Situation Normal: All Fucked Up.

Forkortelsen SNAFU er et amerikansk udtryk, der blev brugt under Anden Verdenskrig af hæren, og som stadig bruges den dag i dag. Man sagde selvfølgelig ikke “fucked” dengang, men “fouled up”, hvilket betyder det samme. Uanset hvad er SNAFU det rigtige udtryk at bruge, når vi taler om politikere og deres telefoner helt generelt. 

De fleste af os ved vel, at vores politikere ikke er it-eksperter. Problemet er bare, at de agerer, som om de var. Og det bliver kun værre, når journalisterne vælger at tro på dem.

Se bare mink-sagen og sms-gate, hvor sms’er, som statsansatte og ministre har sendt til hinanden, er blevet væk. De er slettet og kan ikke genskabes.

Men selv om de er væk, vil de ligesom minkene ikke gå væk. Og måske er de heller ikke rigtige sms’er, Short Message Services, der sendes via telemaster, og som teleselskaberne kan registrere og taksere. 

Ja, værre endnu, teleselskaberne skal faktisk gemme alle data om, hvem der sender beskeder til hvem, og hvor de opholder sig imens. Det gælder i henhold til logningbekendtgørelsen fra 2007 også dine sms’er.

Hvor har de ledt?

Spørgsmålet er imidlertid, om disse vidt og bredt omtalte sms’er overhovedet er sms’er.

Hvis medlemmerne af Folketinget og administrationen alle sammen bruger iPhones, hvilket der er ret stor sandsynlighed for, omend ingen har spurgt ind til det, så er de tekstbeskeder, der er fløjet gennem luften i de dér dage, hvor minkene blev aflivet, slet ikke sms’er, men Apples iMessages, som er krypterede og slet ikke sendes via telemaster  eller registreres af teleselskaberne. Vil politiet have adgang til indhold i Apples beskedsystem, skal de helt ind i brugernes iClouds, og det er ikke engang sikkert, der er noget at hente der, fordi iPhones grundindstilling er, at iMessage ikke backes up. 

Apple tager nemlig brugernes privatliv meget alvorligt.

Jagten på de her afgørende beskeder er altså sandsynligvis foregået et helt forkert sted.

Dertil kommer alle de alternative måder, de involverede har kunnet kommunikere på, hvis de ønskede at holde noget hemmeligt. De kunne f.eks. have brugt den end-to-end-krypterede gratis besked-tjeneste Signal eller WhatsApp eller for den sags skyld Telegram, uden der ville være nogen som helst spor efter de beskeder bagefter.

Således har alle løbet efter skygger, imens rygter og beskyldninger fyger frem og tilbage  med medierne som villige mellemmænd uden at komme tættere på sandheden. 

Den er der tilsyneladende ingen, der for alvor er interesserede i at finde ind til.

Lidt for belejligt

Vanviddet toppede, da de dér politimænd var færdige med at undersøge de involverede embedsmænds og politikeres telefoner, der belejligt nok allerede havde været i cirkulation hos en masse andre og dermed var blevet slettet og overskrevet flere gange. Resultatet var forudsigeligt. Stort set ingen tekstbeskeder kunne genskabes, meddelte en påfaldende rolig justitsminister, Nick Hækkerup, på tv dagen efter kommunal- og regionsrådsvalget.

Timingen var angiveligt aftalt med Minkkommissionen. Eller, det viste sig så heller ikke at holde stik.

Det hele er kort sagt noget rod. Måske noget rod, der passer regeringen lige lovlig godt. For mens vi snakker om sms’er, der måske ikke engang er det, og som under alle omstændigheder er væk, ja så har Justitsministeriet lige sendt en ny logningsbekendtgørelse til førstebehandling i Folketinget. Med den i hånden kan myndighederne fortsætte med at gemme info om, hvem alle borgere i Danmark ringer og sms’er til, og hvor borgeren befinder sig imens. En praksis, der er så ekstrem, at den er erklæret ulovlig i forhold til EU-lovgivning hele tre (3) gange. Nu har Nick Hækkerup så en ny lov parat. Den skal lovliggøre nuværende praksis, der altså allerede nu gør det muligt at få et kort over, hvem der har skrevet med hvem hvornår, og hvor de var imens. Man har bare valgt ikke at gøre det i forbindelse med “mink-gate”.

Log jer selv

Indholdet i mink-sms’erne ville man ikke kunne se, men man kunne jo bagefter afhøre om indholdet af hver enkelt opringning eller besked under strafansvar. 

Tilbage sidder vi borgere og måber. Og tilliden til regering og embedsværk styrtdykker.

Måske det alt sammen ville være nemmere, hvis man fik helt klare politikker for journalisering af al relevant info fra politikernes og embedsværkets mobiler i stedet for  fortsat at lade som om, at teknologi er noget helt nyt og det rene vilde vesten.

Borgernes kommunikation bliver jo til gengæld rutinemæssigt gemt, også når der ikke er mistanke om noget. Sådan har det været hidtil, og sådan vil det også være efter den nye  logningsbekendtgørelse.

Så det mindste, vi kan forlange, er vel, at politikerne sørger for at logge sig selv?

Eller skal vi virkelig fortsætte i det her SNAFU for evigt?