Man kan ikke for alvor påstå, at problemerne med Skats nye ejendomsvurderinger kommer som en overraskelse. Nu har de ikke kunnet finde ud af det i mindst 12 år, så hvorfor skulle det lige lykkes i uge 37 i år?

Det gjorde det så heller ikke. I dagene efter har det vrimlet med eksempler på vilde vurderinger, især af grundværdi, altså en grund uden hus på, der i visse tilfælde kan være mange gange mere værd end med. Men også store værdistigninger på huse, der er handlet til helt andre priser for nylig, er der set eksempler på.

Men bare rolig, lyder det fra Skat, for hvis noget er forkert, kan man jo klage. Dog først om to år, for de netop frigivne vurderinger er jo foreløbige, og det kan jo ikke betale sig at rette noget for skallede to år. Lidt ligesom i gamle dage, da skoletandlægerne ikke reparerede på mælketænder, men bare rykkede dem ud. Uden bedøvelse.

Siden dengang er skoletandplejen blevet lidt mere blødsøden, men ikke Skat. Om en grundværdivurdering er på 1,2 mio kr. eller 66,2 mio. kr., kan man kun tage let på, hvis det er andres pengepung end ens egen, det går ud over. Og det er det jo pr. definition for Skat.

Eksemplet er fra Esbjerg, og med til det hører, at ejendomsværdien ligger nogenlunde uændret på 2,5 mio. kr., altså for grund med hus. Matriklen mister altså 63,7 mio. kr. i værdi ved at være bebygget.

Et andet eksempel er folketingsmedlem Jens Meilvang (LA), der på X (eks-Twitter) har offentliggjort sit vurderingsresultat: grundværdi 12,6 mio.kr., ejendomsværdi 2,7 mio. kr. Der er masser af andre eksempler, men Jens Meilvangs er værd at tage med, fordi han foreslår, at Skat “skal bruge lidt mere tid” på sit nye system, og så fordi han er politiker og derfor har mulighed for at gøre noget ved det. Det vil vi holde øje med.

Når grundværdien er højere end ejendomsværdien, vil det ifølge Skat typisk være, fordi der kan udstykkes, eller det eksisterende hus kan rives ned, så man kan bygge nyt og dyrere, eller andre lignende årsager. Man kan have sine tvivl, om det virkelig er det mest almindelige, eller om det i virkeligheden bare er fejl af enhver art, der er det typiske, men selv om det så skulle være rigtigt, at en grund er mere værd uden end med det eksisterende hus, er den alligevel helt gal med værdiansættelserne.

Hvis vi fx tager Jens Meilvang som eksempel, så er forskellen mellem grundværdi og ejendomsværdi urealistisk stor. Han mener selv, at der er et nul for meget med på grundværdien, men lad os nu bare lege, at de 12,6 mio. kr. er, hvad grunden er værd uden hus. Så ville en interesseret ejendomsudvikler jo bare købe det med hus for 2,7 mio. kr. og så bruge måske højst en halv mio. kr. på at rive det ned, så har han umiddelbart forøget værdien af sin erhvervelse med 9,4 mio. kr.

Så hvis det skulle give mening, skulle grundværdien enten være højst en halv mio kr. højere end ejendomsværdien. Eller også skulle ejendomsværdien være højst en halv mio. kr. lavere end grundværdien.

Klummeskriveren anerkender, at det ikke er uden risiko at give Skat den slags ideer, og undskylder på forhånd overfor Jens Meilvang, hvis det ender med, at hans ejendomsværdi bliver sat op til 12,1 mio. kr., men vi er ude i en højere sags tjeneste.

Som er, at nogen bliver nødt til at gribe ind. Vi kan ikke være tjent med en offentlig pengeindkrævningsinstans, der sætter sin legitimitet over styr ved at lade åbenlyse urimeligheder stå urørt i to år.

Så må de hellere udsætte det hele, indtil systemet er tjekket ordentligt igennem. Udsætte det igen. Der er som bekendt historik for, at det ikke virker.

Disclaimer: Klummeskriveren er udmærket klar over at Skat for nogle år siden blev opdelt i en række styrelser, der for en dels vedkommende hedder noget andet, eksempelvis Vurderingsstyrelsen, som er den der har stået for de nye ejendomsvurderinger. Men Skat er det alligevel, og derfor kalder vi her Skat for Skat og ikke nogen af dæknavnene.