Den politiske historie er rig på uplanlagte partiformandsskift, der har forårsaget enten forbigående eller varig tumult, men Jakob Ellemann-Jensens afgang kommer næppe til at skrive sig ind i den tradition. Tværtimod er alting blevet klappet så hurtigt af, at man kunne forledes til at mistænke skiftet for ikke at være helt uplanlagt eller i hvert fald ikke uforberedt, omend måske især af andre end den daværende hovedperson selv.