“Jeg flyttede til København fra Varde for fem år siden, fordi jeg følte, at livet i Vestjylland gik i samme hastighed som en snegl, og at mulighederne på vestkysten var på størrelse med en peanut.”

Sådan indleder eksilvestjyden Lasse Knudsen podcasten Livet mod vest. 

Og noget tyder på, at han ikke er alene med den følelse. 

Antallet af unge står nemlig til at falde i et flertal af landets kommuner. Og selvom det ikke ligefrem lyder som en salgstale, så er det en del af Varde Kommunes plan om at tiltrække nye tilflyttere. 

I et forsøg på at lokke flere til byen taler Lasse Knudsen om alt fra dating, surdejsdrømme og jobmuligheder i Varde Kommune. 

 - Det er et forsøg på at fortælle en historie om, hvordan det er at bo i Vestjylland og give et lidt mere nuanceret billede af det, siger Søren Toksvig Jensen, der er kommunikationschef i Varde Kommune. 

Kommunen forsøger at ramme målgruppen 25-40 år, som er flyttet ud af kommunen for at tage en uddannelse. I alt er podcasten blevet lyttet til mere end 9.000 gange. Næsten en tredjedel af lytterne er bosat i Aarhus, Aalborg og København. 

- Vi prøver ikke at forhindre folk i at flytte fra byen og tage en uddannelse, men vi vil gerne have dem hjem igen, siger Søren Toksvig Jensen 

Kommunen har i alt brugt 13.933 kr. på at markedsføre podcasten på sociale medier, 9.302 kr. på udstyr til podcasten og løn til værter, og kommunen er netop nu i gang med at optage sæson 4.

Skønne spildte kræfter? 

Antallet af unge mellem 15 og 19 år vil ifølge prognoserne falde i 83 ud af landets 98 kommuner. Ikke overraskende er det særligt yderkommunerne, der står til at blive hårdt ramt. 

Samtidig er antallet af unge, der flytter tilbage til deres hjemstavnskommune for nedadgående, viser en analyse fra Momentum. 

For at bremse tendensen, forsøger flere kommuner ligesom Varde at gøre opmærksom på fordelene ved livet udenfor de større byer ved at appellere til unge og nyuddannede med forskellige strategier

Men ifølge Helle Nørgaard, seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet, er det umiddelbart skønne spildte kræfter. 

- Vi kan ikke se nogen sammenhæng mellem kommunale tiltag og tilflytning, siger hun. 

Hun mener, at kommunerne ofte satser på de forkerte strategier. 

- Værdien af kampagner, influencers og andre reklamer  er helt afhængig af, hvad budskabet er. Hvis det er generisk, har det ingen værdi, men hvis det er målrettet specifikke grupper og giver brugbar information i en situation, hvor man overvejer at flytte, kan det give mening. Der er dog ikke lavet undersøgelser, som påviser en eventuel effekt, siger Helle Nørgaard. 

En klub for eksilvestjyder

Helle Nørgaard peger på, at det sociale spiller en vigtig rolle i unges flyttemønstre. Hvis mange af vennerne flytter til en storby for at tage en uddannelse, vil man ofte gøre det samme for at bevare sine sociale relationer, siger hun. Det er svært at gøre om på det, hvis man er en yderkommune, men det betyder ikke, at de unge er tabt for kommunen.  

- Det, der virker bedst, er, når kommuner holder snor i de unge, efter de er flyttet fra kommunen og præsenterer dem for, hvilke job- og karrieremuligheder der er i lokalområdet, siger Helle Nørgaard. 

Netop den tilgang har Ringkøbing-Skjern Kommune taget med eksilvestjydeklubben, Inwestjylland, der holder kontakten til de unge og synliggør jobmulighederne i kommunen.

Klubben har til formål at give mulighed for at netværke med andre eksilvestjyder og erhvervsvirksomheder fra Ringkøbing-Skjern.

- Vi er udfordret på vores geografiske placering. Vi er langt fra uddannelsesmuligheder, men vi har stadig brug for kvalificeret arbejdskraft, og derfor gør vi, hvad vi kan for at holde kontakten til de unge, der flytter fra byen, siger Dorthe Frydendahl, der er  bosætningskoordinator i kommunen.

Klubben har et årligt budget på 300.000 kr. og har over 1.700 medlemmer. Dorthe Frydendahl fortæller også, at klubben ofte afholder arrangementer i Aarhus, for at nå ud til de vestjyder, der har bosat sig der for at tage en uddannelse. 

Knap 60 pct. af medlemmerne forventer at flytte tilbage til kommunen inden for fem år. 253 personer er flyttet tilbage siden januar 2016, hvor klubben blev oprettet.

- Hvis vi ikke havde oprettet klubben, så havde det tal nok været endnu lavere, siger Dorthe Frydendahl.

Kommune skal ikke kun være attraktivt for nye tilflyttere

Det handler dog ikke kun om at tiltrække nye borgere. Det handler også om at gøre kommunen til et attraktivt sted for dem, der bor der i forvejen. 

- Nogle unge mennesker har en opfattelse af, at man er en taber, hvis man bliver i kommunen og ikke flytter til storbyen, men det er jo netop dem, der deltager aktivt i foreningslivet og bidrager med meget socialt. Værdien kan man ikke gøre op i kroner og øre, understreger Dorthe Frydendahl.

- Derfor vil vi gerne have ændret den opfattelse, siger hun. 

Og det er nok ikke helt dumt, fortæller Helle Nørgaard. 

- Hvis børne- og ungdomsårene har været gode, så får man en grundlæggende tilknytning, som kan trække en tilbage til området senere i livet, fortæller hun. 

Her kan strategierne se meget forskellige ud. I Aabenraa Kommune står man med samme udfordring som Ringkøbing-Skjern og Varde. Derfor forsøger man at gøre ungdomslivet bedre for på sigt at være en attraktiv mulighed, når de unge er færdige med at studere i de større byer. 

- Vi vil jo gerne have, at de unge bliver i byen eller kommer tilbage til byen. Tilflytning er jo altid en stor kerneopgave for os politikere, fortæller Dorte Soll (S), formand for udvalget for plan, teknik og landdistrikter i Aabenraa Kommune. 

Derfor har Aabenraa Kommune undersøgt, hvad de unge i kommunen kunne ønske sig, at der var, og flere har ønsker til et mere pulserende natteliv.  Med en temaplan for nattelivet vil kommunen puste liv i byens natteliv, der i dag rummer et enkelt diskotek. 

Forud for udarbejdelse af temaplanen har Teknologisk Institut foretaget en undersøgelse blandt knap 1.000 borgere og derigennem kortlagt borgernes ønsker til nattelivstilbud.

- Vi har spurgt de unge, hvad de gerne vil have, og der er flere, der siger, at de gerne vil have flere muligheder, når de skal i byen, 

At få flere unge til byen er en vigtig opgave for kommunen, og hvis en kommune vil gøre sig attraktiv overfor de unge, er nattelivet muligvis et godt sted at starte, mener hun. 

Spørgsmålet er bare, om flere natklubber er nok til de unge?  

- En natklub fra eller til gør ikke nogen forskel, siger Helle Nørgaard. 

Se udover landets grænser

Selvom Ringkøbing-Skjern har succes med at holde kontakten til de unge fraflyttere, står kommunen med en grundlæggende udfordring i forhold til befolkningsudvikling. 

Kommunen mister 300-400 unge mennesker i aldersgruppen 18-24 år hvert år, så Dorthe Frydendahl er klar over, at klubben ikke er nok. 

SMV Danmark frygter nemlig, at faldet i antallet af unge vil gå ud over det lokale erhvervsliv. 

- Der vil opstå geografisk skævhed i forhold til hvor arbejdspladserne er, og hvor de unge søger hen, siger Kasper Munk Rasmussen, der er chefkonsulent ved SMV Danmark. 

- Kommuner skal derfor lave en plan for, hvordan man håndterer, at antallet af unge i kommunen bliver så lavt, siger han. 

Et af  Kasper Munk Rasmussens forslag er, at man forsøger at lokke udenlandsk arbejdskraft til de danske yderkommuner.

- Vi har haft ret stor succes med at tiltrække tyskere til kommunen. Siden 2018 er 82 pct. flere tyskere flyttet til, siger Dorthe Frydendahl.