Aftale om udligning skaber nye vilkår for politiske forlig

Regeringen og Enhedslistens smalle udligningsaftale er første skridt på vejen mod en ny forligskultur på Christiansborg. 

forligsjura

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Regeringen er på vej til at ændre spillereglerne for de brede politiske forlig på Christiansborg. Det sker, efter oppositionen med opbakning fra flere eksperter beskylder økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) for forligsbrud oven på udligningsaftalen med Enhedslisten.

Som et modsvar har regeringen iværksat et udredningsarbejde i Statsministeriets regi, der skal gøre de uformelle regler om politiske forlig mere klare.

Et arbejde, som ifølge Margrethe Vestager skal sikre, at præmisserne for fremtidige forlig står klart for alle, allerede når en aftale indgås. Men det vil formentlig også kunne få betydning for, hvordan regeringen ser på mange af de allerede eksisterende forlig, der i dag begrænser dens handlerum.

”Det er klart, at det er en mulighed. En situation, hvor reglerne diskuteres, vil give den siddende regering en afgørende mulighed for at forme fremtidens forligsregler,” siger Flemming Juul Christiansen, adjunkt ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og ekspert i politiske forlig.

Mere end blot afledning

At regeringen lancerede redegørelsen for de politiske forlig samme dag, som indenrigsministeren var kaldt i samråd af oppositionen om forligsbrud i forbindelse med udligningsaftalen, kunne få det til at tage sig ud som en taktisk afledningsmanøvre. Regeringen vil hellere se fremad, end at diskutere sidste uges forligsbrud.

Men det kan meget vel vise sig samtidig at markere et nybrud i den danske forligstradition, mener både Flemming Juul Christiansen og tidligere folketingsmedlem for SF, Aage Frandsen, der har skrevet en bog om politiske forlig. Et nybrud, der er drevet af, at regeringspartierne er historisk hårdt bundet med arven af op mod 60 forlig med den tidligere regering.

På samrådet lagde Margrethe Vestager ikke skjul på, at netop det var en særlig motivation. For hvis en ny regering også skal føre til ny politik, nytter det ikke noget at være bundet på hænder og fødder af tidligere aftaler. Over for Kommunen kan hun dog hverken be- eller afkræfte, om det betyder, at regeringen vil se med nye øjne på de forlig, som den har med i bagagen.

”Det er svært at sige. For det er ikke sådan, at vi har siddet med en liste og siger, at det og det forlig siger vi op, mens det og det skal fortsætte. Når vi ser på forligsreglerne er det i bogstaveligste forstand fremadrettet,” siger Margrethe Vestager.

Nødvendig klarhed

Både Aage Frandsen og Flemming Juul Christiansen mener, at mere klare linjer for de politiske forlig vil kunne styrke det parlamentariske arbejde i Folketinget.

”Det sker, at nogen indgår et forlig, som de ikke troede forpligtede længere end til, når de havde stemt for et forslag. Det kan ændre sig med fremtidige forlig, hvis man bliver mere bevidst om at skrive, om de er bindende eller ej,” siger Aage Frandsen.


Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet