Det er blevet kaldt for en visionær aftale, som i høj grad bragte Danmark i offensiven, når det gjaldt om at ruste sig til fremtidens udfordringer.

Sådan lød det i hvert fald fra daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, da han præsenterede velfærdsaftalen fra 2006.

Da man indførte det nuværende system, gik dansk økonomi da også fra at være usund til meget sund, mener flere professorer.

Men nu har statsminister Mette Frederiksen (S) lagt op til at genforhandle aftalen, der betyder, at pensionsalderen stiger i takt med levetiden.

- Det siger sig selv, at vi ikke bare kan blive ved med at arbejde længere i en uendelighed, sagde Mette Frederiksen, der taler på vegne af Socialdemokratiet og ikke regeringen, på partiets sommergruppemøde onsdag.

Ændringer får store konsekvenser

Ifølge Søren Hove Ravn, lektor i økonomi ved Københavns Universitet, er der inden for de seneste årtier lavet en rækker reformer, som alle har bidraget til at skabe en sund økonomi.

- Men den primære reform, der virkelig har rykket på holdbarheden, er velfærdsaftalen, siger han.

Der er rigtig mange penge på spil, når det handler om, hvornår danskerne kan gå på pension.

Så typisk skal man ikke ændre særligt meget på regelsættet, før det får store økonomiske konsekvenser, fortæller Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

- Når man ændrer i pensionsalderen, har det meget stor effekt. Det vil betyde, at der er rigtig mange, der arbejder mindre, og at der kommer færre skatteindtægter og et mindre arbejdsudbud, siger han.

Hvis man bare stoppede med at hæve pensionsalderen, og levealderen fortsatte med at stige, vil der ske det, at indtægter kontra udgifter ikke længere stemmer overens.

S stemmer for for sidste gang i 2025

- Politikerne kan godt beslutte, at pensionsalderen ikke skal stige mere. Men hvis man vil have, at de offentlige finanser hænger sammen, skal der enten skæres ned på velfærdsydelser eller flere skattekroner i kassen på en anden måde, siger Søren Hove Ravn.

Folketinget skal næste år - i 2025 - stemme om, hvorvidt pensionsalderen skal hæves til 70 år fra 2040.

Det bliver ifølge Mette Frederiksen sidste gang, at Socialdemokratiet stemmer for.

Statsministeren ønsker i stedet, at stigningen i pensionsalderen skal gøres mere "lempelig og retfærdig".

Det skal gøres på en økonomisk holdbar måde, lyder det.

Ifølge Søren Hove Ravn er det i den forbindelse oplagt at genlæse anbefalingerne fra "Kommission om tilbagetrækning og nedslidning", der blev udgivet i 2022.

Her blev det konkluderet, at det på en økonomisk holdbar måde var muligt at lempe aftalen, så pensionsalderen stiger langsommere.

- Det vil også koste penge for statskassen, men uden nødvendigvis at ændre ved, at de offentlige finanser stadig vil være holdbare, siger Søren Hove Ravn.

Dansk Industri: "Dybt uansvarligt"

Pensionsforslaget skaber dybe panderynker hos arbejdsgiverne.

Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, mener, at meldingen ikke harmonerer med, at "arbejdskraft er den nye valuta".

Også Dansk Industri er utilfredse og kalder forslaget for "dybt uansvarligt".

Hos de resterende regeringspartier mener man, at det ikke kun skal handle om alder.

Moderaternes politiske leder, Lars Løkke Rasmussen, siger til DR, at partiet er parat til at diskutere, om pensionsalderen skal fortsætte med at stige, når den rammer 70 år i 2040.

- Men man skal holde tungen lige i munden, siger Lars Løkke, der kalder aftalen for "kronjuvelen i vores økonomiske politik".

Venstres næstformand, økonomiminister Stephanie Lose, siger, at diskussionen mere bør handle om kvaliteten af arbejdslivet.

Derfor ønsker Venstre at nedsætte en arbejdslivskommission.