39 pct. flere børn og unge under 18 år har en psykiatrisk diagnose sammenlignet med for ti år siden. Det skriver Kristeligt Dagblad på baggrund af en rapport fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed.

73.220 børn og unge under 18 år var 1. januar i år registreret med en psykiatrisk diagnose. For ti år siden gjaldt det 54.130 børn og unge.

I pårørendeforeningen Bedre Psykiatri forklarer generalsekretær Jane Alrø Sørensen stigningen med, at der er kommet mere opmærksomhed om børn og unge, der har det svært.

Samtidig kan en diagnose være den eneste måde at få hjælp på.

- Det er ofte adgangsbilletten til at få hjælp til barnets udfordringer og mistrivsel, siger Jane Alrø Sørensen.

Hun er ikke overrasket over de nye tal, for de afspejler foreningens egen oplevelse.

- Aldrig har så mange desperate forældre kontaktet vores rådgivning for at få hjælp til at komme i dialog med psykiatrien, siger hun.

Det stigende antal diagnoser skyldes især, at flere diagnosticeres med autisme og adhd.

Lang ventetid har konsekvenser

Antallet af børn diagnosticeret med autisme er de seneste ti år steget med 117 pct..

Men det er ikke kun forældre, der efterlyser at få barnet udredt. Også skoler og daginstitutioner gør, siger direktør i adhd-foreningen Camilla Louise Ganzhorn.

Det kan være positivt, men på grund af ventetid risikerer barnet og familien i en lang periode, måske flere år, at stå alene.

- Når et barn begynder at få det svært, og forældrene henvender sig til kommunen, institution eller skole, kan de få at vide, at der først vil blive sat ind, når der er vished for, hvad der er på spil for barnet. Men barnet ændrer sig jo ikke, uanset diagnose. Det, der var svært før diagnosen, er det også bagefter. I mellemtiden har barnet bare fået det værre, siger Camilla Louise Ganzhorn.

EL vil indføre lavtærskeltilbud

Peder Hvelplund, som er sundheds- og psykiatriordfører for Enhedslisten, kalder det problematisk, at det kræver en diagnose at få hjælp.

- Vi skal jo helst kunne hjælpe, inden det udvikler sig til noget, som skal diagnosticeres.

Han foreslår at investere i et lavtærskel-tilbud, som kan sikre, at der tidligt kan sættes ind med hjælp, og forebygge, at problemer udvikler sig til en reel diagnose.

- Men hvor vi samtidig sikrer, at vi har ressourcer til dem, som reelt har behov for hjælp i det psykiatriske system, siger Peder Hvelplund.

Bedre diagnosticering står dog ikke alene som forklaring på stigningen, siger speciallæge Pernille Darling til Kristeligt Dagblad.

Samfundet har ændret sig på en måde, så flere har problemer med at trives i deres hverdag. Skiftende lærere og flere børn i klasserne er nogle af forklaringerne.

- Når man indfører alle mulige former for effektiviseringer og besparelser, så betyder det noget for de her børn, der har brug for en ekstra hånd, siger hun.

I efteråret indgik et bredt flertal i Folketinget en ti-års plan for psykiatrien, der blandt andet har fokus på børn og unge. Flere af dem skal fremover have hurtigere hjælp i kommunen, så de ikke skal vente på en ledig tid i psykiatrien.