Dårlige oplevelser med idræt i skolen forfølger os resten af livet, viser en ny undersøgelse.

De, der fik ubehagelige oplevelser i idrætstimerne, er markant mindre fysisk aktive end andre senere i livet - selv som ældre.

Det viser en stor kvalitativ undersøgelse fra "Danmark i Bevægelse’, Syddansk Universitet.

Mange mindes deres egen rolle i skoletidens udskillelsesløb med første- og andenvælger i skolens idrætstimer.

Nogle husker det bare alt for godt. De, der stod alene tilbage, mens alle andre blev valgt. De, der aldrig slog til i de mere rå fysiske discipliner, som var vigtige for ens prestige i skolen i det hele taget.

Det begrænsede deres fysiske aktivitet siden hen, mens førstevælgerne med de gode oplevelser generelt fik en mere aktiv livsstil op gennem barndom, ungdom og voksenliv.

Bag de nye resultater står Birgitte Westerskov Dalgas fra Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.

- Når mennesker har fået dårlige oplevelser i skoleidrætten, sætter det sig så dybe spor i resten af deres liv og præger deres syn på sig selv. Dermed er det meget svært at få dem interesseret i idræt senere i livet, siger hun.

Birgitte Westerskov Dalgas har gennemført to-tre timer lange livshistorieinterviews med 42 nøje udvalgte borgere i alderen 16 til 87 forbindelse med den nationale måling af danskernes bevægelsesvaner ’Danmark i Bevægelse’.

Personerne er udvalgt, så der er en spredning i alder, køn, geografi, kommunetype og hvor fysisk aktive de er, både i fritiden, på job, i hjemmet og under transport.

Problemet er, at idrætstimerne er obligatoriske. Så de, der følte sig helt udenfor som børn og blev valgt sidst, kunne ikke undslippe de tilbagevendende dårlige oplevelser.

- Nogle af interviewpersonerne græd, mens de fortalte om det - også ældre mennesker. For de fleste af dem med de rigtigt dårlige oplevelser har der skulle alvorlig sygdom til senere i form af blodprop eller andet, før de kom i gang med motion igen, siger Birgitte Westerskov Dalgas.

Hun kalder folkeskolens idrætstimer en meget tidlig selektion, som understreger betydningen af, at børn får gode oplevelser med fysisk aktivitet både i vuggestuer, daginstitutioner og især i skolernes idrætstimer.

Omvendt har de 20 pct., der siden blev mest fysisk aktive som voksne, næsten alle haft gode oplevelser med skoleidræt. Også i selvorganiserede aktiviteter som løb, cykling eller gåture.

Hun peger på, at idrætslærerne har en vigtig opgave i at sikre, at alle børn får gode oplevelser med skoleidræt.

- Idrætsundervisningen skal være inkluderende og af god kvalitet. Man skal arbejde med at få alle med og give gode oplevelser med bevægelse. Hvis børnene får dårlige oplevelser med at være aktive, trækker det spor gennem hele deres liv. Det er nærliggende at tro, at det også vil påvirke deres sundhed, siger hun.

Generalsekretær Bjørn Friis Neerfeldt fra Dansk Skoleidræt er enig:

- Det illustrerer jo lidt den aktuelle politiske virkelighed, hvor idrætsfaget står til at blive beskåret i undervisningstimer og heller ikke længere skal være prøvefag.

Men han slår også fast:

- Vi er et sted i dag, hvor idrætsfaget inkluderer mange flere børn end tidligere - også de børn, der aldrig kommer i idrætsforeninger. Som eneste fag har idræt læringsmål for de sociale kompetencer.

- Men jeg kan sagtens være bekymret for fremtiden for idrætsfaget, som ellers for længst er blevet meget mere end et vikarfag, der engang kun var sjovt for de i forvejen aktive fodbolddrenge.