21 sundhedsklynger er første del af regeringens store sundhedsaftale
21 sundhedsklynger er første del af regeringens store sundhedsaftale
Da magten på Christiansborg skiftede hænder efter valget i 2019, overtog den nuværende S-regering et hængeparti fra den forrige:
At sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet, så borgere ikke længere falder mellem de famøse "to stole", når de sendes fra behandling i sygehusvæsenet til behandling i den kommunale sundhedspleje.
Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (dengang V) havde lagt op til en sundhedsreform, der først og fremmest ville nedlægge regionerne, men oprette bla. 21 nye sundhedsfællesskaber og en national myndighed, som skulle træde i stedet.
Den nationale myndighed har regeringen droppet til fordel for at bevare regionerne, men idéen om de 21 sundhedsfællesskaber bliver ført videre.
Sammen med KL og Danske Regioner har regeringen nu vedtaget en aftale om, hvordan de 21 nye sundhedsklynger skal fungere.
- Alt for mange patienter føler sig hjemløse i systemet mellem sygehuset, kommunen og den praktiserende læge. Idéen er, at man ikke som patient skal forholde sig til, hvem det er, der står for behandlingen. Borgerne skal være i centrum. Samarbejdet skal være langt, langt bedre end i dag, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
Aftalen er en del af den sundhedsaftale, som Magnus Heunicke skal stå i spidsen for, og som han havde bebudet, inden corona ramte Danmark.
Planen er, at den skal forhandles til efteråret, og sundhedsklyngerne er altså første skridt på vejen.
Idéen er, at man ikke som patient skal forholde sig til, hvem det er, der står for behandlingen.
Faglig og politisk ledelse
Klyngerne er ikke fremmede for kommuner og regioner, da fungerende udvalg, som bla. skal vedtage sundhedsaftaler på tværs af region og kommune, allerede findes i et hvis omfang.
I Midtjylland findes fx Randersklyngen, der består af Regionshospitalet Randers, praktiserende læger og Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner.
Regeringens sundhedsklynger skal have udgangspunkt i landets 21 akuthospitaler og involvere kommunerne i optageområdet og almen praksis.
Samtidig skal de nuværende tværfaglige udvalg, som kaldes praksisplanudvalg og sundhedskoordinationsudvalg, erstattes af ét overordnet sundhedssamarbejdsudvalg.
Det skal udarbejde en sundhedsaftale, som det også allerede er praksis hvert fjerde år. Den skal være pejlemærke for de overordnede fælles rammer på tværs af en regions sundhedsklynger. Udvalget skal også tage stilling til, hvordan man udmønter nationale handlingsplaner.
Udvalget skal bestå af tre repræsentanter: Regionsrådet, fx formanden, og en kommunal repræsentant fra hver sundhedsklynge, fx borgmesteren, fremgår det af aftalen.
I hver sundhedsklynge under det overordnede sundhedssamarbejdsudvalg bliver der både et politisk og et fagligt strategisk niveau.
Det første skal mødes to gange årligt og bestå af to til tre regionsrådsmedlemmer. Det har til opgave at sætte en overordnet retning for sundhedsklyngen og sørge for, at sundhedsaftalen bliver implementeret i klyngen.
Det andet skal bestå af tre repræsentanter fra regionen, herunder en fra psykiatrien, og repræsentanter fra almen praksis. Altså deltagere, som er tættere på driften.
Hver klynge skal også inddrage patienter og pårørende, men af aftalen fremgår der intet krav til hvor mange.
Konkrete opgaver for sundhedsklynger
- Opfølgning på fastlagte mål og implementering af lokalt og nationalt aftalte initiativer fx kvalitetstiltag, nationale handlingsplaner og øvrige relevante initiativer.
- Drøfte og aftale lokale modeller for bedre patientforløb, med fokus på styrket kvalitet og øget nærhed (omstilling), fx for udvalgte patientgrupper. Aftale om sammenhæng og nærhed (sundhedsklynger).
- Håndtere praktiske udfordringer og muligheder i sundhedsklyngen, herunder igangsætte relevante samarbejdsprojekter, fx samarbejde om akutpladser, forløb for udsatte psykiatriske patienter, bedre forløb for borgere med kronisk sygdom og fælles forebyggelsesindsatser.
- Implementering af nationalt eller lokalt prioriterede midler til styrket sammenhæng, nærhed og omstilling, herunder fx midler øremærket som led i de årlige økonomiaftaler.
- Følge og drøfte centrale nøgletal og data for populationen inden for sundhedsklyngen, så data kommer til at understøtte et tæt samarbejde.
Pengespørgsmålet
Knasten i sundhedsvæsenet har ofte været spørgsmålet om, hvem der står for finansieringen i patientforløb, der strækker fra sundhedsvæsenet ind i kommuner.
De forløb bliver der stadigt flere af, fordi der gennem årene er skudt opgaver fra sygehusvæsenet til det såkaldt nære sundhedsvæsen, som er den behandling, kommuner står for i bla. hjemmesygeplejen.
Det ses fx, fordi der kommer flere kronikere og flere ældre, der lægger et større pres på sygehusene.
Den nye aftale lægger derfor op til, at sundhedsklyngernes kan finansieres med fælles midler. Parterne er enige om at afsætte 80 mio. kr. til en start, når sundhedsklyngerne efter planen - og hvis de får de resterende partier i folketingets opbakning - skal starte op 1. juli 2022.
Pengene skal komme halvt fra regioner, halvt fra kommuner. En mere konkret model for finansieringsdelen af aftalen fremover skal diskuteres senere.
Små forskelle
Sammenligner man med den tidligere regerings forslag, kommer der til at være lidt færre repræsentanter i klyngerne. Til gengæld er der lagt op til, at de får ansvar for økonomiske prioriteringer.
Til forskel fra det tidligere forslag kommer de heller ikke til at referere til nogen højere myndighed. Derfor ser det ud til, at der er lagt kimen for en større kompetence til sundhedsklyngerne, der i sin nuværende form har været kritiseret for blot at være hensigtserklæringer.
I 2019 sagde professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra Vive til Dknyt.dk, at der ikke var tale om beslutningsfora eller en formaliseret struktur med magt eller penge, men nærmere netværksudvalg:
- Generelt må man sige, sundhedsaftalerne laves på meget overordnede niveauer. Det er hensigtserklæringer, som man godt kan skælde ud for ikke at være særlig forpligtende. Og udvalgene under dem er heller ikke særlig forpligtende, sagde han.
Aftalen
- Der etableres forpligtende og formaliserede ‘Sundhedsklynger’ omkring hvert af de 21 akuthospitaler, med repræsentanter fra sygehuse/region, kommunerne og almen praksis i akutsygehusets optageområde.
- Sundhedsklyngerne omfatter også psykiatrien.
- De nye sundhedsklynger skal tage fælles ansvar for den fælles population i optageområdet (populationsansvar) med fokus på at løse udfordringer, herunder styrke sammenhæng og bedre behandlings- og rehabiliteringsforløb for de borgere der har forløb på tværs af regioner, kommuner og almen praksis, og samtidig være en drivende kraft for styrket forebyggelse, kvalitet og omstilling til det nære sundhedsvæsen.
- Myndighedsansvaret er fortsat placeret i regioner og kommuner.
- I overgangsperioden frem til etableringen fastlægges det, hvilke kommuner der deltager i de enkelte sundhedsklynger, og regioner og kommuner forbereder tilpasningen af eksisterende klynger.
- Læs hele aftalen her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
