. Det, synes jeg, at både KL og regeringen skal blande sig udenom, siger hun på topmødet. 

Skolemad kan også være kernevelfærd

Forsøgsordningen med gratis skolemad var en del af sidste års finanslov, som betyder, at fra sommeren i år, indføres der gratis skolemad som forsøgsordning for over 20.000 elever landet over.

Men sådanne prioriteringer bør altså genovervejes, mener Martin Damm. 

- Der bliver løbende fundet på nye tiltag, som den offentlige sektor skal tage sig af. For eksempel at det offentlige nu skal til at smøre børnenes madpakker, når de skal gå i skole. Det har vi jo egentlig godt selv kunnet før. Vores budskab er, om man kunne lade være med det for en stund og måske skrue noget af det tilbage, siger han til Ritzau. 

Michael Vindfeldt mener, at det er upassende at kalde skolemadstiltag for “sukrede”. 

- Vi er nogle kommuner, som tidligere har haft ordninger med skolemad, men som kæmper for at få det tilbage, fordi det er en måde at mindske social ulighed og give flere børn bedre muligheder for at lære, ligesom der findes kommuner, som allerede har ordninger med skolemad i dag. Er det så passende, at KL siger, at det kan de godt tage og spare væk, fordi det ikke er nødvendigt? Det synes jeg bestemt ikke, det er, siger han. 

Derudover påpeger Michael Vindfeldt, at det er et forhandlingsmæssigt dårligt træk på forhånd at vifte med mulige indrømmelser: 

- Man skal passe på allerede inden en forhandling med regeringen at forlade nogle af skanserne og sige, at der er noget, man godt kan undvære, siger han.  

Karina Vincentz peger på, at det grundlæggende er underligt, at regeringen og KL på den måde pådutter kommunerne en opgave og en holdning til skolemad og understreger, at det bør være op til lokalpolitikerne. 

- Både regeringen og Folketinget taler om at frisætte kommunerne, men dette er lidt det modsatte, hvor man gerne vil detailstyre, hvordan vi skal bruge pengene. Jeg synes både, KL og regeringen skulle arbejde for, at vi har en fornuftig økonomi, som vi selv prioriterer. 

Besparelser på administration batter ikke

På topmødet peger flere politikere på, at det kan være muligt at finde ressourcer ved at spare på administration, men det er ikke så simpel en løsning, som det kan lyde, lyder det fra de tre borgmestre:

- Der er helt sikkert et potentiale, men det tager tid, og det kræver hjælp fra staten, siger Karina Vincentz.

Michael Vindfeldt er træt af, at politikerne på Christiansborg altid skyder skylden på administration. 

- Jeg er træt af, at man altid bare siger, at man kan spare på administrationen. Det er for nemt. Det er ikke kolde hænder, men ansatte, som bidrager til velfærden. Hvis man skal finde penge, burde man i stedet overveje at indføre et ansættelsesstop i staten og i stedet få kanaliseret nogle penge til kommunerne, siger Michael Vindfeldt. 

Også borgmester i Hjørring Kommune Søren Smalbro (V) mener, at der ikke er meget at komme efter:

- Hvis der var penge at komme efter, så havde vi allerede været der. Vi har kigget på det mange gange. Vi kan ikke skære yderligere i administrationen, det går ikke.

Brug for god aftale 

Der er dog også steder, hvor man er endnu mere bekymret for den kommende økonomiaftale. I Hjørring Kommune er Søren Smalbro bekymret over, at forsvarets oprustning kommer til at ramme den lokale velfærd i kommunen. 

- Pengene kan kun bruges en gang. Og med det store fokus på forsvar og sikkerhed, er jeg bange for, at vi ikke kommer til at få de penge, som vi håber på, regner med og har brug for, siger han og tilføjer: 

- Vi har været afhængige af, at vi kunne låne ekstra penge for at få det til at løbe rundt. Hvis de muligheder bliver begrænset, har vi et problem med det service-setup, vi har i dag, hvor vi i forvejen har skåret mange gange. 

Der er derfor sorte miner i den nordjyske kommune, forud for økonomiforhandlingerne: 

- Selvom det var en historisk stor økonomiaftale, var der en del huller i osten. Og når man allerede nu siger, at man ikke kommer til at kunne matche den, så er vi på vej ud mod et skråplan. 

- Man er nødt til at finde på noget i samme størrelsesorden som sidste år, men bare uden huller i osten, siger Søren Smalbro.  

Forståeligt med stram aftale

Martin Damms tale mødte dog også forståelse i salen, blandt andet hos Ann Lindhardt (V), 2. viceborgmester i Hørsholm Kommune. 

- Jeg tænker, at Martin Damm har ret i, at vi skal forvente en stram økonomiaftale. Mine forventninger er ikke, at vi får en lige så god aftale, som sidste år, og det har jeg fuld forståelse for.

Hun påpeger, at sidste år var en ekstraordinær aftale, som man altså ikke kan regne med som udgangspunkt.

- Vi kunne nok godt have fortsat i det spor, hvis det ikke havde været for den situation, vi står i i dag, hvor Forsvaret har brug for ekstra midler. Derfor har vi fuld forståelse for, at det bliver svært at matche sidste års aftale, siger hun. 

Selvom Ann Lindhardt har forventninger om en stram aftale, forventer hun, at aftalen som minimum kommer til at dække den demografiske udvikling, særligt i lyset af at det er et valgår, hvor hverken Socialdemokratiet eller Venstre har nogen interesse i at gøre sig uvenner med hverken borgere eller lokalpolitikerne.

- Vi forventer ikke, at det er en super god aftale, men vi har en forventning om, at det bliver en okay aftale som minimum, siger Ann Lindhardt.  

Karina Vincentz er heller ikke overbevist om, at en kommende økonomiaftale kommer til at dække kommunens behov. 

- Jeg står stadig med en bekymring for, om økonomiaftalen kommer til at dække vores udgifter, siger hun. 

KL skal presse på

Ved delegeretmøde om eftermiddagen havde København, Bornholm og Aalborg kommuner sendt forslag, som alle indeholdt opfordringer til at presse på for at få flere penge til kommunerne. 

Alle tre forslag bortfaldt, efter et samlende KL-forslag blev vedtaget, hvor KL medgav, at man var enig i, at kommunerne stadig er udfordrede på økonomien, selv om aftalen sidste år var et skridt i den rigtige retning, og at udgiftspresset stadig er markant på det specialiserede socialområde, og der er et stort behov for at prioritere både klima og velfærd tilstrækkeligt.

Derudover lovede bestyrelsen også at være i tæt dialog med kommunerne, og at der i forlængelse af aftalen vil være fokus på at skabe overblik over kommunernes økonomi.

Michael Vindfeldt holder fast i et ambitiøst mål for KL’s forhandlere:

- Når man kunne sidste år, kan man vel også i år? Økonomien er stadig meget robust. Jeg støtter selvfølgelig oprustningen, men hvis vi skal have folks opbakning, så tror jeg kun, at det varer ved, hvis vi fortsat kan holde et højt serviceniveau i kommunerne, og det kan vi kun, hvis vi får en økonomiaftale, der matcher sidste års aftale. 

I partilederdebatten ville finansminister Nicolai Wammen ikke sige så meget om, hvorvidt kommunerne skulle forberede sig på besparelser eller en strammere økonomiaftale i år. I stedet sagde han diplomatisk: 

- Jeg forventer, at vi kan finde en god balance mellem forsvar og sikkerhed og et godt velfærdssamfund. Vi skal kunne begge dele, og jeg er tryg ved, at vi finder en fornuftig aftale.