Det tikker ned til det folketingsvalg, som de fleste vurderer, bliver udskrevet i løbet af foråret. Naturligvis vil kommunernes service og økonomi som sædvanligt indtage en central rolle i en valgkamp, hvor de to blokke forventeligt står stejlt over for hinanden. Indtil videre har kommunerne tilsyneladende udsigt til ganske store nye udgifter, som de to blokke med deres forskellige økonomiske redningsplaner - medmindre de bliver udlignet på anden måde - har tænkt sig at vælte over på kommunernes i forvejen trange budgetter.

Statsministeren har taget teten i den økonomiske debat med nytårstalen, hvor han præsenterede en skitse til, hvordan regeringen kan afskaffe efterlønnen i løbet af 15 år. Detaljerne er indtil videre ukendt, men vil blive afsløret senere på måneden. Lars Løkke Rasmussen forsikrede dog vælgerne om, at ”de nedslidte” formentlig ca. 15-20 pct. af dem, der fremover vil befinde sig i efterlønsalderen med ordningens udfasning, i stedet bliver tilbudt at komme over på andre sociale ordninger, så denne gruppe ”ikke lades i stikken”.  Her er førtidspensionen blevet nævnt som den mest oplagte mulighed.

I dag står kommunerne for administration og visitering af førtidspensionsordningen. Nu kan de med en efterlønsreform måske se frem til yderligere administrative byrder, hvor det indtil videre er ukendt, hvorvidt der følger midler med fra staten til kommunerne for at de kan løse en sådan ny stor administrativ opgave. I forvejen får kommunerne hård kritik i offentligheden for den oplevede træge administration af førtidspensionsordningen (I gennemsnit tager det 18 mdr. for at få en afklaring ifølge en undersøgelse 3F for nylig har foretaget).

Desuden mener regeringen, at udgifterne til førtidspensionsordningen vokser for hurtigt og har før jul spillet ud med forslag om at nedsætte den statslige refusion på området til kommunerne fra 35 pct. til 20 pct.

I rød blok vil de i stedet fylde hullet i statskassen ved at lade alle overenskomstansatte arbejde mere svarende til "12 minutter mere om dagen”. Det er endnu uklart om, det er en time mere om ugen. Det skal en forhandling efter valget med arbejdsmarkedet parter afgøre, men FOA har indtil videre blankt afvist den idé.

En arbejdstime mere blandt kommunernes medarbejdere vil enten kræve fyringer - for at kommunerne kan indkassere effektivitetsgevinsten – eller at kommunernes budgetter bliver pålagt en ekstra udgift svarende til at kunne betale de ”12 minutter ekstra om dagen”. Og så spørger man vælgere sig, hvordan rød blok, hvis de kommer i regeringen, vil stille sig til VK-regeringens krav til kommunerne om nulvækst.

Vil en finansminister Henrik Sass Larsen ikke have ligeså svært ved at styre kommunernes økonomi og derfor blive nødt til at være mindst ligeså hård i filten som sin forgænger, når der til sommer igen skal forhandles en ramme for kommunernes økonomi med partifællen KL-formand Jan Trøjborg? Jeg tror det. Det vil valgkampen og dens udfald (heller) ikke ændre på.