Anlægsloftet er under kraftig beskydning

Regeringen skal løsne den kommunale spændetrøje og afskaffe anlægsloftet over de kommunale investeringer. Det er budskabet fra flere kommunale og private interessenter 

Af Thea Storm Pedersen | [email protected]

Debatten om anlægsloftet over de kommunale investeringer er igen blusset op, efter en række borgmestre i Jyllands-Posten kritiserede, at regeringen har sat loftet ned til 15,5 mia. kr. i 2013 mod 20 mia. kr. i 2012.

Anlægsloftet er en del af økonomiaftalen mellem KL og regeringen og dækker både investeringer i veje, byggerier og renoveringer.

Det er langt fra gratis for kommunerne at trodse økonomiaftalen: Hvis budgetterne bliver overskredet, er prisen en milliard kroner mindre i bloktilskud.

På trods af borgmestrenes kritik har økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) afvist at fjerne loftet. I stedet har hun har åbnet op for, at kommunale besparelser på servicen muligvis kan føres over og bruges på anlægsinvesteringer. Men den model er KL ikke umiddelbart begejstret for.

- Det ville være en dum løsning. Hvis vi bliver sænket på service, så kommer vi tættere på en sanktion. Og der er mange kommuner, som ikke har råd til at lave anlæg alligevel, siger Martin Damm (V), borgmester i Kalundborg Kommune og formand for KL’s teknik- og miljøudvalg, til dk-teknik. Han fortsætter:

- Det ville bare kunne betyde, at nogle få, rige kommuner ville kunne bruge flere penge på anlæg, mens hovedparten af kommunerne vil få en sanktion, fordi der er så mange sanktioner på driften på service.

Samtidig strammet skrue
Martin Damm ville gerne være helt foruden anlægsloftet

- Det er unødvendigt, for regeringen har jo samtidig strammet skruen for, hvor mange penge kommunerne har. Det giver ingen mening at have et loft, hvis ikke du kan hoppe op til det alligevel, siger Martin Damm.

I sommeren 2012 lavede FTF en undersøgelse med svar fra 54 af landets borgmestre, hvor hver tredje kommune påpegede, at man på grund af anlægsloftet var nødt til at opgive planlagte renoveringer eller nybyggeri.
Derfor er FTF’s formand Bente Sorgenfrey glad for, at borgmestrene nu er begyndt at råbe op.

- Det er helt tude-tosset at have det loft, når vi ved, at kommunerne har penge til at udføre anlægsopgaver for, og at der er et skrigende behov for at få renoveret mange af de kommunale bygninger, siger hun til dk-teknik.

En langsigtet effekt
Bente Sorgenfrey opfordrer derfor regeringen til at slække på den stramme økonomiske politik.

- Så vil man få gang i byggeri og renoveringer, som kan give en mere langsigtet effekt. Også hos de kommuner som har planer om at energirenovere og derved på sigt vil komme til at spare penge, siger Bente Sorgenfrey til dk-teknik.    

Den samme opfordring lyder fra formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland Niels Hansen, som også tidligere har rettet kritik mod anlægsloftet og peget på, at loftet sammen med afskaffelsen af boligjob-ordningen vil sætte området helt i stå.

- Det er på tide at regeringen begynder at tage affære og ansvar for den arbejdsløshed, der er. Der er jo seks mia. kr. i overskud, der er til at tage og bruge af, så hvorfor ikke få det sat i gang? Vi kan jo se, at arbejdsløsheden også i år vil blive stigende, siger Niels Hansen til dk-teknik.

Ikke skiftet mening
I 2009 stillede Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten et fælles forslag om at anlægsloftet skulle afskaffes. Begrundelsen var, at partierne frygtede, at et loft ville skade tilliden til velfærdssamfundet og politiske løfter. I den forbindelse skrev Socialdemokraternes nuværende næstformand for partiets folketingsgruppe Ane Halsboe-Larsen, at ”anlægsstoppet reelt bliver et velfærdsstop”, med den konsekvens, at ”de kommuner, der vil forsøge at holde sammen på byens bygninger, vil blive straffet økonomisk”. 

Til dk-teknik svarer hun i dag:

- Jeg har ikke ændret standpunkt siden dengang, men jeg har ikke behov for at kommentere det yderligere.

Ifølge Jyllands-Posten har hendes partifælle, trafikordfører Rasmus Prehn, sagt, at han ikke har skiftet mening siden 2009, og at han ”står ved det, vi skrev dengang.”

Tillid til kommunerne?
Formand for Dansk Folkeparti Kristian Thuesen Dahl har på sin Facebook-profil opfordret regeringen til at slække på den økonomiske ramme: 

- Lad dog kommunerne bruge flere anlægskroner til at renovere skoler, børnehaver og ældreinstitutioner. I en krisetid giver det god mening, skriver han og langer efterfølgende direkte ud mod økonomi- og indenrigsministeren:

- Margrethe Vestager slog altid tidligere på, at hun - i modsætning til os andre -havde tillid til kommunerne. Men nu forhindrer hun kommunerne i at bruge penge, de har, til at renovere. Og det selvom det kan bringe folk i beskæftigelse.

I 2009 førte kritikken til lempelser, da den daværende regering lod kommunerne bygge for to mia. kr. mere end oprindeligt aftalt.

  

Fakta
Det kommunale anlægsloft

Under økonomi- og indenrigsministeriet fastsættes der en grænse for, hvor mange penge landets 98 kommuner tilsammen må bruge til blandt andet at renovere og bygge nye bygninger.
Denne grænse kaldes for kommunernes anlægsloft.

På grund af den økonomiske situation skal kommunerne stramme livremmen ind i 2013 og bruge ca. 5 mia. kr. mindre på anlægsloftet, end budgetteret i 2012. Det svarer til en besparelse på ca. 25 pct.

Teknik & miljø

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet