For dyrt at afvise udlændinge

For nylig besøgte jeg en mælkeproducent på Sydfyn ved navn Christian Halmø. Christian har en bedrift med 650 jerseykøer og 20 ansatte, hvoraf størstedelen er udlændinge. Christians forretning hviler på hans ansatte. Problemet er blot, at han har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft. Både herhjemme og i udlandet.


Christian går op i dyrevelfærd og har bygget en særlig velfærds-stald med ekstra blødt gulv. Han bidrager med skatteindtægter og vækst til sin kommune.


Christian er slet ikke alene med sit problem. I store dele af den offentlige sektor mangler vi hænder. Det gælder både pædagoger og SOSU-assistenter og mærkes tydeligt ude i kommunerne.
Samtidig stiger velfærdsniveauet i Østeuropa. Konkurrencen om arbejdskraft bliver hårdere, og derfor bliver det også sværere at skaffe hænder fra udlandet.

Modstand støbt i cement
Problemet er alarmerende, og vi mangler i høj grad et kompromis i Folketinget.
Men debatten om udenlandsk arbejdskraft bliver hurtigt så følelsesladet og principiel, at der blokeres for helt almindelige pragmatiske løsninger. Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har deres anskuelser støbt i cement. Måske fordi man er dødsensangst for at se bløde ud på udlændingepolitik, er kompromisvilligheden minimal.


Radikale Venstre har en pakke med initiativer, der skal gøre det nemmere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Vi har længe råbt op om, at beløbsgrænsen, som giver adgang til at arbejde i Danmark, burde sænkes, for det er det mest effektive værktøj. Og vi er gang på gang blevet mødt med argumentet om, at vi kun booster social dumping og efterlader danske lønmodtagere på perronen. Jeg køber simpelthen ikke logikken. Når det gælder social dumping, kunne vi starte med at droppe besparelserne på Arbejdstilsynet.


Når det gælder den anden bekymring om, at danske lønmodtagere risikerer at tabe jobs til udenlandske medarbejdere, har Radikale Venstre et kompromisforslag.


Vi foreslår, at beløbsgrænsen kun sænkes for de virksomheder, som beviseligt tager uddannelsesansvar og beskæftiger lærlinge. På den måde kan vi sikre, at virksomhederne ikke blot spekulerer i at hente arbejdskraft udefra uden at tage ansvar herhjemme.


Konkret vil vi sænke beløbsgrænsen til 325.000 kroner fra de nuværende 417.793,60 kroner.

Udlændinge kan sikre velfærd
Vores forslag er en del af den garanti, som Morten Østergaard har udstedt på vegne af vores parti: Vi støtter kun en regering, som gør sig uafhængig af Dansk Folkeparti, for udenlandsk arbejdskraft er alfa og omega. Hvis Mette Frederiksen går til Dansk Folkeparti, kan man nemt frygte, at udfordringen med mangel på arbejdskraft kun bliver mere presserende. Det bliver dyrt for dansk velfærd. Går hun til Radikale Venstre, kan vi finde en effektiv løsning, hvor vi på én gang sørger for, at virksomhederne tager uddannelsesansvar herhjemme og samtidig kan rekruttere udefra.


Hvis vores forslag om udenlandsk arbejdskraft bliver realiseret, kan vi hive tre milliarder kroner hjem til statskassen og blandt andet finansiere en varig ansættelse af 5.000 pædagoger.
Jeg kan kun opfordre til, at partierne løsner op. Vi mangler akut et nationalt kompromis om udenlandsk arbejdskraft. Det er og bliver en gåde for mig, at debatten om udenlandsk arbejdskraft skal gå så voldsomt i hårdknude, at vi risikerer vores velfærd, vækst og de mennesker, som skal passe på os i velfærds-Danmark.

Andreas Steenberg skrev denne klumme som afgående kommunalordfører for Radikale Venstre. Martin Lidegaard har netop overtaget ordførerskabet.